Lysforurening
Lysforurening er en betegnelse for negative konsekvenser af "overskydende" eller "indtrængende" menneskeskabt lys. Nogle af disse konsekvenser er forringede muligheder for observationer af nattehimlen, spild af energi samt forstyrrelser i økosystemer. Dark sky park er et område uden lysforurening, som for eksempel er oprettet på Møn.
Lysforurening truer ikke flora og fauna på samme måde som luftforurening og vandforurening. Fænomenet kan bedre sammenlignes med støjforurening, idet effekten forsvinder i samme øjeblik man slukker lyset. Desuden er påvirkningen af flora og fauna af en anden karakter end den, der stammer fra f.eks. luft- og vandforurening. F.eks. mener nogle forskere, at lysforurening kan påvirke dyrs adfærdsmønster i en sådan grad, at det medfører alvorlige forstyrrelser i de økosystemer de er en del af.
Energispild som følge af lysforurening kan have ikke ubetydelige samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser, da spild af energi er spild af penge og udsætter miljøet for belastninger, der kunne være undgået.[1]
Lysforurening skyldes først og fremmest uhensigtsmæssig (eller direkte forkert) anvendelse af lys og/eller dårligt designede lys armaturer. Derfor er det ret let at forhindre lysforurening, ved f.eks. at anvende den mængde lys der er behov for og ikke mere, ved at benytte gode armaturer, ved at bruge tænd- /slukure og lignende.
Links
- www.lysforurening.dk/
- International Dark Sky Association (IDA)
- Danmarks Naturfredningsforenings side om forurening med lys og lyd (Webside ikke længere tilgængelig)
- Nederlandsk netsted: www.platformlichthinder
Referencer
- ^ Hansen, Kristian Koed (19. marts 2024). "Professor advarer mod lysfænomen: Vi forvirrer vores hjerner". TV 2 Kosmopol.
 | Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
.jpg)
This image of Earth’s city lights was created with data from the Defense Meteorological Satellite Program (DMSP) Operational Linescan System (OLS). Originally designed to view clouds by moonlight, the OLS is also used to map the locations of permanent lights on the Earth’s surface.
The brightest areas of the Earth are the most urbanized, but not necessarily the most populated. (Compare western Europe with China and India.) Cities tend to grow along coastlines and transportation networks. Even without the underlying map, the outlines of many continents would still be visible. The United States interstate highway system appears as a lattice connecting the brighter dots of city centers. In Russia, the Trans-Siberian railroad is a thin line stretching from Moscow through the center of Asia to Vladivostok. The Nile River, from the Aswan Dam to the Mediterranean Sea, is another bright thread through an otherwise dark region.
Even more than 100 years after the invention of the electric light, some regions remain thinly populated and unlit. Antarctica is entirely dark. The interior jungles of Africa and South America are mostly dark, but lights are beginning to appear there. Deserts in Africa, Arabia, Australia, Mongolia, and the United States are poorly lit as well (except along the coast), along with the boreal forests of Canada and Russia, and the great mountains of the Himalaya.Forfatter/Opretter: Fernando Tomás fra Zaragoza, Spain, Licens: CC BY 2.0
Inmenso. Todavía puedo respirar y oler el humo y ver tililar las luces hasta el horizonte y los helicópteros sobrevolar la ciudad.
Ciudad de México de noche