M1 Garand
| Riffel, Caliber .30, M1 | |
|---|---|
 "The rifle that won the war" Riflen, der vandt krigen | |
| Type | Semiautomatisk militær riffel |
| Oprindelsesland |  USA |
| Tjenestehistorie | |
| I tjeneste | 1936–1963 (USA) 1950–1999 (Danmark) Stadig brugt til civilt brug |
| Benyttet af | Se Brugere |
| Krige | 2. verdenskrig Koreakrigen Vietnamkrigen (begrænset) Andre konflikter omkring i verden |
| Produktionshistorie | |
| Konstruktør | John C. Garand |
| Konstrueret | 1932 |
| Producent | Springfield Armory Winchester Harrington & Richardson International Harvester Beretta Breda[1] Springfield Armory, Inc. (civilt) |
| Produktionsperiode | 1936–1957 |
| Antal produceret | Omkring 5,4 millioner[2] |
| Udgaver | M1C/D sniper rifle |
| Specifikationer | |
| Vægt | 4,31-6,0 kilo |
| Længde | 1.107,4 mm |
| Løbslængde | 609,6 mm |
| Patron | .30-06 Springfield (7.62 × 63 mm) .276 Pedersen 7.62 x 51 mm NATO (U.S. Navy) |
| Skudmekanisme | Gas-drevet genladning |
| Skudkadence | 16-24 skud/minut effektiv (dog maks. 8 skud/magasin) |
| Mundingshastighed | 853 m/s |
| Effektiv rækkevidde | 457 m[3] |
| Fødningssystem | 8-skuds laderamme / magasin |
| Sigte | Ringformet bageste sigte, bjælkeformet forreste sigte |
M1 Garand eller United States Rifle, Caliber .30, M1 var den første halvautomatiske riffel i verden, der blev udleveret som standardvåben til infanterister. Den erstattede Springfield M1903-riflen i det amerikanske militær i 1936 og blev i 1957 udfaset til fordel for M14-riflen.
M1 blev brugt i 2. verdenskrig, koreakrigen og i begrænset omfang vietnamkrigen. De fleste M1-rifler blev udleveret til amerikanske styrker, men mange blev lånt til andre lande gennem Lend-Lease-systemet. Riflen var standardbevæbning i det danske forsvar efter 2. verdenskrig under betegnelsen gevær M/50. Riflen var i brug frem til 1980, hvor den i Hæren blev erstattet af automatriflen Heckler & Koch G3 (gevær M/75). I Flyvevåbnet blev riflen brugt indtil slutningen af 1990'erne. Jydske Trænregiment brugte den så sent som juni 1990; Kongens Artilleriregiment frem til 1992; Nørrejyske Artilleriregiment i Skive til 1990; Fynske Livregiment til 1991; Slesvigske Fodregiment i Haderslev indtil sommeren 1992 og Sjællandske Trænregiment i Farum til 1992. Geværet blev benyttet af vagtkompagniet i Den Kongelige Livgarde indtil 1995, hvor det afløstes af gevær M/75.[4]
Historie
M1 Garand blev udviklet af Springfield Armory Firearms designer John Garand. Prototyperne blev forfinet i 1920'erne og 1930'erne. Selvom den officielt blev indført i det amerikanske militær i 1932, blev den først reelt udleveret i 1936 efter ordre fra hærchefen general Douglas MacArthur.
Springfield Armory producerede begrænsede mængder af M1 Garand i de sene 1930'ere og i større og større antal fra 1940 til 1945. Efter starten på 2. verdenskrig i Europa blev riflen også produceret af Winchester Repeating Arms Company i New Haven, Connecticut. Winchester leverede riflen fra 1941 til 1945. Den britiske hær testede M1 Garand som en mulig erstatning for Lee-Enfield No.1 Mk III-riflen, men forkastede den efter test under simulerede kampforhold.
M1-riflens halvautomatiske funktion gav amerikanske styrker en betragtelig fordel i ildoverlegenhed og skudkadence over for fjendtligt infanteri i kampsituationer. Tyske og japanske soldater var typisk udstyret med manuelt betjente rifler, der krævede genladning mellem hvert skud. Indførelsen af Garand-riflen og halvautomatiske rifler generelt stimulerede snart både allierede styrker og aksemagterne til at indføre flere hurtigtskydende håndvåben til deres infanterister og udvikle nye, forbedrede våben. Garand er stadig i dag populær blandt civile våbensamlere og våbenentusiaster over hele verden.
Under Koreakrigen var der behov for yderligere Garand-rifler, og produktionen startede igen. Fra 1953 til 1956 blev riflen fremstillet af International Harvester i Evansville, Indiana og af Harrington & Richardson Arms Co. i Worchester, Massachusetts.
Beretta i Italien producerede også riflen med Winchester-maskiner. I nyere tid er riflen blevet fremstillet af Springfield Armory Inc. i Geneseo, Illinois. Denne kommercielle variant er tilgængelig i enten kaliber .30-06 Springfield eller .308 Winchester.
M1 viste sig at være en fremragende riffel i 2. verdenskrig og koreakrigen. Japanerne udviklede endda en prototype-kopi til eget brug hen imod slutningen af 2. verdenskrig, men den kom aldrig i produktion. Garand-riflen blev stadig brugt i Vietnamkrigen i 1963, selvom den officielt var afløst af M14 i 1957. Ikke før 1965 blev M1 totalt udfaset i USA.
Brugere
Argentina – Benyttet af marineinfanteriet.
Australien – Brugtes i mindre antal af specialtropper og australske hærenheder knyttet til US-Ground units i Stillehavsregionen i 2. Verdenskrig.
Cambodja – Modtog fra den amerikanske regering for Khmer Republikkens tropper under cambodjanske borgerkrig 1970-1975.
Canada – I Canada blev den kun brugt i begrænset antal under Anden Verdenskrig. Garand'en blev betragtet af det canadiske militær som en erstatning for Lee-Enfield No.4-riflen i slutningen af 1940'erne/tidlige 1950'ere, men Koreakrigen forhindrede Garands omfattende introduktion til det canadiske militær og holdt Lee-Enfield i drift indtil indførelsen af FN FAL.
Chile – Benyttet af de chilenske styrker.
Danmark – Modtog M1-rifler i stort antal fra USA's regering og blev brugt fra 1950 og et par årtier frem af, lokal betegnelse M50. Erstattet af G3 (M75).
Grækenland – Standardvåben for hæren indtil sidst i 1970'erne, hvor den blev erstattet af G3. Stadig i brug ved ceremoniel tjeneste af Evzones (præsidentens garde).
Guatemala
Haiti – Brugt fra 1940'erne indtil 1994, hvor Haitis militær blev opløst. Stadig i brug ved Haitis nationale politi.
Holland – Standardudrustning i Hollands hær 1953-1960.
Iran: Hærens standardriffel indtil indførelsen af G3-riflen.
Italien – Brugt af hæren fra 1945. Beretta licensbyggede den også indtil indførelsen af BM59 i 1959.[5]
Japan – Først anvendte våben i de japanske "selvforsvarsstyrker".[6] Anvendes fortsat ved ceremonier.
Norge – I brug ved hæren fra 1953 til 1968. Derefter erstattet af H & K G3. Anvendes i dag udelukkende ved "Hans Majestet Kongens Gardes Drilltropp".
Paraguay – Modtog et stort antal M1-rifler fra den amerikanske regering, oplagrede 30.000.
Sydkorea – Modtog et stort antal M1-rifler fra den amerikanske regering. Standardriffel indtil indførelsen af M16-riflen.
Sydvietnam – Modtog et stort antal M1-rifler fra den amerikanske regering. Standardriffel indtil indførelsen af M16-riflen.
Thailand – Kendt lokalt som 'ปลยบ.88'. Brugt af den thailandske livgarde til uddannelse.
Tyrkiet – Standardriffel ved hæren indtil indførelsen af G3-riflen. Stadig i brug for officielle militære ceremonier og træningsenheder.
Taiwan – Stadig i brug af ROC æresvagt.
Vesttyskland – Udleveret til grænsevagter, politi og hær, indtil indførelsen af G1-riflen.
Vietnam – Bruger erobrede våben.
USA – Standardriffel fra 1936 til 1963 i den amerikanske hær, flåde, marinekorps og senere i luftvåbnet. Stadig i brug for officielle militære ceremonier og Junior Reserve Officers' Training Corps enheder.
Østrig – Brugt af den nyoprettede østrigske hær fra 1956, til den gradvis blev udskiftet med StG58, begyndende i 1959.
Referencer
- ^ "(engelsk) Small Arms Review article on Italian-made Garands" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 10. juli 2004. Hentet 10. juli 2004.
- ^ Scott A. Duff. "(engelsk) Who Made M1 Garands? How Many Were Made? When Were They Made?". Hentet 18. maj 2007.
- ^ "(engelsk) U.S. Department of the Army Technical Manual No. 9-1005-222-12" (PDF). Genudgivet af www.biggerhammer.net. 17. marts 1969. Hentet 18. maj 2007.
- ^ "Vagtkompagniets historie". forsvaret.dk. 2007-04-27. Hentet 2015-02-24.
- ^ Beretta's BM 59. Retrieved on October 5, 2008.
- ^ Howa Rifles. Arkiveret 22. juli 2009 hos Wayback Machine Retrieved on September 19, 2008.
Medier brugt på denne side
.svg)
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Det er let at give dette billede en kant
Flag of Iran. The tricolor flag was introduced in 1906, but after the Islamic Revolution of 1979 the Arabic words 'Allahu akbar' ('God is great'), written in the Kufic script of the Qur'an and repeated 22 times, were added to the red and green strips where they border the white central strip and in the middle is the emblem of Iran (which is a stylized Persian alphabet of the Arabic word Allah ("God")).
The official ISIRI standard (translation at FotW) gives two slightly different methods of construction for the flag: a compass-and-straightedge construction used for File:Flag of Iran (official).svg, and a "simplified" construction sheet with rational numbers used for this file.
The national flag of Kingdom of Thailand since September 2017; there are total of 3 colours:
- Red represents the blood spilt to protect Thailand’s independence and often more simply described as representing the nation.
- White represents the religion of Buddhism, the predominant religion of the nation
- Blue represents the monarchy of the nation, which is recognised as the centre of Thai hearts.
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
The national and official state flag of Haiti; arms obtained from http://www.webchantier.com/. The civil flag can be found at here.
M1 Garand rifle, USA. Caliber .30-06. From the collections of Armémuseum (Swedish Army Museum), Stockholm.
M1 Garand parts breakdown, US Army Field Manual FM 23-5, page 4. Note: Was the first semi-automatic rifle in the world to be generally issued to infantry.
.svg){kind=link}
.svg){kind=link}