Maarten van der Linden
Maarten van der Linden | |
---|---|
Født | 9. marts 1969 Voorburg |
Højde | 183 cm |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1996 - mændenes letvægtsdobbeltsculler, roning ved sommer-OL 2000 - mændenes letvægtsdobbeltsculler |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Everwijn Johan Maarten van der Linden (født 9. marts 1969 i Voorburg) er en hollandsk tidligere roer.
Van der Linden var med ved OL 1996 i Atlanta, hvor han sammen med Pepijn Aardewijn konkurrerede i letvægtsdobbeltsculler, første gang denne disciplin var på det olympiske program. Hollænderne vandt det indledende heat og blev nummer to i semifinalen, hvorved de var kvalificeret til finalen. Her blev de klart besejret af de schweiziske brødre Markus og Michael Gier, der også var regerende verdensmestre. Van der Linden og Aardewijn vandt dermed sølv.[1]
Parret deltog i samme disciplin ved OL 2000 i Sydney. Her blev båden nummer tre i indledende heat og nummer to i opsamlingsheatet, men i semifinalen blev hollænderne nummer seks og sidst, og det samme var tilfældet i B-finalen, så deres samlede placering blev en tolvteplads.[2]
OL-medaljer
- 1996: Sølv i letvægtsdobbeltsculler
Referencer
- ^ Lightweight Double Sculls, Men, olympedia.org, hentet 2. februar 2021.
- ^ Lightweight Double Sculls, Men, olympedia.org, hentet 2. februar 2021.
Eksterne henvisninger
- Maarten van der Lindens profil hos den Internationale Olympiske Komité (engelsk)
- Maarten van der Lindens profil på Sports-Reference (OL-resultater) (engelsk)
- Maarten van der Lindens profil på Olympedia (OL-resultater) (engelsk)
- Maarten van der Lindens profil på OlympicChannel.com (engelsk)
- Maarten van der Lindens profil på FISA (engelsk)
- Maarten van der Lindens profil på FISA (engelsk)