Mads V. Madsen

Mads V. Madsen
Født1974 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mads V. Madsen (født 1974) er en tidligere dansk eliteløber. Hans primærdisciplin var 3000 meter forhindring. Han løber for Århus 1900. Mads V. Madsen har 2 gange repræsenteret det danske landshold i atletik, ved Europa-Cuppen i 1997 og i 1999.[1] Den første gang han repræsenterede landsholdet gik det dog ikke så godt. Tiden 9:48.19 min, som næsten var et minut langsommere end hans personlige rekord kom i hus efter at Mads V. Madsens var røget med hovedet først i den ene vandgrav. En billedserie af det blev fanget, og den er blevet til kult i den danske løberverden.[2] Han gennemførte dog og sikrede Danmark point, som skulle vise sig at være vigtige for det års oprykning til 1. divisonen.

Mads V. Madsen er 2 gange blevet Danmarksmester på 3000 meter forhindring. Han vandt mesterskabet i 1998 og 1999.[3] Hans hurtigste tid på forhindringen nogensinde, 8,49,96, som blev sat ved hans landsholdsdeltagelse i 1999, er til dato den 11. hurtigste i Danmark. Han er ligeledes kun én ud af 2 løbere fra Århus 1900, som nogensinde har været under 9.00 min på distancen.

Personlige rekorder

  • 1500 meter: 3.55,59 min
  • 3000 meter: 8.22,09 min
  • 5000 meter: 14.24,44 min
  • 10.000 meter: 29.55,55 min
  • 3000 meter forhindring: 8.49,96 min

Diverse

  • Han er stadig aktiv løber, og vinder jævnligt motionsløb i Århus.
  • Er indehaver af specialbutikken InSport i Århus centrum.

Kilder

  1. ^ Mads V. Madsens hos Dansk Atletik Forbund i tal. (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ Peder Troldborg om Mads V. Madsen. (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ Mads V. Madsens hos Aros Fame. (Webside ikke længere tilgængelig)