Møllerens Gule Ærter

Butiksdisplay med Møllerens Gule Ærter fra 1965
Butiksdisplay med Møllerens Gule Ærter fra 1965.

Møllerens Gule Ærter er et granulat af forkogte modnede ærter, som bruges til at tilberede retten gule ærter.

Metoden til at forkoge de gule ærter er opfundet af civilingeniøren Agnar Bang Moltke[1], som i 1956 blev ansat som laboratoriechef hos Svendborg Boghvede- og Havremølle, som oprindeligt stod bag produktionen af Møllerens Gule Ærter[2]. Det tog omkring to år at udvikle metoden, som også kan bruges sammen med andre typer bælgfrugter.

Produkter

Svendborg Boghvede- og Havremølle A/S, der også har stået bag produkter som Foska Havregryn[3], startede produktionen af gule ærter allerede i 1923 under navnet Foska Gule Ærter, som var afskallede og flækkede tørrede ærter.

Ejerskab

I 1963 blev Svendborg Boghvede- og Havremølle købt af den amerikanske morgenmadsproducent Kellogg's, som derved også overtog produktionen af gule ærter. Da Kellogg’s i 1997 nedlagde produktionen i Danmark, genoplivede virksomhedens tidligere fabriksdirektør, Ove Boenæs[4], Svendborg Boghvede- og Havremølle A/S, der producerede Møllerens Gule Ærter, indtil forretningen blev overtaget af Valsemøllen A/S i 2007[5].

Valsemøllen er i dag ejet[6] af den svenske familievirksomhed Finax[7], som dermed også ejer Møllerens Gule Ærter.

Noter

  1. ^ "De gule ærters bagmand - fyens.dk - Navne". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 11. november 2011.
  2. ^ "Møllerens Gule Ærter – Et stykke Svendborg historie | Møllerens® Gule Ærter". Arkiveret fra originalen 17. oktober 2011. Hentet 11. november 2011.
  3. ^ "Foska tilbage til morgenbordet - fyens.dk". Arkiveret fra originalen 12. september 2008. Hentet 11. november 2011.
  4. ^ "Den sociale møller - fyens.dk". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 11. november 2011.
  5. ^ "Foskamøllen er solgt til Valsemøllen A/S - fyens.dk - Svendborg". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 11. november 2011.
  6. ^ "Valsemøllen A/S". Arkiveret fra originalen 20. november 2011. Hentet 11. november 2011.
  7. ^ Finax AB | Frukost

Medier brugt på denne side

Møllerens butik display 1965.png
Forfatter/Opretter: Unknown author - picture is from a private collection, Licens: CC0
Butiksudstilling af Møllerens Gule Ærter fra 1965