Lurerne fra Ulvkær

Lurerne fra Ulvkær er magen til disse fra Brudevælte

Lurerne fra Ulvkær refererer til de to lurer som stammer fra den tidligere Ulvkær mose [1] syd for Hirtshals, Vennebjerg herred, Hjørring amt.

I august 1988 fandt Orla Pedersen fra Tomby tre bronzerør i en tørvebunke. Han lagde rørene i en kasse og gik til egnens museum. Det viste sig at tørven kom et godt stykke derfra, nemlig fra den tidligere Ulvkær Mose syd for Hirtshals. I forbindelse med byggemodningen af nogle nyligt udstykkede grunde var en entreprenør under flyvesandet stødt på et to meter tykt tørvelag, som han havde afsat til egnens planteskoler.

Ved Vendsyssel Historiske Museums gennemgang af dyngen fandtes yderligere brudstykker, så der kun mangler ét stykke på ca. 10 cm af to lurer. Lurerne vejer knap tre kilo hver og er ca. 1,75 m lange. De danner et par med rørene svunget spejlvendt. De lange bugtede rør er støbt i seks stykker og samlet med muffer. På et sted er muffen erstattet af en lås, så luren kan skilles ad under transport.[2][3] Der er efterhånden fundet en del af disse prægtige lurer: 35 i Danmark, 13 i Sydsverige , fem i Nordtyskland, i Sydnorge og en i Letland. De fundne lurer fra Vendsyssel er det første lurpar som er fundet i Danmark siden 1894.

Solvognen

Del af en serie om
Bronzealderen

Gravhøje  Skibssætninger  Religion  Helleristninger  Kunst  Håndværk 
Lur


Se også

Noter

  1. ^ 1988: Ulvkær mose. To Lurer fra Yngre BronzealderGuderoggrave.dk
  2. ^ 161. Ulvkær Arkiveret 20. februar 2021 hos Wayback Machine – Arkæologiske udgravninger i Danmark, Kulturarvsstyrelsen
  3. ^ Nyfunna bronslurar utställda på Jylland (Webside ikke længere tilgængelig)Popark.nu, nr.2 1990

Koordinater: 57°34′21″N 9°58′29″Ø / 57.5726°N 9.9748°Ø / 57.5726; 9.9748

Medier brugt på denne side

Bronse-Lurer-Danmark.png
Bronselurer found in Brudevælte, Denmark, discovered in 1797.
Trundholm.jpg
Solvognen