MRSA

En neutrophil blodcelle fortærer MRSA (taget med et scanning elektronmikroskop)

MRSA er forkortelsen for methicillin-resistent Staphylococcus aureus, en bakterie, som forårsager forskelligartede infektioner, der er vanskelige at behandle. Disse resistente bakterier kaldes også oxacillin-resistente Staphylococcus aureus eller ORSA. MRSA er alle Staphylococcus aureus stammer, som igennem naturlig udvælgelse har udviklet resistens mod antibiotika af typen beta-lactam (penicillin, methicillin, dicloxacillin, nafcillin, oxacillin, m.fl.) der også inkluderer typen cephem (cephalosporiner). Stammer der er følsomme mod disse antibiotika kaldes methicillin-sensitive Staphylococcus aureus eller MSSA. MRSA-infektioner er farligere end MSSA-infektioner, da de er mere vanskelige at behandle.[1]

MRSA er en risiko for patienter med åbne sår eller svækket immunforsvar. MRSA begyndte som hospitalsinfektioner men smitter fra dyr og inficerede miljøer og mellem mennesker fra raske smittebærere.[2][3] I modsætning til mange andre lande er andelen af MRSA infektioner i forhold til alle Staphylococcus aureus infektioner meget lav i Danmark og det øvrige Scandinavien plus Holland.

Antibiotikaresistens

Uddybende Uddybende artikel: Antibiotikaresistens

Antibiotikaresistens er modstandsdygtighed (resistens) overfor antibiotika. Bakterier og andre organismer kan udvikle resistens overfor antibiotika, hvilket betyder, at antibiotika ikke længere påvirker dem. Det anslås, at der hvert eneste år dør over 25.000 europæere og 30.000 amerikanere[4] som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika som følge af overforbrug af antibiotika til både mennesker og dyr.

MRSA i Danmark

Problemet med antibiotikaresistens er blevet diskuteret i Danmark specielt i relation til svine-MRSA og hospitalsinfektioner og ud fra ønsket om at nedbringe antibiotikaforbruget i landbruget. Antibiotikaresistens bliver stedse mere hyppigt forekommende, f.eks. er MRSA (T3702/CC5) en nyopdukket klon, der findes i Midt- og Vestjylland.[5][6]

Man anslår at mellem 6.000 og 12.000 danskere i 2014 er smittet med svine-MRSA.[7] Undersøgelsen i 2014 viser, at sandsynligheden for smitte er hele 13 gange så høj i kommuner med mange svin.[8]

Fødevarestyrelsen foretog i 2014 en opgørelse over udbredelsen af MRSA i danske svinebesætninger ved at undersøge 278 svineproducenter, hvoraf man kun fandt at 86 af besætningerne var MRSA-frie. I begyndelsen af 2016 er listen blevet offentliggjort efter en højesteretsdom og fremlagt af to journalister.[9] Forekomsten af MRSA i svinebesætningerne er steget fra 3,5% i 2008 til 90% i 2016.[10]

Knap hver tredje pakke svinekød er i 2015 inficeret med svine-MRSA også kaldet CC398, men det udgør ikke nogen risiko for raske personer, men kan være farligt for ældre eller svækkede personer f.eks. på hospitaler og plejehjem.[11]

Det er ikke kun svin og mennesker, der er smittet: en undersøgelse af 401 heste viste at 17 var smittet.[1]

Henvisninger og eksterne links

  1. ^ a b Tema MRSA. dr.dk
  2. ^ MRSA. Sundhedsstyrelsen
  3. ^ Fakta om MRSA og MRSA 398. Statens Seruminstitut
  4. ^ The way MRSA ‘eats’ our fat could be used against it. Futurity 2018
  5. ^ Ny MRSA-klon spreder sig i Midt- og Vestjylland. Dr.dk
  6. ^ Antistoffer kan afløse problematisk tungmetal. Information, oktober 2014
  7. ^ Ny beregning: Op til 12.000 danskere smittet med svine-MRSA. Ingeniøren 2014
  8. ^ Svinefarme i nabolaget mangedobler risiko for smitte med svine MRSA. Ingeniøren
  9. ^ "Her lever de rene svin. Investigative Reporting Denmark 2016". Arkiveret fra originalen 26. februar 2016. Hentet 2. februar 2016.
  10. ^ Nyt studie: Sådan har MRSA spredt sig til 90 procent af danske svinebesætninger. Videnskab.dk 2018
  11. ^ Tænk: Knap hver tredje pakke svinekød er MRSA-inficeret Dr.dk 2015

Medier brugt på denne side

Human neutrophil ingesting MRSA.jpg
Scanning electron micrograph of a human neutrophil ingesting MRSA National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID)