Mabel Cahill
Mabel Cahill | |
---|---|
![]() Mabel Cahill (til venstre) | |
Fulde navn | Mabel Esmonde Cahill |
Nationalitet | ![]() |
Født | Ballyragget, County Kilkenny, Irland |
Død | 1. januar 1905 (41 år) Irland |
Håndethed | Højrehåndet |
Tennis Hall of Fame | Optaget 1976 Profilside på tennisfame.com |
SINGLE | |
Bedste grand slam-resultater | |
US Open | Vinder 1891, 1892 |
DOUBLE | |
Bedste grand slam-resultater | |
US Open | Vinder 1891, 1892 |
MIXED DOUBLE | |
Bedste grand slam-resultater | |
US Open | Vinder 1892 |
Mabel Esmonde Cahill (født 1. april 1865 i Ballyragget, County Kilkenny, Irland, død 1. januar 1905 i Irland) var en irsk tennisspiller, der var aktiv i slutningen af 1800-tallet. Hun var den første udenlandske vinder af damesingletitlen ved US National Championships i tennis, da hun vandt titlen i 1891. I sin karriere vandt hun i alt fem titler ved US National Championships.
Cahill vandt Orange Clubs åbne damesinglemesterskab i 1890 og 1891.[1][2]
Hun blev den første udenlandske vinder af en damesingletitel i de mesterskaber, der senere udviklede sig til grand slam-turneringer, da hun besejrede Ellen Roosevelt i udfordringsrunden i US National Championships 1891 med 6-4, 6-1, 4-6, 6-3,[3], og hun fik dermed revanche for nederlaget til netop Ellen Roosevelt i all comers-semifinalen ved mesterskabet et år tidligere. Hun forsvarede med held sin titel i 1892, hvor hun vandt med 5-7, 6-3, 6-4, 4-6, 6-2 over Elisabeth Moore i udfordringsrunden.[4] De samme to år vandt hun også damedoubletitlen – med to forskellige makkere. I 1891 spillede hun sammen med Emma Leavitt Morgan, og de vandt i finalen over Ellen og Grace Roosevelt med 2-6, 8-6, 6-4. Året efter dannede hun par med Adeline McKinlay, og parret besejrede Helen Day Harris og Amy Williams i finalen med 6-1, 6-3. I 1892 vandt hun endvidere mixed double-titlen sammen med Clarence Hobart. I finalen besejrede den irsk-amerikanske konstellation Elisabeth Moore og Rodmond Beach med 6-1, 6-3. Hun forsvarede imidlertid ikke sine tre titler ved US National Championships 1893.
Cahill blev optaget i International Tennis Hall of Fame i 1976.[5]
Kilder / eksterne henvisninger
Noter
- ^ "Tennis at Orange". The New York Times. 28. juni 1890. Hentet 27. maj 2012.
- ^ "Miss Cahill Defeats Miss Morgan". The New York Times. 13. juni 1891. Hentet 27. maj 2012.
- ^ "In The Tennis Court". The New York Times. 27. juni 1891. Hentet 27. maj 2012.
- ^ "Miss Cahill Still Champion". The NewYork Times. 25. juni 1892. Hentet 27. maj 2012.
- ^ International Tennis Hall of Fame
Medier brugt på denne side
This is "Saint Patrick's saltire", the third component of the Union Flag. It represents Ireland and is called "Saint Patrick's cross/saltire", though whether this was originally an authentic symbol of Saint Patrick is historically quite doubtful.
This is "Saint Patrick's saltire", the third component of the Union Flag. It represents Ireland and is called "Saint Patrick's cross/saltire", though whether this was originally an authentic symbol of Saint Patrick is historically quite doubtful.
- left: Mabel Cahill (1863-1905), Irish tennis player, US champion 1891, 1892
- right: Emma Leavitt Fellowes Morgan, US tennis player