Møllehøj

Møllestenen som markerer Møllehøjs top
Møllehøj (Danmark)
Møllehøj
Møllehøj
Møllehøjs beliggenhed
Møllehøj indgår i Ejer Bjerge. Turistoplysningstavler opsat ved Østjyske Motorvej frakørsel 54. Kilde: Vejdirektoratet 2017.

Møllehøj er Danmarks højeste naturlige jordpunkt.[1] Møllehøj er 170,86 meter høj (DVR90), og ligger i Ejer Bjerge i Skanderborg Kommune tæt ved Ejer Bavnehøj. Toppen af Møllehøj er markeret af en møllesten, et levn fra Ejer mølle, en hollandsk vindmølle, der stod på Møllehøj fra 1838 til 1917. Møllen havde otte sider og et løgformet tag.

Højen blev først alment kendt i februar 2005, da nye opmålinger påviste, at den er det højeste punkt. Indtil da havde man troet, at enten Yding Skovhøj i Horsens Kommune eller Ejer Bavnehøj var Danmarks højeste punkt. Disse 2 højdepunkters naturlige højde er imidlertid henholdsvis 9 og 51 cm lavere end Møllehøj.

I samme område er der dog hele 5 menneskeskabte gravhøje fra bronzealderen, som er højere end Møllehøj. Den højest beliggende af disse er gravhøjen Yding Skovhøj i Yding Skov med 172,52 m.

Møllehøj er privat ejet med offentlig adgang via vandrestien Sporet ved Ejer Bjerge, der indgår i Spor i Landskabet. Al parkering henvises til Ejer Bavnehøj.

Se også

Referencer

  1. ^ Nyt højeste punkt i Danmark Arkiveret 29. oktober 2019 hos Wayback Machine, Geodatastyrelsen, 28. feb. 2005. Senest hentet 30. dec. 2017

Ekstern henvisning

DanskSpire
Denne artikel om et dansk naturområde er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Landskab

55°58′39″N 9°49′35″Ø / 55.97746°N 9.82633°Ø / 55.97746; 9.82633

Medier brugt på denne side

DenmarkStub2.svg
Map of Denmark with flag.
Møllehøj millstone.jpg
Forfatter/Opretter: JMiall, Licens: CC BY-SA 3.0
The millstone marking the top of Mollehøj
Denmark location map.svg
Forfatter/Opretter: NordNordWest, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Denmark
Landscape.svg
Forfatter/Opretter: David Vignoni, Licens: LGPL
Ejer Bjerge E45.jpg
Forfatter/Opretter: Vejdirektoratet, Licens: Copyrighted free use
Turistinformationstavler ved Østjyske Motorvej E45