Månens topografi
Månens topografi er blevet kortlagt med laseraltimetri og analyse af stereobilleder, senest fra data opnået gennem Clementine-missionen. Den mest iøjnefaldende del af Månens topografi er det store Sydpol-Aitkenbassin på månens bagside, hvor den laveste højde på månen findes. Den højeste elevation findes lige nordøst for dette bassin, og det er blevet foreslået at dette område kan være dannet ved materiale fra et nedslag i Sydpol-Aitkenbassinet, der er sket i en skrå vinkel. Andre store nedslagsbassiner, såsom månehavet Imbrium, Serenitatis, Crisium, Smythii og Orientale, har også regionale lave elevationer og høje kraterrande.
Spire Denne artikel om Månen er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. WikedKentaur assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0
This is a stack of 10 frames taken through a 150mm Maksutov-Cassegrain telescope.
- Author: en:User:Mdf
- Source: en:Image:Moon-001.jpg 22:36, 14 July 2005 . . Mdf (
Forfatter/Opretter: Mark A. Wieczorek, Licens: CC BY 3.0
The topography of the Moon referenced to a sphere with a radius of 1737.4 kilometers. Data were obtained from the Lunar Orbiter Laser Altimeter (LOLA) that was flown on the mission Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO). The color coded topography is displayed in two Lambert equal area images projected on the near and far side hemispheres.