Arkitektforeningen

Akademisk Arkitektforening (Arkitektforeningen) er den danske uafhængige standsforening for arkitekter. Arkitektforeningen har godt 7.000 medlemmer (2010), der har ret til at benytte titlen arkitekt MAA – Medlem af Akademisk Arkitektforening.

Arkitektforeningen arbejder for den enkelte arkitekt og for arkitektonisk kvalitet generelt gennem en række politiske agendaområder, der bestemmes af foreningens valgte repræsentantskab, der er den højeste demokratiske enhed, samt bestyrelsen. I 2010 er indsatsområderne blandt andre national og kommunal arkitekturpolitik, arkitektur og bæredygtighed og arkitektur som rammen om det gode liv.

Arkitektforeningen har 7 lokalafdelinger: Arkitektforeningen Bornholm, Nordjylland, Østifterne, Østjylland, Sydjylland, Vestjylland og København.

Arkitektforeningen har repræsentanter i en række forskellige faglige og politiske råd og nævn. Derudover samarbejder Arkitektforeningen med blandt andre den internationale arkitektforening, UIA.

Arkitektforeningen har to forretningsområder:

  • Arkitektforeningens konkurrenceafdeling der rådgiver offentlige og private bygherrer i forbindelse med arkitektkonkurrencer.
  • Kurser & Karriere – Arkitektforeningens efteruddannelsesvirksomhed, der udbyder arkitektfaglige kurser, karrierevejledning og mentorordning.

Arkitektforeningen har endvidere en politisk afdeling, der implementerer projekter nedsat af bestyrelsen og repræsentantskabet.

MAA: Arkitekt MAA er en beskyttet titel der kræver medlemskab af Arkitektforeningen og en afsluttet eller igangværende uddannelse fra hhv. Arkitektskolen i Aarhus eller Kunstakademiets Arkitektskole i København samt løbende efteruddannelse.[1]

Historie

Akademisk Architektforening blev stiftet den 21. november 1879 på initiativ af arkitekt L.A. Petersen. Oprindelig som faglig organisation for arkitekter, uddannet på Kunstakademiet i København, men senere også for arkitekter fra Arkitektskolen i Aarhus. I perioden fra 1951-2004 var Arkitektforeningen, en del af paraplyorganisationen Danske Arkitekters Landsforbund/Akademisk Arkitektforening, DAL/AA. I 2004 blev forbundet DAL/AA delt i Akademisk Arkitektforening, Ansatte Arkitekters Råd, der har skiftet navn til Arkitektforbundet, samt arbejdsgiverforeningen Praktiserende Arkitekters Råd, der i 2005 skiftede navn til Danske Arkitektvirksomheder.


Kilde: denstoredanske.dk

I Salmonsens Konversationsleksikon står der følgende om Akademisk Arkitektforening:

Foreningens Hovedmaal er at virke for Højnelse af dansk Bygningskunst, og søge at vække Interesse herfor rundt om i Landet. Til at virke herfor har »Akademisk Architektforening« nedsat et Udvalg »For bedre Byggesæt« og oprettet en Tegnehjælp med det Maal at yde mindre Bemidlede saglig Hjælp ved Opførelsen af Nybygninger, for derved at skaffe Smaakaarsfolk Tegninger til billige, men praktiske og sunde Huse og venlige, hyggelige Hjem. Som et virkningsfuldt Led i »Akademisk Architektforening«s Agitation for et bedre Byggesæt paa Landet maa nævnes Stationsbyen paa Landsudstillingen i Århus 1909. Foreningen har et Konkurrenceudvalg, hvis Opgave det er at yde Institutioner og Private vejledende Hjælp ved Arkitektkonkurrencer, saasom: Planlæggelse af Program, Valg af Dommere osv. Til de i Kbhvn, Frederiksberg o. a. Byer nedsatte Udvalg til Præmiering af smukke og gode Bygninger vælges som Regel mindst to af Foreningens Medlemmer.

»Akademisk Architektforening« udgiver et Ugeskrift »Architekten«, der behandler alle Spørgsmaal, Arkitektur vedrørende, og med Gengivelse af ny og gl Bygningskunst. Foreningen, der har c. 200 Medlemmer, har udarbejdet en Priskurant, der anvendes som Grundlag ved Beregninger af Arkitekthonorarer og til Vejledning i Retstrætte ell. ved Voldgiftskendelser.

Arkitektforeninger til Værn om Arkitektstandens Rettigheder og til Fremme af dens Interesser findes efterhaanden i alle Kulturlande. I Danmark fandtes indtil for faa Aar siden kun een, nemlig »Akademisk Architektforening«, hvis Medlemmer har Kunstakademiets Afgangsbevis som Arkitekt. Dog kan Arkitekter, der ikke har erhvervet sig dette Bevis, undtagelsesvis optages, naar de ved præsterede Arbejder skønnes at være i Besiddelse af tilsvarende Kvalifikationer. I de senere Aar er der foruden »Akademisk Architektforening« blevet stiftet to A.; 15. Juni 1909: »Den fri Architektforening«, der har omtr. de samme Formaal som »Akademisk Architektforening«, og 19. Marts 1910: »Dansk Arkitektforening«.

Formænd for Akademisk Arkitektforening/Danske Arkitekters Landsforbund

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Æresmedlemmer

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Modtagere af Akademisk Arkitektforenings æresmedalje

Akademisk Arkitektforenings æresmedalje kan tildeles arkitekter eller andre, som har gjort en særlig bemærkelsesværdig indsats inden for arkitektfagets område. Æresmedaljen fremstår som en gengivelse i sølv af foreningens vartegn, arkitekturens genius. Den kan uddeles i sølv eller forgyldt sølv.

Udenlandske arkitekter

Danske arkitekter

Andre personer

Danske og udenlandske institutioner

  • Oslo Arkitektforening, Oslo, 4.9.1931
  • Södra Sveriges Byggnadstekniska Samfundet, Malmø, 9.11.1932
  • The Royal Institute of British Architects, London, 21.11.1934
  • Norske Arkitekters Landsforbund, Oslo, 7.6.1935
  • Finlands Arkitektförbund, Helsingfors, 27.11.1943
  • Arkitektföreningen för Södra Sverige, Malmø, 8.12.1943
  • The Architectural Association, London, 17.12.1947
  • Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, København, 31.3.1954
  • The American Institute of Architects, Washington, 16.5.1957
  • Svenska Arkitekters Riksförbund, Stockholm, 23.9.1961
  • Stadsarkitektens Direktorat, København, 1.11.1961
  • Vridsløse Andelsboligforening, Albertslund, 10.12.1976
  • Albertslund Kommune, Albertslund, 10.12.1976

Kilder

  1. ^ Arkitektforeningen

Eksterne links

Arkitektforeningen


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Medier brugt på denne side

Wikitext.svg
wiki written in wikitext, for template use