Lyngby Sø

Lyngby Sø
Lyngby Sø fra Lyngby Åmose.
Lyngby Sø fra Lyngby Åmose.
Overblik
LandDanmark
KommunerGladsaxe, Lyngby-Taarbæk
TilløbMølleåen mod Bagsværd Sø og Furesøen
AfløbMølleåen videre mod Øresund
Overfladeareal58,7 ha
Maks. dybde3,3 m
Vandspejlskote19 meter

Lyngby sø ligger nordvest for København i Mølleådalen hovedsagelig i Lyngby-Taarbæk Kommune. Søen er den mindste af de 4 store søer i Mølleåens vandløbssystem.

I den østlige ende af søen findes en dæmning med en søpromenade, S-togslinien og Lyngbymotorvejen. En lille del af Lyngby Sø, Lille Lyngby Sø, ligger på den østlige side af dæmningen.[1] Fæstningskanalen, der er en del af Københavns Befæstning, munder ud i søens sydøstligste hjørne ved "Lyngby Havn". I den sydlige ende ligger etagebyggeri, villakvartere, Folkeparken og Nybrogård Kollegiet. En del af søbredden her tilhører Gladsaxe Kommune. Den vestlige ende er gennem en kanal eller å forbundet med Bagsværd Sø og Furesøen. Der er et par mindre øer i midten af søen, og langs nordsiden finder man den cirka 50 hektar store Lyngby Åmose. Der er stier rundt om hele Lyngby Sø.

Lyngby Sø ligger 19 meter over havets overflade.[2] Den spænder over et areal på 57,1 hektar, har en middeldybde på 1,6 meter med 3,3 meter som det dybeste. I alt indeholder den 940.000 kubikmeter vand.[3]

Aktiviteter

Baadfartens bedding, 2015, ved fæstningskanalen i Lyngby Søs sydøstlige ende.

Der ligger flere ro-, kano- og kajakklubber rundt om søen. Ved Fæstningeskanalen ligger Lyngby Kanoklub og Lyngby Roklub. Her ligger også Lyngby Havn med bådebroer og traktørstedet Havnehytten. På søens sydlige bred ligger Lyngby Dameroklub[4] og længere mod vest Gladsaxe Kano & Kajakklub.[5] Baadfarten sejler på Lyngby Sø og har anløb to steder ved Fæstningskanalen og ved Nybro Kro før den sejler videre til Frederiksdal.[6] Der er bådudlejning ved Havnehytten og Nybro Kro. Sejlads med motor er mulig, men kræver tilladelse fra kommunen.[3] Lystfiskere fisker fra bredden og stierne om Lyngby Sø anvendes flittigt til motionsløb og til almindelige gå- og cykelturer.

I Folkeparken ved Lyngby Søs bred fejres ofte Sankthans med bål.

Badning er ikke tilrådelig. Vandkvaliteten er for dårlig og opfylder ikke badevandsbekendtgørelsens krav.[3]

Historie

Lyngby Sø, 1904.
Lyngby Sø med promenaden og jernbanelinjen. Foto måske fra 1920'erne.

Landskabet ved Lyngby Sø er dannet ved afsmeltningen efter sidste istid.[7]

Søen er delvis kunstig idet vandstanden på et tidligt tidspunkt er blevet hævet af hensyn til vandkraften. Lyngby har haft vandmølle siden 1000-tallet. Præcist hvornår opdæmningen er sket er usikkert men formentlig omkring 13-1400-tallet.

Jernbanen til Hillerød og Helsingør skulle ved anlæggelse i 1863 oprindeligt have været ført øst om Lyngby Kirke, gennem Sorgenfri Slotspark og Frieboeshvile. Præsten Peter Rørdam ønskede dog ikke at jernbanen skulle mellem kirken og præstegården og enkedronning Caroline Amalie på Sorgenfri Slot modsatte sig også at jernbane gik igennem parken. I stedet blev en dyrere løsning valgt hvor man byggede en dæmning over den østligste del af Lyngby Sø. Lille Lyngby Sø der derved opstod kaldtes da den første tid "Præstens Hul". På vestsiden af dæmningen blev Søpromenaden åbnet i 1920 og gav dermed folk adgang til søen. På samme tid anlagde man Havnehytten og bådebroer. Havnehytten nedbrændte i 2003, men blev genopført i 2004.[1]

Lyngby Åmose.

Lyngby-Taarbæk Kommune købte i årene 1934–1940 lodderne i Lyngby Åmose, der indtil da havde været tilknyttet gårde i Virum. Kommunen anlagde de nuværende broer og stier og lod trævæksten gro, der før havde været holdt nede.[7] Som en del af et beskæftigelsesprojekt blev Folkeparken anlagt i 1938.[8]

Danmarks Naturfredningsforening rejste den 26. juni 2008 en fredningssag for Bagsværd Sø og Lyngby Sø, og Fredningsnævnet udsendte en fredningskendelse den 22. april 2010.[9] Fredningen havde baggrund i en frygt for at et muligt internationalt rostadion ville ødelægge naturen.[10] Der indkom dog klager fra 8 lodsejere til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne var om erstatningens størrelse, hegn, p-plads og adgang til areal. I 2013 kom nævnet til en afgørelse der stadfæstede afgørelsen fra Fredningsnævnet. Området der derefter blev fredet omfatter foruden Lyngby og Bagsværd sø også blandt andet Lyngby Åmose, Sophienholm, Tusculum, Marienborg. Ejerene til de berørte områder omfatter foruden Lyngby-Taarbæk Kommune også Gladsaxe og Furesø Kommuner, Nordvang A/S og 55 private lodsejere.[11]

I samarbejde med Hjerteforeningen blev den 4,5 kilometer lange rute om søen afmærket og indviet som Lyngby-Taarbæk Kommunes første sundhedssti i september 2010.[8] Man opstillede også motionsredskaber på søpromenaden.

I juli[12] 2012 fandt to fiskende drenge et kranium fra en voksen person ved Åmosestien. Kraniet lod sig ikke umiddelbart identificere, men retsmedicinere mente at det var 50 til 250 år gammelt og der blev gættet på at det kunne stamme fra en stikkerlikvidering eller bådulykke i 1960'erne.[13] Kraniet blev sendt til kulstof-14 undersøgelse på Århus Universitet, hvor de daterede det som omkring 107 år gammelt.[14] Sidst i august afsøgte dykkere et cirka 800 kvadratmeter stort område omkring findestedet og fandt i den forbindelse blandt andet en pistol.[15] Da politiet ikke havde flere spor lukkede de sagen.[14] I sommeren 2008 druknede en 30-årig kajakroende mand på lavt vand.[16]

I kultur og kunst

Klopstocks eg.
Parti ved Lyngby Sø, maleri fra omkring 1827 af C.W. Eckersberg.
Foto: Fra Statens Museum for Kunst.

Om vinteren skøjtede den tyske poet Friedrich Gottlieb Klopstock på Lyngby Sø. Det var en af hans mest yndede fritidsaktiviteter og hans digt Der Eislauf er inspireret af skøjtning på Lyngby Sø.[17] Et gammelt egetræ der står på Prinsessestien i Lyngby Åmose er opkaldt efter digteren.

Christian Winthers digt Vandring og Opdagelse fra den 5. juli 1833 skildrer en vandretur fra den Miiffelmannske Sommerbolig Fuglsang ved Prinsessestien og Lyngby Sø til Furesøen og videre.[18] En sejltur som parrene Ingeborg og Viggo Stuckenberg og Gyrithe og Johan Lemche foretog på Lyngby Sø er beskrevet i Gyrithe Lemche trebindsværk Tempeltjenere (1926-1928).[19] Søens omkringliggende områder er også del af plottet i Julie Hastrups kriminalroman Portræt af døden.

Omkring 1827 malede C.W. Eckersberg oliemaleriet Parti ved Lyngby Sø hvor søen med bådebro og træer ses. Maleriet hænger nu på Statens Museum for Kunst i deres samling for Den danske Guldalder. Helen Schou bronzeskulptur Morgengry står i Folkeparken umiddelbart ned til Lyngby Sø.

Maleri fra omkring 1820 af Lyngby hvor søen ses.

Litteratur

  • Kaj Hansen (1965), "Vore søers tilfrysning", Geografisk Tidsskrift: 162-173, Wikidata Q109582206
  • Torben Sønnichsen (september 1978), "Toxicity of a phosphate-reducing agent (aluminium sulphate) on the zooplankton in the lake Lyngby Sø", Verhandlungen der Internationalen Vereinigung fur Theoretische und Angewandte Limnologie. International Association of Theoretical and Applied Limnology, 20 (1): 709-713, doi:10.1080/03680770.1977.11896589, Wikidata Q86342805

Henvisninger

  1. ^ a b "Havnehytten". Lyngby-Taarbæk Kommune.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ David Rehling (29. maj 2009). "Det drejer sig om vand". Information.
  3. ^ a b c "Lyngby Sø". Lyngby-Taarbæk Kommune. Arkiveret fra originalen 22. februar 2019. Hentet 24. juli 2015.
  4. ^ Lyngby Dameroklub
  5. ^ Forsiden - Gladsaxe Kano & Kajakklub
  6. ^ "Sejlplan, Baadfarten". Arkiveret fra originalen 5. november 2011. Hentet 8. august 2012.
  7. ^ a b "Bagsværd og Lyngby Sø fredningskendelse" (PDF).{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. ^ a b (sig) (13. september 2010). "Tag en tur på Hjertestien". Det grønne område. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 8. august 2012.
  9. ^ "Fredning er gennemført for Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser". Danmarks Naturfredningsforening.
  10. ^ Ritzau (9. maj 2006). "Naturvenner vil frede sø for rosport". Berlingske.
  11. ^ Grete Hansen (2. juli 2013). "Nu er Lyngby Sø fredet". Det grønne område.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  12. ^ Enten den 21. juli ("Eksperter skal løse gåden om kranium" eller den 22. juli ("Dykkere på jagt efter skeletrester i Lyngby Åmose")
  13. ^ Jesper Lundh (2. august 2012). "Eksperter skal løse gåden om kranium". Det grønne område.
  14. ^ a b Signe Steffensen (11. oktober). "Politiet lukker kraniesag". Det grønne område. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  15. ^ Signe Steffensen (28. august 2012). "Dykkere på jagt efter skeletrester i Lyngby Åmose/Her dykker politiet efter nye ligrester". Det grønne område.
  16. ^ Jeppe Laursen Brock (18. juni 2008). "Kajakroer druknet ved Lyngby Sø". Politiken.
  17. ^ Margrethe Floryan (2009). "Hortus moralis: C.C.L. Hirschfeld and other eighteenth-century actors in the Danish–German Borderland". 29 (4): 246-256. doi:10.1080/02666280802261569. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  18. ^ "Poetiske skrifter Bd. 1, Side 367". Arkiveret fra originalen 1. juni 2016. Hentet 5. maj 2016.
  19. ^ "Gyrithe Lemche". Lyngby-Taarbæk bibliotekerne.

Links

Koordinater: 55°46′27″N 12°28′58″Ø / 55.77417°N 12.48278°Ø / 55.77417; 12.48278

Medier brugt på denne side

Baadfartens bedding, 2015-06-12.jpg
Forfatter/Opretter: Finn Årup Nielsen, Licens: CC BY-SA 4.0
Beddingen for Baadfarten på Lyngby Sø.
Lyngby Sø fra Lyngby Åmose, 2012-08-26.jpg
Forfatter/Opretter: Finn Årup Nielsen, Licens: CC BY-SA 3.0
Lyngby Sø fra Lyngby Åmose, 2012-08-26. Søpromenaden og en lille del af bygningen med Lyngby Storcenter ses i baggrunden.
Klopstocks Eg, 2012-08-09.JPG
Forfatter/Opretter: Finn Årup Nielsen, Licens: CC BY-SA 4.0
Old oak tree called "Klopstocks Eg" after the German poet Friedrich Gottlieb Klopstock. The oak is in the middle of Prinsessestien, Kongens Lyngby, Denmark.
Lyngby Åmose, 2012-08-26.jpg
Forfatter/Opretter: Finn Årup Nielsen, Licens: CC BY-SA 3.0
Lyngby Åmose ved Lyngby sø
Søpromenaden (Lyngby Sø).png
Søpromenaden at Lyngby Sø in Lyngby, Denmark
Lyngby Sø 1904.jpg
Houses at Lyngby Sø in Kongens Lyngby, Denmark
Lyngby painting c. 1820.jpg
Painting in Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv showing Lyngby at present day Lyngby Hovedgade in about 1820. The Building to the left is "Det Hvide Palæ".