M/S Museet for Søfart

M/S Museet for Søfart
Indgangen til museet.
Generelle informationer
TypeSkibsfart, søfart
AdresseNy Kronborgvej 1, 3000 Helsingør
Grundlagt1914
ArkitektBjarke Ingels Rediger på Wikidata
DirektørUlla Tofte
Eksterne henvisninger
mfs.dk
CVR-nummer64509918 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

M/S Museet for Søfart (tidligere Handels- og Søfartsmuseet) er et landsdækkende specialmuseum, der behandler Danmarks søfart fra 1400-tallet til i dag.

Museets udstilling havde siden 1915 til huse på Kronborg Slot i Helsingør, men rykkede i 2013 ind i nye rammer i en gammel tørdok ved siden af slottet.

Museet er en selvejende statsanerkendt institution og drives primært med midler fra Kulturministeriet. Dets protektor er Dronning Margrethe 2.[1]

Interiør fra museet i 1920. Maleri af Christian Tilemann-Petersen.

Nyt museum

Handels- og Søfartsmuseet skiftede ved årsskiftet 2011/2012 navn til M/S Museet for Søfart.[2][3]

M/S Museet for Søfart flyttede i 2013 til en ny, underjordisk bygning rundt om Dok 1 på det tidligere Helsingør Skibsværft. Grundet Kronborg Slots optagelse på UNESCOs Verdensarvsliste i 2000 var det ikke muligt at bygge ved siden af slottet. Man var derfor tvunget til at tænke nyt, og et museum under jorden i tørdokken blev valgt som løsning.

Det var den verdensberømte tegnestue BIG med arkitekt Bjarke Ingels i front, der løb med sejren i konkurrencen om at få lov til at udforme det nye museum.

M/S Museet for Søfart er en del af Helsingørs projekt Kulturhavn Kronborg sammen med Kronborg, Kulturværftet og Helsingør Havn.[4]

Museet under ombygning i februar 2013 i den nye underjordiske bygning.

International omtale og priser

Det nye M/S Museet for Søfart fik stor omtale og anerkendelse i både ind- og udland efter byggeriet, og det var især museets spektakulære arkitektur, der fik opmærksomhed.

Museet blev i 2014 indstillet til den fornemme European Museum of the Year Award 2015[5] og var i 2015 blandt fire øvrige byggerier nomineret til EU's Pris for Samtidig Arkitektur, Mies van der Rohe Prisen.[6]

I 2014 blev museet optaget på New York Times' prestigefulde liste "One of 52 places to go to in 2014", mens det af National Geographic blev omtalt som "One of 10 museums to travel to for their stunning structures".

Den engelske tv-station BBC udråbte museet til "One of the eight greatest new museums".

Skoletjeneste og arkiv

Museets skoletjeneste tilbyder undervisning til besøgende skoleklasser. Museets venneselskab har hvert år siden 1942 udgivet en årbog med søfartshistoriske artikler og museets årsberetning. Årbogen er bl.a. online hos Slægtsforskernes Bibliotek.

Museet rummer desuden arkiv, et omfattende bibliotek over maritime emner samt en billedsamling på over 120.000 billeder. Over 30.000 billeder er foreløbigt digitaliseret (2010) og er søgbare i en online database via museets hjemmeside. Her findes også et stort antal registre og databaser til hjælp for maritim forskning og slægtsforskere.

Direktion

  • 1937-1971: Knud Klem
  • 1971-1981: Henning Henningsen
  • 1981-2007: Hans Jeppesen
  • 2007-2013: Jørgen Selmer
  • 2013-2015: Camilla Mordhorst
  • 2015-2022: Ulla Tofte
  • 2023- : Anni Mogensen

Komiteen til museets oprettelse 1914

Model af passagerskibet Frederik VIII i udstillingen på Kronborg.
Foto: Benjamin Asmussen.

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ Om museet Arkiveret 14. november 2012 hos Wayback Machine, maritime-museum.dk Arkiveret 10. juni 2013 hos Wayback Machine, hentet 13/6-2013
  2. ^ Fra Handels- og Søfartsmuseet til Museet for Søfart – besøgt 14. januar 2012
  3. ^ Nyt navn til maritimt museum Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine – besøgt 14. januar 2012
  4. ^ "Event strategy (Dansk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 24. december 2013. Hentet 30. juli 2013.
  5. ^ Dansk museum kan blive Europas bedste. Politiken. Hentet 19/12-2014
  6. ^ Museet for Søfart er i finalen i kampen om Mies van der Rohe-prisen, dagensbyggeri.dk

Koordinater: 56°02′20″N 12°36′58″Ø / 56.03897°N 12.61616°Ø / 56.03897; 12.61616

Medier brugt på denne side

Danish Maritime Museum exterior.jpg
Forfatter/Opretter: News Oresund, Licens: CC BY 2.0

Danish Maritime Museum in Helsingør, Denmark Museet är ritat av danska arkitektfirman Bjarke Ingels Group, BIG. I januari 2014 vann vandt M/S Museet for Søfart priset ”Building of the Year 2014” i kategorien ”Cultural Architecture”. Samma månad nominerades museet till priset af Archdaily til den internationale pris 'Building Of The Year 2014'.

Photo: News Øresund - Johan Wessman © News Øresund(CC BY 3.0)

Detta verk av News Øresund är licensierat under en Creative Commons Erkännande 3.0 Unported-licens (CC BY 3.0). Bilden får fritt publiceras under förutsättning att källa anges. The picture can be used freely under the prerequisite that the source is given. News Øresund, Malmö, Sweden.www.newsoresund.org.News Øresund är en oberoende regional nyhetsbyrå som ingår i projektet Øresund Media Platform som drivs av Øresundsinstituttet i partnerskap med Lunds universitet och Roskilde Universitet och med delfinansiering från EU (Interreg IV A Öresund) och 14 regionala; icke kommersiella aktörer.
Søfartsmuseet (Helsingør).JPG
Søfartsmuséet i Helsingør under konstruktion, Helsingør, Sjælland
FREDERIK-VIII.jpg
Forfatter/Opretter: Benjamin Asmussen, Licens: CC BY-SA 3.0
Model of the Danish passenger ship FREDERIK VIII at the Maritime Museum of Denmark in Elsinore.
Christian Tilemann-Petersen - Interiør fra Kronborg - 1920.png
In the years 1915 to 2013, the castle Kronborg was home to the Danish Handels- og Søfartsmuseet (The Trade and Maritime Museum), since 2011 known as Museet for Søfart (Maritime Museum).