Mælkekirtel
Mælkekirtlerne (også brystkirtlerne, lobuler) er kirtler der i hunpattedyr producerer mælken, der giver næring til dets unger i deres første tid efter fødslen. Tilstedeværelsen af mælkekirtler er det definerende træk for pattedyr.
I langt størstedelen af pattedyrene, inklusive mennesket, bliver mælken samlet i mælkegange, hvorfra den ledes ud til brystvorten, som dyrets unger sutter på. En lille undergruppe af pattedyr, kaldet kloakdyr, afgiver mælken direkte til huden, hvor den slikkes op af ungerne.
Evolution
Evolutionært er mælkekirtler udviklet fra svedkirtler, mens mælkegange og brystvorter er en senere udvikling. Kloakdyr er karakteriseret ved ikke at have gennemgået denne udvikling. Hvorledes svedkirtler har udviklet sig til mælkekirtler er uvist.
Antal og placering
Antallet og placering af mælkekirtler og patter/bryster varierer fra art til art. Langt de fleste pattedyr udvikler et lige antal, generelt placeret symmetrisk på dyrets forside og langs dyrets ventrale bane. Antallet af dievorter / brystvorter passer ca. til antallet af unger dyret normal føder per gang. Det varierer fra 2 (i de fleste primater, inklusiv mennesker) til 16 i grise. Virginiapungrotten har som et af de få dyr et ulige antal, nemlig 13[1][2].
Art [3] | Foran | Midt | Bagud | Antal |
---|---|---|---|---|
Geder, får, heste marsvin | 0 | 0 | 2 | 2 |
Køer | 0 | 0 | 4 | 4 |
Kat | 4 | 2 | 2 | 8 |
Hund [4] | 4 | 4 | 2 | 10 |
Mus | 6 | 0 | 4 | 10 |
Rotter | 6 | 2 | 4 | 12 |
Svin | 6 | 6 | 4 | 16 |
Elefanter, primater (mennesker) | 2 | 0 | 0 | 2 |
Eksempel
Referencer
- ^ "With the Wild Things – Transcripts". Arkiveret fra originalen 23. marts 2013. Hentet 16. november 2007.
- ^ "Raising Orphaned Baby Opossums". Arkiveret fra originalen 1. juli 2010. Hentet 16. november 2007.
- ^ Merle Cunningham, Animal Science and Industry ISBN 978-0-13-046256-5
- ^ Hunderacer har et varierende antal mælkekirtler. Større racer har generelt 5 par og mindre racer 4 par.
Eksterne henvisninger
|
Medier brugt på denne side
Breastfeeding an infant
Forfatter/Opretter: rkimpeljr, Licens: CC BY-SA 2.0
a lot of people don't know that elephants have breasts as opposed to udders. it must be hard to be a baby elephant, with that big ole trunk always getting in the way.
Forfatter/Opretter: Gabriel Pollard, Licens: CC BY 2.5
Two baby sheep (or lambs) feeding from the milk from their mother, who is looking at me. Photo taken in Canterbury, New Zealand.
Drawing of a dissected lactating breast of a human female. The author Hubert von Luschka died in 1875.
Forfatter/Opretter: Fir0002, Licens: GFDL 1.2
A domestic goat kid feeding on it's mothers milk in Victoria, Australia
Drawing of a cross section of the breast of a human female.