Mørk hvidskæving
| Mørk hvidskæving | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Utilstrækkelige data (IUCN 3.1)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Cetacea (Hvaler) |
| Underorden | Odontoceti (Tandhvaler) |
| Familie | Delphinidae (Delfiner) |
| Slægt | Lagenorhynchus |
| Art | L. obscurus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Lagenorhynchus obscurus Gray, 1828 | |
| Kort | |
 Udbredelse af mørk hvidskæving | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Mørk hvidskæving (Lagenorhynchus obscurus) er en middelstor delfin, der lever kystnært på den sydlige halvkugle, især omkring sydspidsen af Sydamerika og ved New Zealand.
Udseende
Mørk hvidskæving er mørkegrå eller sort på ryggen og rygfinnen er karakteristisk tofarvet, med en mørk forkant og lysere bagkant. Den har en lang, lysegrå stribe på siden, der løber frem og ud på det korte, mørkegrå næb. Undersiden af kroppen er hvid og to hvide striber løber bagud på siden af kroppen ud til halefinnen.[2] Mørk hvidskæving er en lille til middelstor delfin med betragtelig variation i størrelse mellem de forskellige populationer. De største individer er fundet langs kysten af Peru, hvor de kan blive op til 210 cm lange og veje 100 kg. Mørke hvidskævinger i newzealandske farvande bliver op til 167–178 cm og 69–78 kg for hunner og 165–175 cm/70–85 kg for hanner.[3] Der er stort set ingen forskel mellem hanner og hunner, men hannerne har en lidt mere krum rygfinne, der er bredere ved roden og med større overflade.[4]
Bestand og udbredelse
Mørk hvidskæving har en pletvis, semi-cirkumpolar udbredelse, idet den kan træffes langs kysterne af det sydlige Sydamerika, sydvestlige Afrika, sydkysten af Australien, omkring Tasmanien og New Zealand. Desuden træffes den ved isolerede øer i de sydlige oceaner.
Omkring Sydamerika træffes arten fra det sydlige Peru, sydpå rundt om Patagonien og Kap Horn og op langs østkysten til omkring 36° S.[4] Den findes også omkring Falklandsøerne. Mørk hvidskæving ses særligt ofte langs Argentinas kyst, fra Valdeshalvøen til udmundingen af La Plata-floden.[5]
Mørk hvidskæving træffes hyppigt hele vejen rundt om New Zealand. Hovedudbredelsen er fra East Cape og Cape Palliser på østkysten af Nordøen til Timaru og Oamaru på Sydøen.[6] De er særligt almindelige i de kolde havstrømme langs østkysten af Sydøen.[6]
I Afrika forekommer mørk hvidskæving fra Lobito Bay, Angola og sydpå til False Bay, Sydafrika.[4]
Mørk hvidskæving træffes langs sydkysten af Australien, men er ikke almindelig. Den er set i de kolde havstrømme ved Kangaroo Island, det østlige Tasmanien og Bassstrædet,[7][8]
Mørk hvidskæving er desuden set omkring Campbelløerne, Aucklandøerne og Chatham Øerne i det vestlige Stillehav og omkring Tristan da Cunha, Amsterdamøen og Île Saint-Paul.[9]
Systematik
Mørk hvidskæving er første gang beskrevet af John Edward Gray i 1828, antagelig på baggrund af et enkelt kranie og et konserveret skind sendt fra Kap det Gode Håb til British Museum af en kaptajn Haviside.
Mørk hvidskæving er meget nært beslægtet med stillehavshvidskæving og molekylærgenetiske data peger på at de er adskilt for 1.9–3.0 millioner år siden.[10]
Status
Mørk hvidskæving er beskyttet i store dele af sit udbredelsesområde. Arten betragtes som almindelig, men der findes meget få bestandsestimater.[9] Målrettet fangst og bifangst har været betragtelig og fortsætter i nogle områder, bl.a. ud for Peru og Chile[1] og bestanden ud for Peru er sandsynligvis overudnyttet.[1] . Det skønnes at også et mindre antal fanges målrettet omkring Sydafrika.[9] Et ukendt antal individer drukner hvert år i garnfiskeri omkring New Zealand.[4]
Litteratur
- ^ a b c Hammond, P.S., Bearzi, G., Bjørge, A., Forney, K., Karczmarski, L., Kasuya, T., Perrin, W.F., Scott, M.D., Wang, J.Y., Wells, R.S. & Wilson, B. (2008). Lagenorhynchus obscurus. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 06 March 2009. Database entry includes a lengthy justification of why this species is listed as data deficient.
- ^ Webber, M.C. 1987. "A comparison of dusky and Pacific white-sided dolphins (genus . Lagenorhynchus): morphology and distribution". M.S. Thesis, San Francisco State University, San Franciso CA. 102 pp.
- ^ Cipriano, F. W. (1992). Behavior and occurrence patterns, feeding ecology, and life history of dusky dolphins (Lagenorhynchus obscurus) off Kaikoura, New Zealand (Phd. Thesis). University of Arizona.
- ^ a b c d Waerebeek, K. V., Wursi, B. "Dusky Dolphin Lagenorhynchus obscurus" pp. 335–37 of Encyclopedia of Marine Mammals (edited by Perrin, W. F., Wursig, B and J. G.M. Thewissen), Academic Press; 2nd edition, (2008) ISBN 0-12-373553-X
- ^ Goodall, R.; de Haro, J.; Fraga, F.; Iniquez, M.; Norris, K. (1997). "Sightings and behaviour of Peale's dolphins, Lagenorhynchus australis, with notes on dusky dolphins, L. obscurus, off southernmost South America". International Whaling Commission Report. 47: 757-75. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2011. Hentet 17. december 2011.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ a b Gaskin, D E. (1972) "Whales dolphins and seals with special reference to the New Zealand region" Arkiveret 7. juli 2011 hos Wayback Machine. Heinemann Educational Books Ltd.
- ^ Menkhorst, Peter (2001). A Field Guide to Mammals of Australia. South Melbourne, Victoria: Oxford University Press. pp. 226–27. ISBN 0-19-550870-X.
- ^ Gill, Peter C., Ross, Graham J. B., Dawbin, William H., Wapstra, Hans (2000) CONFIRMED SIGHTINGS OF DUSKY DOLPHINS (LAGENORHYNCHUS OBSCURUS) IN SOUTHERN AUSTRALIAN WATERS. Marine Mammal Science 16:452–59 doi=10.1111/j.1748-7692.2000.tb00937.x
- ^ a b c |Randall R. Reeves, Brent S. Stewart, Phillip J. Clapham and James A. Powell (2002). National Audubon Society Guide to Marine Mammals of the World. Alfred A. Knopf, Inc. ISBN 0375411410.
- ^ Cassens, I; Van Waerebeek, K; Best, PB; Tzika, A; Van Helden, AL; Crespo, EA; Milinkovitch, MC (2005). "Evidence for male dispersal along the coasts but no migration in pelagic waters in dusky dolphins (Lagenorhynchus obscurus)". Molecular ecology. 14 (1): 107-21. doi:10.1111/j.1365-294X.2004.02407.x. PMID 15643955.
- Encyclopedia of Marine Mammals. Perrin, W. F., Wursig, B and J. G.M. Thewissen., editors. (2008) Academic Press; 2nd edition, ISBN 0-12-373553-X
- The Dusky Dolphin: Master Acrobat off Different Shores. Würsig, B., and Würsig, M., editors. (2010) Academic Press. ISBN 0-12-373723-0.
- Whales, Dolphins and. Porpoises, K. S, Norris. editor, (1977) University of California Press. ISBN 0-520-03283-7
Eksterne link
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Aenneken, Licens: CC BY 2.0
Dusky Dolphins. Mit diesen suessen Delphinen bin ich um die Wette geschwommen.