MCH Arena

MCH Arena
Generelle informationer
StedHerning, Danmark
Indviet27. marts 2004 (2004-03-27)
Kapacitet12.152 tilskuere
Siddepladser7.790 (10.150 til int. kampe)
Banestørrelse105 x 68 m.
UnderlagHybridgræs
Lysanlæg1400 lux
Byggepris80 mio. kr.
EjerMessecenter Herning og Herning Kommune
DriftsherreFC Midtjylland
Benyttes af/tilFC Midtjylland
Eksterne henvisninger
http://www.fcm.dk
Oversigtskort
MCH Arena ligger i Midtjylland
MCH Arena
MCH Arena

MCH Arena er navnet på det stadion, hvor FC Midtjylland spiller sine hjemmekampe. Stadionet ligger i Herning.

Det blev indviet den 27. marts 2004 med en kamp, hvor FC Midtjylland vandt 6-0 over AB.

Stadionet kostede 80 millioner kr. at bygge.[1] Messecenter Herning er ejer af stadion, men SAS købte sig til navnet. Aftalen udløb ved afslutningen af 08/09-sæsonen, og Messecenter Herning overtog derefter selv navnet og omdøbte det til det nuværende den 1. juli 2009[2].

På grund af en ombygning i 2007 blev kapaciteten reduceret til [3] 11.432 tilskuere og 9.430 til internationale kampe.[4]

MCH Arena er bygget, så det er let at udvide det, hvis det bliver aktuelt[5]. Taget kan hæves, og fundamentet er bygget, så tilskuerkapaciteten på stadion vil kunne øges. Dette var tilfældet, da man i sommeren 2022 igangsatte en udvidelse af østtribunen på 3.292 kvm. Her blev en tre etager høj tilbygning rejst ti meter over terræn bag den eksisterende tribune. Fordelt over to balkoner blev der nederst bygget en VIP-lounge med plads til 432 gæster, mens der øverst blev installeret 11 skybokse med plads til 288 gæster. Tribunen stod klar til forårssæsonen 2024.

Stadionrekorden er fra 1. marts 2024, hvor der var 11.836 tilskuere, da FC Midtjylland spillede mod FCK.

Historiske registreringer

Referencer

  1. ^ FCM spiller på stadion til 320 millioner | aoh.dk
  2. ^ Herningfolkeblad.dk SAS-arena får nyt navn
  3. ^ "Om stadion". Arkiveret fra originalen 15. april 2019. Hentet 16. februar 2019.
  4. ^ Herningfolkeblad.dk FCM melder udsolgt til Rangers-braget
  5. ^ Bold.dk FCM-boss: Stadion-udvidelse-kommer-en-dag/

Medier brugt på denne side

Denmark Central Jutland location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:

  • N: 57.10° N
  • S: 55.60° N
  • W: 8.00° E
  • E: 11.70° E
MCH Arena Herning.JPG
Forfatter/Opretter: EUpdates, Licens: CC BY-SA 4.0
Taget før FC Midtjyllands guldkamp d. 7. juni 2015 imod SønderjyskE