Mørkøv
Mørkøv | |
---|---|
Frydendal Kirke ved Mørkøv | |
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Sjælland |
Kommune | Holbæk Kommune |
Sogn | Skamstrup Sogn, Mørkøv Sogn |
Postnr. | 4440 Mørkøv |
Demografi | |
Mørkøv by | 1.835[1] (2023) |
Kommunen | 73.440[1] (2023) |
- Areal | 578,7 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.holbaek.dk |
Oversigtskort | |
Mørkøv er en stationsby på Nordvestsjælland med 1.835 indbyggere (2023)[1], beliggende i Skamstrup og Mørkøv sogne. Den har station på Nordvestbanen mellem Holbæk og Kalundborg. Byen ligger i Holbæk Kommune og tilhører Region Sjælland.
Mørkøv har afkørselsramper til motortrafikvejen Skovvejen (primærrute 23) mod Jyderup, Kalundborg & mod Holbæk, Roskilde og København.
I Mørkøv ligger Skovvejens Skole, afdeling Kildebjerg, en skole med klassetrin 0.-9. klasse. Skovvejens Skole, afdeling Kildebjerg har ca. 500 elever (2011). I Mørkøv ligger også efterskolen Smededal.
Før 1. januar 2007 var byen en del af Tornved Kommune.
Historie
Mørkøv landsby (nu Mørkøv kirkeby) bestod i 1682 af 12 gårde og 8 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 298,8 tønder land skyldsat til 63,93 tønder hartkorn.[2] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[3]
Omkring 1870 beskrives byen således: "Mørke med Kirken, Skole, Veirmølle".[4]
Omkring 1900 blev forholdene beskrevet således: "Mørke (gml. Form Myrækow) med Kirke, Skole og Mølle; S. V. for Byen ved Ringsted Landevej Mørkøv Jærnbanestation med Telegrafstation og Postekspedition, Kro, flere Købmænd og mange næringsdrivende".[5]
Mørkøv stationsby havde 298 indbyggere i 1906, 497 i 1911 og 714 i 1916.[6]
Mørkøv fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden: i 1921 havde byen 625 indbyggere, i 1925 648, i 1930 736, i 1935 743 indbyggere[7] og i 1940 797 indbyggere.[8]
Mørkøv fortsatte sin udvikling efter 2. verdenskrig: i 1945 havde byen 954 indbyggere, i 1950 1.032, i 1955 1.020, i 1960 1.064 indbyggere[9] og i 1965 1.200 indbyggere.[10]
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Pedersen, s. 48
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm ; Kjøbenhavn 1872; s. 274
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 446
- ^ Folketællingen 1916, s. 65
- ^ Folketællingen 1935, s. 173
- ^ Folketællingen 1940, s. 124
- ^ Folketællingen 1960, s. 175
- ^ Folketællingen 1965, s. 16
Litteratur
- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
|
Spire Denne artikel om geografi i Holbæk Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Zealand in Denmark, color adjusted
Equirectangular projection, N/S stretching 176 %. Geographic limits of the map:
- N: 56.20° N
- S: 54.50° N
- W: 10.80° E
- E: 12.60° E
Map of Denmark with flag.
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. Hubertus assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 2.5
Frydendal Kirke ved Mørkøv