Mads Barner-Christensen

Mads Barner-Christensen
Født1965 Rediger på Wikidata
BopælSiden 2021 Como søen Italien
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFagbogsforfatter, komiker, skribent Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Mads Barner-Christensens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mads Barner-Christensen, ofte kendt som Mads Christensen (født 11. januar 1965 i Svendborg) er en dansk forfatter, foredragsholder og tv-kommentator.

Mads Barner-Christensen er forfatter af blandt andet livsstilsbøger, hvor Den Store Blærerøv (1998) var hans første udgivelse gjorde ham landskendt. Han er tidligere officer ved den kongelige livgarde, og han har været ansat som moderedaktør på magasinet Euroman.

Derudover har Barner-Christensen i flere år deltaget som gæst i radioprogrammet Mads og MonopoletDR P4.

Privat

Han har været gift med Camilla Barner-Christensen, men parret blev skilt i marts 2020 efter Mads var Camilla utro, og nu bor han i en husbåd i Hellerup havn

Barner-Christensen er desuden stor bilentusiast, og er desuden glad for vandsport og både sejler og kitesurfer.

Kontroverser

Mads Christensen modtog i 2018 kritik fra kvindelige meningsdannere for sine stribede strømper som han i samarbejde med JBS har produceret og solgt igennem Dansk Supermarked, med ytringer såsom "Hent mig en snaps", "Hold mund, der er bold" eller "Det klarer jeg skat, senere".[1]

Christensen modtog vrede reaktioner på en klumme i Ekstra Bladet den 25. juli 2011, hvor han kritiserede ofrene for massakren på Utøya i Norge for ikke at have overmandet gerningsmanden Anders Behring Breivik, selvom flere personer havde forsøgt netop dette.[2][3][4]

Bibliografi

  • Den Store Blærerøv (1998)
  • Blærerøvens Guide til Moderne Etiquette (1999)
  • SEX – Hvor svært Kan Det Være? (2000)
  • Blærerøv og Bjerrehuus (2006) – skrevet sammen med Suzanne Bjerrehuus
  • Blærerøven Vender Tilbage (2007)
  • Blærerøven vender tilbage (igen, igen) (2012)
  • Halvtreds Plus (2018)

Referencer

Eksterne henvisninger