Lujo Brentano

Lujo Brentano
(c) Bundesarchiv, Bild 146-1986-107-28A / CC-BY-SA 3.0
Personlig information
Født	Ludwig Joseph Brentano 18. december 1844 Aschaffenburg
Død	9. september 1931 (86 år) München
Nationalitet	Tysk
Politisk parti	Freisinnige Vereinigung
Far	Christian Brentano
Mor	Emilie Brentano
Søskende	Franz Brentano
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Humboldt-Universität zu Berlin, Georg-August-Universität Göttingen, Julius Maximilians Universitet Würzburg, Westfälische Wilhelms-Universität med flere
Medlem af	Sovjetunionens videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi, Accademia Nazionale dei Lincei, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Saksiske Videnskabernes Akademi (1891-1891, fra 1891) med flere
Beskæftigelse	Universitetslærer, økonom, filosof
Arbejdsgiver	Humboldt-Universität zu Berlin, Leipzig Universitet, Wien Universitet, Universitetet i Wrocław, Ludwig-Maximilians-Universität München
Arbejdssted	München, Wrocław, Leipzig
Elever	Rudolf Meerwarth
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1928), Adlerschild des Deutschen Reiches (18. december 1929)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ludwig Joseph "Lujo" Brentano (født 18. december 1844 i Aschaffenburg, Bayern, død 9. september 1931 i München) var en tysk socialøkonom.

Efter en for hans udvikling og studier betydningsfuld rejse til England, hvor han satte sig ind i den moderne fagforeningsbevægelse og dens historie, udgav han værket Die Arbeitergilden der Gegenwart^[1] og blev i 1872 professor, foreløbig i Breslau.

Brentano arbejdede i Strassburg, Wien, Leipzig og i årene 1891–1916 i München. Brentano blev i december 1918 bayersk folkekommissær for handel og industri, men forlod snart denne post.

Af hans talrige skrifter kan der blandt andet nævnes:

• Ueber das Verhältniss von Arbeitslohn und Arbeitszeit zur Arbeitsleistung (1875, 2., gennemgribende omarbejdede udgave 1893; dansk oversættelse ved Arnold Fraenkel, 1894)
• Das Arbeitsverhältniss gemäss dem heutigen Reent (1877)
• Die Arbeiterversicherung (1879)
• Die Christlich-soziale Bewegung in England (1883)
• Ueber die Ursachen der heutigen sozialen Not (1889)

Fra 1890-årenes slutning vender han sig med fynd mod den agrar-protektionistiske toldpolitik og den stedse mere fordringsfulde etatisme i Tyskland. Dette kan ses i hans efterfølgende værker:

• Die Agrarpolitik (1897)
• Reaktion oder Reform? (1899)
• Das Freihandelsargument (1900)
• Die Schrecken des überwiegenden Industriestaates (1901)
• Die deutschen Getreidezölle (1911).

Af hans Gesammelte Aufsätze blev kun bind I, Erbrechtspolitik - Alte und neue Feudalität (1899) udgivet.

Brentano redigerede fra 1893 to meget omfangs- og indholdsrige samlinger af samfundsvidenskabelige skrifter: sammen med Walter Lotz (Stuttgart) Münchener volkswirtschaftliche Studien og sammen med Emanuel Leser (Leipzig) Sammlung alterer und neuerer staatswissenschaftlichen Schriften des In- und Auslandes, der begge fremdeles udkommer.

Brentano står som en af samtidens betydeligste ledende personligheder i tysk økonomisk videnskab. I klar og åndfuld fremstilling giver hans lærde, men letlæste skrifter stedse dybt tænkte og rammende bidrag til belysningen af de behandlede emner. Han karakteriseres ofte som "katedersocialist", men tilhører nærmest den historisk-etiske retning i socialøkonomien og anvender med udpræget sans for de reale kendsgerninger dens argumentation, bygget på historie, statistik, psykologi og virkelighedsiagttagelse.

(c) Bundesarchiv, Bild 146-1971-021-04 / CC-BY-SA 3.0

Lujo Brentano.

Note

Kilder

• Brentano, Lujo i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915), forfattet af K.V. Hammer
• Brentano, L. i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, supplement, 1930)