Luis Ocaña

Luis Ocaña
Personlig information
Født	Jesús Luis Ocaña Pernía 9. juni 1945 Priego
Land	Spanien
Død	19. maj 1994 (48 år) Mont-de-Marsan
Dødsårsag	Skudsår
Holdinformation
Disciplin	Landevejscykling
Rolle	Rytter
Ryttertype	Bjergrytter
Professionelle hold
År 1967 1968–1969 1970–1974 1975–1976 1977 Hold Mercier BP Fagor Bic Super Ser Zeus Frisol Gazelle
Store sejre
Tour de France 1973 Vuelta a España 1970 Dauphiné Libéré 1970, 1972, 1973 National mester, landevej 1968, 1972 Grand Prix des Nations 1971
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Medalla de Oro de la Real Orden del Mérito Deportivo
Del af Portal:Cykling
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Jesús Luis Ocaña Pernía (9. juni 1945 – 19. maj 1994) var en spansk professionel cykelrytter, som vandt Tour de France i 1973. Ocaña var 1970'ernes helt store rival til "Kannibalen", Eddy Merckx.

1971 Tour de France

I 1971 havde Ocaña og holdet Bic, med danske Leif Mortensen på holdet som hjælperytter , næsten slået Merckx, men Ocaña måtte udgå pga. styrt. På den alvorlige opstigning på Col de Menté på 14. etape angreb Merckx igen og igen, men kunne ikke ryste Ocaña af sig. På vej mod toppen begyndte et uvarslet uvejr og snart haglede regnen ned over de førende ryttere. Store mængder vand og dårlig sigtbarhed ramte rytterne og nedkørslen blev et helvede. Alle ryttere i udbrydergruppen styrtede uden undtagelse. Merckx mistede balancen, Ocaña undgik ham med nød og næppe, men mistede selv herredømmet over cyklen. Belgieren kom hurtigt på benene, men inden Ocaña var oppe igen, blev han af torpederet af Joop Zoetemelk, og dermed var løbet afgjort. Merckx havde vundet Tour de France, selv om der resterede en uge af løbet. Ocaña blev så slemt skadet, at han måtte udgå og dermed afgive sin gule førertrøje. Næste dag nægtede Merckx demonstrativ at modtage den gule trøje og løbsdirektionen dispenserede. For første gang i løbets historie kørte feltet uden sit synlige symbol.

1972 Tour de France

Merckx havde egentlig besluttet ikke at køre årets Tour, men påstande om Merckx' lette sejr det foregående år i fraværet af Ocaña fik belgieren til at stille op. Scenen var sat, sablerne slebet, Ocaña havde vundet Critérium du Dauphiné Libéré og det spanske mesterskab. Duellen var intakt indtil Ocaña måtte udgå grundet en slem omgang bronkitis. Han havde ellers forsøgt at angribe den velkørende Merckx, men forsøgene lykkedes ikke.

1973 Tour de France

Ocaña vendte i 1973 tilbage til Tour de France i superform og vandt løbet, men fik ikke den revanche han tørstede efter, da Merckx, angiveligt af frygt for at tabe ansigt i et drabeligt og bjergpræget Tour, havde meldt fra. Han udraderede alle konkurrenter og sluttede 15 minutter foran Bernard Thévenet på andenpladsen.

1974-1977

Luis Ocaña deltog ikke i Tour de France i 1974 grundet en skade, var igen nødsaget til at udgå i 1975 og blev skuffende nummer 14 i 1976 og 25 i 1977.

Ocaña var en rytter der strålede på solskinsdage, var bedst alene og igennem sin karriere ramt af mange uheld. Uheld som oftest bestod af uvejr, styrt og taktik; elementer som Ocaña selv følte konspirerede mod ham.

Udover Toursejren i 1973 vandt Ocaña Vuelta a España i 1970. Han vandt samlet 110 etaper, 9 af dem i Tour de France.

Ocaña trak sig i 1977 tilbage til sin vingård.

Selvmord

Ocaña begik selvmord,^[1] i 1994. Det er siden blevet sagt, at han var deprimeret over finansielle problemer, og at han led af følgerne af en Hepatitis C-infektion samt cancer.^[1]

Referencer

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Luis Ocaña
• Luis Ocañas opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
• Luis Ocañas profil på CycleBase (engelsk)
• Luis Ocañas profil på Cykelsiderne
• Luis Ocañas profil på ProCyclingStats (engelsk)

v d r Tour de France-vindere 1903 Maurice Garin 1904 Henri Cornet 1905 Louis Trousselier 1906 René Pottier 1907, 1908 Lucien Petit-Breton 1909 François Faber 1910 Octave Lapize 1911 Gustave Garrigou 1912 Odile Defraye 1913, 1914, 1920 Philippe Thys 1919, 1922 Firmin Lambot 1921 Léon Scieur 1923 Henri Pélissier 1924, 1925 Ottavio Bottecchia 1926 Lucien Buysse 1927, 1928 Nicolas Frantz 1929 Maurice De Waele 1930, 1932 André Leducq 1931, 1934 Antonin Magne 1933 Georges Speicher 1935 Romain Maes 1936, 1939 Sylvère Maes 1937 Roger Lapébie 1938, 1948 Gino Bartali 1947 Jean Robic 1949, 1952 Fausto Coppi 1950 Ferdinand Kübler 1951 Hugo Koblet 1953–1955 Louison Bobet 1956 Roger Walkowiak 1957, 1961–1964 Jacques Anquetil 1958 Charly Gaul 1959 Federico Bahamontes 1960 Gastone Nencini 1965 Felice Gimondi 1966 Lucien Aimar 1967 Roger Pingeon 1968 Jan Janssen 1969–1972, 1974 Eddy Merckx 1973 Luis Ocaña 1975, 1977 Bernard Thévenet 1976 Lucien Van Impe 1978, 1979, 1981, 1982, 1985 Bernard Hinault 1980 Joop Zoetemelk 1983, 1984 Laurent Fignon 1986, 1989, 1990 Greg LeMond 1987 Stephen Roche 1988 Pedro Delgado 1991–1995 Miguel Indurain 1996 Bjarne Riis 1997 Jan Ullrich 1998 Marco Pantani 1999–2005 Ingen vinder 2006 Óscar Pereiro 2007, 2009 Alberto Contador 2008 Carlos Sastre 2010 Andy Schleck 2011 Cadel Evans 2012 Bradley Wiggins 2013, 2015–2017 Chris Froome 2014 Vincenzo Nibali 2018 Geraint Thomas 2019 Egan Bernal 2020, 2021 Tadej Pogačar 2022, 2023 Jonas Vingegaard

v d r Vuelta a España-vindere 1935, 1936 Gustaaf Deloor 1941, 1942 Julián Berrendero 1945 Delio Rodríguez 1946 Dalmacio Langarica 1947 Edward Van Dijck 1948 Bernardo Ruiz 1950 Emilio Rodríguez 1955 Jean Dotto 1956 Angelo Conterno 1957 Jesús Loroño 1958 Jean Stablinski 1959 Antonio Suárez 1960 Frans de Mulder 1961 Antonio Soler 1962 Rudi Altig 1963 Jacques Anquetil 1964 Raymond Poulidor 1965 Rolf Wolfshohl 1966 Francisco Gabica 1967 Jan Janssen 1968 Felice Gimondi 1969 Roger Pingeon 1970 Luis Ocaña 1971 Ferdi Bracke 1972, 1974 José Manuel Fuente 1973 Eddy Merckx 1975 Agustín Tamames 1976 José Pesarrodona 1977 Freddy Maertens 1978, 1983 Bernard Hinault 1979 Joop Zoetemelk 1980 Faustino Rupérez 1981 Giovanni Battaglin 1982 Marino Lejarreta 1984 Eric Caritoux 1985, 1989 Pedro Delgado 1986 Álvaro Pino 1987 Luis Herrera 1988 Seán Kelly 1990 Marco Giovannetti 1991 Melchor Mauri 1992–1994 Tony Rominger 1995 Laurent Jalabert 1996, 1997 Alex Zülle 1998 Abraham Olano 1999 Jan Ullrich 2000, 2003, 2004 Roberto Heras 2001 Ángel Casero 2002 Aitor González 2005, 2007 Denis Mensjov 2006 Aleksandr Vinokurov 2008, 2012, 2014 Alberto Contador 2009 Alejandro Valverde 2010 Vincenzo Nibali 2011 Juan José Cobo 2013 Chris Horner 2015 Fabio Aru 2016 Nairo Quintana 2017 Chris Froome 2018 Simon Yates 2019, 2020, 2021 Primož Roglič 2022 Remco Evenepoel