Lupo-klassen

Lupo-klassen/Artigliere-klassen (Peru: Carvajal-klassen) (Venezuela: Mariscal Sucre-klassen)
ITS Sagittario (F565) under øvelsen Distant Drum i 1983
Klasseoversigt
Type	Fregat
Tidligere bruger(e)	Marina Militare
Bruger(e)	Perus flåde  Venezuelas flåde
Værft	Fincantieri  Perus flåde SIMA
Byggede enheder	18
Operative enheder	18
Tekniske data
Deplacement	2.525 tons fuldt lastet
Længde	113,20 meter
Bredde	11,30 meter
Dybgang	3,70 meter
Fremdrift	2× Fiat/GE LM 2500 gasturbiner 2× GMT BL 230.20 M dieselmotorer
Fart	35 knob (på dieselmotorer alene: 21 knob)
Rækkevidde	5.000 sømil (ved 16 knob)
Besætning	185 mand
Sensorpakke	1× Selenia SPS-774 luftvarslingsradar Selenia SPQ-712 overfladevarslingsradar SMA SPN-703 2× Selenia SPG-70 2× Selenia SPG-74
Soft kill-udstyr	2× 20-rørs Breda 105 mm SCLAR chaffsystem 1× Selenia SLQ-747 ECM-system
Artilleri	1× 127 mm Otobreda kanon 2× 40 mm dobbeltpjecet DARDO CIWS
Missiler	8× TESEO Mk-2 SSM 1× ottekanistret Aspide SAM-system
Torpedoer	2× 533 mm torpedorør 2× 324 mm tredobbelte torpedorør
Fly	1× AB-212 helikopter
Flyfaciliteter	landingsdæk og teleskophangar
Mindre både om bord	2× motorchalup

Ikke at forveksle med Volkswagen Lupo.

Lupo-klassen er en skibsklasse af fregatter bygget af Cantieri Navali Riuniti (CNR) for Marina Militare. Designet som fleksible krigsskibe med fokus på overfladekrigsførelse (ASUW), har været en relativ succes på eksportmarkedet, og er blevet solgt til Peru og Venezuela. En lettere modificeret version er benævnt Artigliere-klassen.

Design

I starten af 1970'erne anså Marina Militare den største trussel mod landet som værende den øgede sovjetiske tilstedeværelse i Middelhavet, hvilket udgjorde en trussel både mod landets kystlinje og handelsflåde. Til at møde denne trussel startede Italien en større udbygning af flåden der blandt andet inkluderede Lupo-klassen (ASUW) og Maestrale-klassen (ASW).

CNR præsenterede et design for en 2.500 tons fregat der ville kunne sejle med høj fart og mange våben. Skibene var benyttede et CODOG-princip (Combined Diesel or Gas, dansk; kombineret diesel eller gasfremdrivning) til at opnå en topfart på 35 knob, hvilket ville gøre dem til et af de hurtigste krigsskibe på deres tid. Bevæbningen inkluderede 8 Otomat antiskibsmissiler, 8 SAM, adskillige kanonsystemer, tredobbelte torpedoaffyringssystemer og en antiubådshelikopter, var bevæbningen sort set som en tilsvarende destroyer på denne tid. For at spare plads blev Lupo-klassen højt automatiseret, hvilket gjorde skibene i stand til at fungere med en besætning på 200 mand, hvilket er 50 mand mindre end de tilsvarende fregatter af Leander-klassen.

Italien

Marina Militare modtog fire Lupo-klasse fregatter mellem 1977 og 1980. Disse blev sendt til den persiske bugt, først som eskorte for tankskibe, og senere i de sidste stadier i Iran-Irak-krigen (1987-1988), og golfkrigen som en del af koalitionen i 1990-1991. Efter krigen blev klassen opdateret med blandt andet satellitkommunikation. Efter to årtier i tjenesten blev de fire fregatter solgt til Peru i starten af 2000'erne.

I 1996 indgik fire Lupo-fregatter, som var bygget til Irak i 1985-1987 (se længere nede) i Marina Militare som Artigliere-klassen. Disse skibe var bygget med en teleskophangar og blev ombygget til at fungere som patruljefartøjer og fik fjernet alt ASW-udstyr. Skibene bliver nu benyttet som eskorteskibe og i patruljetjeneste.

Peru

Peru blev ganske tidligt involveret i Lupo-programmet, og bestilte fire skibe i 1973. De peruvianske skibe blev bygget med få ændringer såsom sensorpakke, Aspide SAM frem for Sea Sparrow og en fastbygget hangar frem for en teleskophangar. De første to skibe blev bygget af CNR på værftet i Riva Trigoso, Genoa og blev leveret i 1979.

De sidste to skibe blev bygget under fremstillingslicens i Peru af SIMA (Servicio Industrial de la Marina, Navy Industrial Service) i byen Callao, hvor skibene indgik i den peruvianske flåde i 1984 og i 1987. De fire oprindelige enheder i Peru blev fik forlænget deres landingsdæk således at der kunne lande en ASH-3D Sea King helikopter og tanke brændstof. Dog kunne helikopterne ikke være i skibenes hangarer.

I november 2004 blev to skibe i Lupo-klassen solgt fra Italien til Peru og yderligere to fulgte efter i august 2006.

Venezuela

Venezuela bestilte seks fregatter af Lupo-klassen fra CNR i 1975 som en erstatning for ældre skibe. Disse skibe blev leveret til Venezuela mellem 1980-1982 og bortset fra nogle forskelle i det elektroniske udstyr var de meget lig de skibe der blev bygget til Peru. To af skibene ARV Mariscal Sucre (F21) og ARV Almirante Brión (F22) blev opgraderet ved det amerikanske skibsværft Ingalls Shipbuilding over en fireårig periode (1998–2002). Enkelte af modifikationerne er:

• Nyt kampinformationssystem
• Ny Elta EL/M-2238 Single Face STAR 3D luftvarslingsradar
• Ny Northrop Grumman 21 HS-7 Sonar
• Nyt Elisra NS-9003 ESM-system
• Nyt Elisra NS-9005 ECM-system
• Udskiftning af 2 GMT A230-20M dieselmotorer med to 2 MTU 20V 1163 dieselmotorer.

De andre skibe i venezuelansk tjeneste forventes at gennemgå en yderligere opgradering på et endnu ukendt tidspunkt.

Irak

Irak bestilte fire fregatter af Lupo-klassen fra CNR i 1981 som en del af en ekspansion af flåden under Iran–Irak-krigen. Disse skibe, men en teleskophangar, blev færdiggjort mellem 1985-1987, men på grund af våbenembargoen mod de to krigsførende parter forblev de fire skibe interneret i Italien. I 1993 blev alle fire skibe beslaglagt af den italienske stat og ombygget til at fungere som patruljefartøjer i Marina Militare som Artigliere-klassen i 1996.

Galleri

• 

  Carvajal-klassen fra Peru, BAP Montero (53) og BAP Mariátegui (54).

• 

  ARV General Soublette (F24) og ARV General Salóm (F25) fortøjet langs kaj

• 

  ARV General Salom (F25) set fra styrbord før opgradering

Skibe i klassen

Referencer

Kilder

• Jane's Fighting Ships 2008
• ACP113 (AD)

Eksterne links

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Lupo-klassen
• Globalsecurity.org: Lupo-klassen (engelsk)