Luna-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske månesonder i perioden 1958-1974. Fordi Sovjetunionen holdt månesonderne hemmelige frem til opskydningen, gættede den vestlige presse i begyndelsen fejlagtigt på, at de hed "Lunik" (á la Sputnik). Af samme grund blev de første sovjetiske marssonder fejlagtigt kaldt "Marsnik" i vestlig presse.[1]
Sovjetunionen havde også en hemmeligt program for en bemandet månerejse, som dog fejlede. Luna-programmet regnes som det mest omfattende ubemandede udforskningsprogram om Månen.[2]
Sonder, der ikke nåede ud i rummet, er her benævnt "Luna-1958A", "Luna-1958B" osv. Månesonder, der ikke forlod jordkredsløbet, blev kaldt "Kosmos-60" osv.
390 kg tunge sonder, der skulle kollidere med Månen:
Luna-1958A, 1. maj 1958.
Luna-1958B, 25. juni 1958.
Luna-1958C, 22. september 1958.
Luna-1958D, 15. november 1958.
Luna 1, 2. januar 1959 — ramte ved siden af med 5.955 km. Luna 1 var den første sonde, der forlod Jordenstyngdefelt og gik i en selvstændig bane om Solen.[2]
Luna-1959A, 16. juni 1959.
Luna 2, 12 september 1959 — ramte ned i Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav).
278 kg tunge sonder, der skulle fotografere Månens bagside ved forbiflyvning:
Luna 3, 4. oktober 1959 — optog 29 billeder på råfilm, fremkaldt om bord.
Luna-1960A, 12. april 1960.
Luna-1960B, 18. april 1960.
100 kg tung semi-blødlander:
Luna-1963A, 4. januar 1963 (Sputnik 25).
Luna-1963B, 2. februar 1963.
Luna 4, 2. april 1963 — 8.500 km fra Månen.
Luna-1964A, februar 1964.
Luna-1964B, 20. april 1964.
Kosmos 60, 12. marts 1965.
Luna 5, 9. maj 1965 — knust på Månen.
Luna 6, 8. juni 1965 — 160.000 km fra Månen.
Luna 7, 4. oktober 1965 — knust på Månen.
Luna 8, 3. december 1965 — knust på Månen.
Luna 9, 31. januar 1966 — første månelanding, første overfladebilleder fra Oceanus Procellarum (Stormenes Hav).
Luna 13, 21. december 1966 — tredje månelander, Oceanus Procellarum.
245 kg tung månekredser, der kunne afspille Internationalen:
Kosmos 111, 1. marts 1966.
Luna 10, 31. marts 1966 — første månekredser.
1.136 kg tunge kredsere til fotorekognoscering af mulige landingssteder: