Lyø

Lyø
Klokkestenen på Lyø (55°2′50.7″N 10°7′42.9″Ø / 55.047417°N 10.128583°Ø / 55.047417; 10.128583 (Klokkestenen))
Geografi
Lyø
Koordinater	55°2′30″N 10°9′0″Ø / 55.04167°N 10.15000°Ø / 55.04167; 10.15000
Administration
Land	Danmark
Kommune	Faaborg-Midtfyn Kommune
Demografi
Folketal	85[1] (2024)
v d r

Lyø er en ø i det Sydfynske Øhav med et areal på 6 km² og 81 indbyggere (per 2020). Øen ligger syd for Fåborg, hvortil den har færgeforbindelse sammen med Avernakø. Bjørnø ligger ligeledes ud for Fåborg; man sejler forbi den på vejen mod Lyø og Avernakø. I administrativ forbindelse hører Lyø til Faaborg-Midtfyn Kommune i Region Syddanmark, mens den tidligere hørte til Faaborg Kommune i Fyns Amt.

Midt på øen ligger den store landsby. Den er bemærkelsesværdig med sine stengærder og gårde. Byen har ændret sig meget gennem årene, men der er tradition for at bevare det gamle. Karakteristisk for byen er de store træer, 5 gadekær (oprindelig 12) og den tætte bebyggelse.

Havnen ligger ca. 1 km fra Lyø by og omfatter færgeleje og lystbådehavn.

Kirken, der er bygget af rå kampesten, er opført ved Reformationen og ændret flere gange, bl.a. i 1640erne og sidst i 1980erne. Kirkegården er cirkelrund og en af de smukkeste og mest særprægede i Danmark. Efter Reformationen har der været 24 sognepræster på Lyø, men siden 2008 bliver sognet betjent fra Faaborg. Blandt Lyøs præster kan nævnes forfatteren Niels Kjær, der var sognepræst på Lyø fra 1978 til 1999, og som har udgivet Lyø Logbog (1978), Ø-liv (1982) og Lyø mellem hav og himmel (2018).

Før Lyø kirke fik orgel, sang menigheden a cappella under ledelse af degnen. Da en ung lærer (Rasmus Rasmussen Askholm (1871-1936)) kom til øen i 1897, lærte han, hvordan man sang gamle "degnemelodier", som han siden skrev ned og kort før sin død i 1936 indsang for Dansk Folkemindesamling. Nedenfor er gengivet disse gamle fonografoptagelser.

I 1223 følte grev Henrik af Schwerin sig på forskellig måde forurettet af Valdemar Sejr, og ved et overfald natten mellem 6. og 7. maj dette år på Lyø, hvor kongen var på jagt, lykkedes det ham at fange Valdemar og hans unge søn med samme navn. Henrik førte dem til sin borg, Lenzen, senere til Dannenberg på venstre bred af Elben. I Danmark var bestyrtelsen stor, imidlertid valgtes Albert af Orlamünde til rigsforstander, og man skrev til paven om hjælp. Kejseren nærede planer om at få Valdemar udleveret til sig, men de røg hurtig i vasken, navnlig på grund af pave Honorius’ strenge skrivelse. Men i øvrigt var paven så at sige Danmarks eneste støtte i disse tider. I Dannenberg indledtes der nu lange forhandlinger om fangernes løsladelse; men de strandede på grevens fordringsfuldhed, og nu faldt kongens fjender ind i Holsten, hvor Albert tabte Slaget ved Mölln i januar 1225 og toges til fange. Nu måtte de danske gå til forlig; det sluttedes i november 1225 på de vilkår, at Valdemar skulle afstå alle tyske og vendiske lande (undtagen Rügen) og i løsepenge udrede 45.000 mark sølv foruden mange mindre ydelser. Fangerne skulle løslades, efterhånden, som løsesummen betaltes.

Klokkestenen er et flere tusinde år gammelt dyssekammer, der giver klare toner fra sig, når man slår på den. Mange fortællinger knytter sig til klokkestenen, blandt andet, at man må få et ønske opfyldt, når den afgiver sin lyd.

Achton Friis: De Danskes øer, ISBN 87-429-4262-4

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Lyø
• Lyøs hjemmeside
• Lyø, en turistmæssig beskrivelse – fra Ø-riget Arkiveret 9. oktober 2007 hos Wayback Machine

Spire Denne artikel om geografi i Faaborg-Midtfyn Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.