Messier 87

Messier 87's galaksekerne optaget af Hubble Space Telescope med kernens blå plasmajet klart synlig (sammensat billede af observationer fra synligt lys og infrarødt lys).
Billeder i falske farver fra otte radioteleskopers modtagne radiobølger med en bølgelængde på 1,3 mm (EHF; millimeterbølger) udenfor, men tæt på, det sorte huls begivenhedshorisont i centrum af galaksen M87. Kilde: (2019). "First M87 Event Horizon Telescope Results. I. The Shadow of the Supermassive Black Hole". The Astrophysical Journal 875. DOI:10.3847/2041-8213/ab0ec7. ISSN 2041-8213. Figure 3.

Messier 87 (også kendt som Virgo A eller NGC 4486, typisk forkortet til M87) er en enorm elliptisk galakse i stjernebilledet Jomfruen. M87 er en af de største galakser i det lokale univers. ("Det lokale univers" er ikke en stringent defineret term, men det bliver ofte opfattet som den del af universet ud til afstande mellem 50 millioner til én milliarder lysår.[1][2][3]) M87 har en jet af energirigt plasma som har oprindelse ved galaksekernen og der strækker sig mindst 1500 parsec (4900 lysår) og plasmaet har relativistisk hastighed. M87 er en af de energirigeste radiokilder på himlen og er derfor både populær blandt amatører og professionelle astronomer.

Den franske astronom Charles Messier opdagede M87 i 1781 og katalogiserede den som en stjernetåge, da han søgte efter objekter som kometjægere ville tro var kometer. M87 er omkring 16,4 megaparsec (53 millioner lysår) fra Jorden og er den næstklareste galakse i den nordlige del af Virgohoben, der har mange satellitgalakser.

Den 10. april 2019 blev det annonceret på en pressekonference i Bruxelles, at man for første gang i historien havde taget et billede af et sort hul. Det supermassive sorte hul i centrum af M87, der benævnes M87*,[4][5] er optaget ved hjælp af radio-interferometri. Man selvfølgelig ikke lave et billede af det sorte hul, men man har lavet billeder i falske farver fra otte radioteleskopers modtagne radiobølger med en bølgelængde på 1,3 mm (EHF; millimeterbølger) udenfor, men tæt på, det supermassive sorte huls begivenhedshorisont i centrum af galaksen M87. Via Event Horizon Telescope samarbejdet har man estimeret M87* til at have en masse på (6,5 ± 0,2stat ± 0,7sys ) × 109 solmasser.[6] Det er en af de højeste kendte masser for sådan et objekt.

Kilder/referencer

  1. ^ "The Local Universe". International Astronomical Union Division H. University of Leiden. Arkiveret fra originalen 23. juni 2016. Hentet 1. maj 2018.
  2. ^ Courtois, H. M.; Pomarède, D.; Tully, R. B.; et al. (august 2013). "Cosmography of the Local Universe". The Astronomical Journal. 146 (3): 69. arXiv:1306.0091. Bibcode:2013AJ....146...69C. doi:10.1088/0004-6256/146/3/69.
  3. ^ "Local Universe". Department of Astronomy, University of Wisconsin-Madison. University of Wisconsin-Madison. Arkiveret fra originalen 10. januar 2021. Hentet 1. maj 2018.
  4. ^ Lu, Donna (12. april 2019). "How do you name a black hole? It is actually pretty complicated". New Scientist. London. Hentet 12. april 2019. “For the case of M87*, which is the designation of this black hole, a (very nice) name has been proposed, but it has not received an official IAU approval,” says Christensen.
  5. ^ Many authors (10. april 2019). "First M87 Event Horizon Telescope Results". The Astrophysical Journal Letters – IOPscience. See vol. 875, No. 1 for links to papers open access-publikation - kan frit læses
  6. ^ The Event Horizon Telescope Collaboration (10. april 2019). "First M87 Event Horizon Telescope Results. VI. The Shadow and Mass of the Central Black Hole". The Astrophysical Journal. 875 (1). doi:10.3847/2041-8213/ab1141.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

Apjlab0ec7f3 EHT-image-of-M87-black-hole.jpg
Forfatter/Opretter: The Event Horizon Telescope Collaboration, Licens: CC BY 3.0
First image of a black hole.
Top: EHT image of M87* from observations on 2019 April 11 as a representative example of the images collected in the 2019 campaign. The image is the average of three different imaging methods after convolving each with a circular Gaussian kernel to give matched resolutions. The largest of the three kernels (20 μas FWHM) is shown in the lower right. The image is shown in units of brightness temperature, , where S is the flux density, λ is the observing wavelength, kB is the Boltzmann constant, and Ω is the solid angle of the resolution element. Bottom: similar images taken over different days showing the stability of the basic image structure and the equivalence among different days. North is up and east is to the left.
Open Access logo PLoS transparent.svg
Forfatter/Opretter: art designer at PLoS, modified by Wikipedia users Nina, Beao, and JakobVoss, Licens: CC0
Open Access logo, converted into svg, designed by PLoS. This version with transparent background.
Messier 87 Hubble WikiSky.jpg
Messier object 87 by Hubble space telescope.

This is the galactic core shown as a composite image of visible and infrared observations in order to resolve the blue jet.

The field of view is about 1.5 arc minutes across, the jet extends to about a third of an arc minute (or 20 arc seconds) with a width of about 2 arc seconds (absolute length 5 kly at a distance of 53 Mly