MPS Group Championships 2009
The MPS Group Championships 2009 var en professionel tennisturnering for kvinder, der blev spillet udendørs på grusbaner. Det var den 30. udgave af turneringen, og den var en del af WTA Tour 2009, hvor den var kategoriseret som en WTA International-turnering. Turneringen blev for første gang afviklet i Sawgrass Country Club i Ponte Vedra Beach, Florida, USA og spillet i perioden 6. – 12. april 2009.
Til og med 2008 blev var turneringen blevet afviklet i Amelia Island under navnet Bausch & Lomb Championships, men fra 2009 blev dens navnesponsorat overtaget af MPS Group, og samtidig flyttede den ca. 70 km mod syd til Ponte Vedra Beach men forblev altså i det nordøstlige Florida i nærheden af Jacksonville.[1]
Singleturneringen blev vundet af Caroline Wozniacki, som dermed hjemførte sin fjerde WTA Tour-titel i karrieren – de første tre blev vundet i 2008. I finalen besejrede hun sin næsten-navnesøster Aleksandra Wozniak fra Canada med 6-1, 6-2, men måske var præstationen i semifinalen endnu større, hvor en tydeligt syg Wozniacki trodsede kvalme og opkastninger og vandt 2-6, 6-3, 7-6 over Jelena Vesnina efter at have afværget fire matchbolde undervejs.
I doubleturneringen vandt Chuang Chia-jung fra Taiwan sin 11. og inderen Sania Mirza sin 8. double-titel på tour'en (men deres første titel som et par), da de sammen i finalen besejrede Květa Peschke og Lisa Raymond med 6-3, 4-6, [10-7].
Resultater
Damesingle
Hovedturneringen havde deltagelse af 32 spillere. Heraf havde de 24 fået adgang på grundlag af deres placering på verdensranglisten, mens fem spillere havde kvalificeret sig via kvalifikationsturneringen, heraf én lucky loser, som erstattede Jelena Dokic, som med kort varsel meldte afbrud. Endelig var tre spillere blevet tildelt et wildcard.
Kilder / eksterne henvisninger
- The MPS Group Championships (engelsk)
- Sony Ericsson WTA Tour – The MPS Group Championships 2009 – Resultater Arkiveret 10. april 2009 hos Wayback Machine (engelsk)
Noter
- ^ "Sony Ericsson WTA Tour Newsroom – 30th Anniversary Celebration in Ponte Vedra (10. april 2009)". Arkiveret fra originalen 15. april 2009. Hentet 12. april 2009.
Medier brugt på denne side
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)