Luis Arce

Luis Arce
Personlig information
Født	Luis Alberto Arce Catacora 28. september 1963 (59 år) La Paz, Bolivia
Politisk parti	Bevægelsen for socialisme
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Universidad Mayor de San Andrés, University of Warwick
Beskæftigelse	Økonom, politiker
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Luis Alberto "Lucho" Arce Catacora (født 28. september 1963) er en boliviansk politiker for det socialistiske parti Movimiento al Socialismo (MAS). Under Evo Morales' præsidentperiode var han økonomiminister fra 2006 til 2017, og igen fra 23. januar 2019 til den 10. november samme år, hvor Morales' regering blev afsat grundet beskyldning er om valgsvindel. Han blev valgt til Bolivias præsident i 2020 med 55% af stemmene^[1], og tiltrådte stillingen den 8. november samme år.^[2]

Biografi

Arce blev født i La Paz og voksede op i en middelklassefamilie. Forældrene var lærere. Han tog en bachelorgrad i økonomi på Universidad Mayor de San Andrés i La Paz, før han afsluttede studiene ved University of Warwick i Coventry i England med en mastergrad i 1997. Han begyndte at arbejde for Bolivias centralbank i 1987, hvor han arbejdede indtil han blev tilbudt en plads i præsident Evo Morales' regering.

I 2006 blev han udpeget af Morales som økonomiminister. Arce har blevet krediteret som arkitekten bag Bolivias økonomiske vækst i perioden. Han var ansvarlig for nationaliseringen af olie/gas-industri, telekommunikation og mineselskaber i Bolivia. Under hans periode blev landets BNP forøget med 344% og den ekstreme fattigdom blev reduceret fra 38% til 18% af befolkningen.^[3][4] Før præsidentvalget i 2014 gav Wall Street Journal Arce meget af æren for Morales' popularitet.^[5]

Efter uroen i forbindelse med det omstridte valg i 2019, der første til, at Morales blev tvunget til at gå af, blev det annonceret, at nye valg ville blive afholdt, men valget blev udsat flere gange med coronaviruspandemien som begrundelse. Den 19. januar 2020 oplyste Morales, at Arce stillede op som MAS' præsidentkandidat.^[6] Arce stillede op mod tidligere præsident Carlos Mesa som sin hovedmodstander ved valget, efter at fungerende præsident Jeanine Áñez og Jorge Quiroga havde trukket sig for at samle sig bag Mesa. Arce vandt under første runde af valget med 55% af stemmene^[7] Mesa erkjente nederlag etter at valgdagsmålingen viste klar seier til Arce.^[7] mod Mesas 29%.^[1]

Referencer

1. ^ ^{a b} NTB (2020-10-23). "Bolivia: Klar valgseier til Luis Arce fra MAS". www.abcnyheter.no (norsk). Hentet 2020-10-25.
2. ^ Reuters, Claudia Dominguez, CNN and. "Bolivia's Luis Arce sworn in as president as socialists return to power". CNN. Hentet 2020-11-10.
3. ^ Welle (www.dw.com), Deutsche. "¿Cuáles son las claves del éxito económico boliviano? | DW | 12.07.2019". DW.COM (europæisk spansk). Hentet 2020-10-20.
4. ^ "Bolivia redujo a mayor ritmo la pobreza extrema - La Razón". web.archive.org. 2020-01-26. Arkiveret fra originalen den 26. januar 2020. Hentet 2020-10-20.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
5. ^ Otis, John (2014-10-10), "Bolivian Leader's Re-Election Calling Card: Socialist Economy Minister", Wall Street Journal (amerikansk engelsk), ISSN 0099-9660, hentet 2020-10-19
6. ^ Staff, Reuters (2020-01-19), "Morales announces candidates for MAS party in Bolivia's elections", Reuters (engelsk), hentet 2020-10-19
7. ^ ^{a b} Abdalla, Jihan. "Luis Arce presumed winner of Bolivia presidential election". www.aljazeera.com (engelsk). Hentet 2020-10-19.

v d r Bolivias statsoverhoveder Simón Bolívar (1825) Antonio José de Sucre (1825–1828) José María Pérez de Urdininea (1828) José Miguel de Velasco (1828) Pedro Blanco Soto (1828–1829) José Miguel de Velasco (1829) Andrés de Santa Cruz (1829–1839) José Miguel de Velasco (1839–1841) Sebastián Ágreda (1841) Mariano Enrique Calvo (1841) José Ballivián (1841–1847) Eusebio Guilarte (1847–1848) José Miguel de Velasco (1848) Manuel Isidoro Belzu (1848–1855) Jorge Córdova (1855–1857) José María Linares (1857–1861) José María de Achá (1861–1864) Mariano Melgarejo (1864–1871) Agustín Morales (1871–1872) Tomás Frías (1872–1873) Adolfo Ballivián (1873–1874) Tomás Frías (1874–1876) Hilarión Daza (1876–1879) Narciso Campero (1880–1884) Gregorio Pacheco (1884–1888) Aniceto Arce (1888–1892) Mariano Baptista (1892–1896) Severo Fernández (1896–1899) José Manuel Pando (1899–1904) Ismael Montes (1904–1909) Eliodoro Villazón (1909–1913) Ismael Montes (1913–1917) José Gutiérrez Guerra (1917–1920) Bautista Saavedra (1921–1925) Felipe Segundo Guzmán (1925–1926) Hernando Siles Reyes (1926–1930) Carlos Blanco Galindo (1930–1931) Daniel Salamanca (1931–1934) José Luis Tejada Sorzano (1934–1936) David Toro (1936–1937) Germán Busch (1937–1939) Carlos Quintanilla (1939–1940) Enrique Peñaranda (1940–1943) Gualberto Villarroel (1943–1946) Néstor Guillén (1946) Tomás Monje (1946–1947) Enrique Hertzog (1947–1949) Mamerto Urriolagoitía (1949–1951) Hugo Ballivián (1951–1952) Víctor Paz Estenssoro (1952–1956) Hernán Siles Zuazo (1956–1960) Víctor Paz Estenssoro (1960–1964) René Barrientos (1964–1966) Alfredo Ovando Candía (1966) René Barrientos (1966–1969) Luis Adolfo Siles Salinas (1969) Alfredo Ovando Candía (1969–1970) Juan José Torres (1970–1971) Hugo Banzer (1971–1978) Juan Pereda (1978) David Padilla (1978–1979) Wálter Guevara (1979) Alberto Natusch (1979) Lidia Gueiler Tejada (1979–1980) Luis García Meza (1980–1981) Celso Torrelio (1981–1982) Guido Vildoso (1982) Hernán Siles Zuazo (1982–1985) Víctor Paz Estenssoro (1985–1989) Jaime Paz Zamora (1989–1993) Gonzalo Sánchez de Lozada (1993–1997) Hugo Banzer (1997–2001) Jorge Quiroga (2001–2002) Gonzalo Sánchez de Lozada (2002–2003) Carlos Mesa (2003–2005) Eduardo Rodríguez Veltzé (2005–2006) Evo Morales (2006–2019) Jeanine Áñez (2019–2020) Luis Arce (siden 2020)