Mølskov (Sydslesvig)
Mølskov[1] (dansk) eller Möhlhorst (tysk) er et gods beliggende få kilometer nordvest for Egernførde ved foden af halvøen Svans i Sydslesvig. Gården ligger ved Østerbækken, som efter få kilometer munder ud i Slien. Nord for gården ligger skovområdet Dyrvad (Dürwade) og nordøst Dannevirkets Østervold, som i vikingetiden beskyttede halvøen Svans mod sydfra kommende tropper.
Navnet er afledt af en forhenværende vandmølle på samme sted. Møllegården hørte op til 1700-tallet under Himmelmark gods. I 1806 blev gården anerkendt som adelige gods[2]. Mølskov hører nu i administrativ henseende til Flækkeby Kommune.
Noter
Koordinater: 54°28′32.82″N 9°45′1.4″Ø / 54.4757833°N 9.750389°Ø