Luftschiffbau Zeppelin
Luftschiffbau Zeppelin GmbH (forkortet LZ) er et tysk firma, som i starten af 1900-tallet var førende indenfor design og produktion af stive luftskibe, specielt den såkaldte zeppeliner-type. Firmaet der lå i Friedrichshafen ved Bodensee i delstaten Baden-Württemberg i det sydlige Tyskland, blev stiftet af grev Ferdinand von Zeppelin.
Historie
Grev von Zeppelin havde arbejdet på forskellige styrbare stive luftskibs-prototyper fra så tidligt som 1885 og hans første luftskib kom ud at flyve år 1900. Forskningen var i begyndelsen finansieret af greven selv, ved private donationer og endda et lotteri.
I 1908 annonceredes en 24-timers testflyvning som imidlertid undervejs endte med et spektakulært havari, som vakte en overvældende offentlige sympati. Herefter iværksattes landsindsamlingen 'Zeppelinspende des deutschen Volkes' til støtte af Zeppelin-stiftelsen. Donationerne på over 6 millioner tyske mark dannede grundlag for oprettelsen af et anpartsselskab med begrænset hæftelse, Luftschiffbau Zeppelin GmbH.
De næste år op til og under 1. verdenskrig gik udviklingen stærkt.
- 1909 oprettedes Luftfahrzeug-Motorenbau GmbH af grev Zeppelin sammen med Karl Maybach til udvikling af motorer til luftskibene. Firmaet flyttede 1912 til Friedrichshafen og skiftede 1918 navn til Maybach-Motorenbau GmbH. I dag er MTU Friedrichshafen firmaets moderne efterfølgere.
- 1909 oprettedes DELAG (Deutsche Luftschiffahrts-Aktiengesellschaft) som verdens første kommercielle luftfatsselskab.
- 1912 grundlagdes Flugzeugwerke Friedrichshafen med specialiseret produktion af vandfly.
- 1914 begyndte Claude Dornier at bygge fly for LZ og skabte 1922 sit eget firma Dornier.
- 1915 grundlagdes ZF Friedrichshafen som en tandhjulsfabrik til levering af dele til luftskibenes motorer.
- 1917 indledtes samarbejde med amerikanske Goodyear for at bygge zeppelinere i USA og for at lette forholdet oprettedes Goodyear-Zeppelin Corporation. Partnerskabet sluttede ved 2. verdenskrigs udbrud, men det amerikanske selskab fortsatte med at bygge luftskibe under navnet Goodyear
Luftschiffbau Zeppelin indstillede produktionen i 1938 og operationer 1940, men begyndte under 2. verdenskrig hemmelig produktion af raketdrivstoftanke og skrog til V-2 raketterne. Efter engelsk bombning af fabriksanlæget flyttedes produktionen til Mittelwerk.
I 1993 oprettedes Zeppelin Luftschifftechnik GmbH (ZLT) i Friedrichshafen på initiativ af hovedindskyderne Luftschiffbau Zeppelin GmbH og tandhjulsfabrikken ZF Friedrichshafen, efter der 1990 var indsendt patentansøgning om et "halvstift luftskib med tryk-støttede skrog". Den indledte udvikling og produktion af halvstive luftskibe under betegnelsen Zeppelin NT (Zeppelin Neuer Technologie). Den første flyvning fandt sted i 1997 og i 2001 fulgte nygrundlæggelsen af Deutsche Zeppelin-Reederei (DZR) som et 100 % ejet datterselskab af ZLT for at drive kommerciel flyvning med Zeppelin NT-luftskibe.
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: The National Archives UK, Licens: No restrictions
Description: German Graf Zeppelin flies over St. Paul's Cathedral while on a press visit to London.
Date: 1930
Our Catalogue Reference: <a href="http://www.nationalarchives.gov.uk/catalogue/displaycataloguedetails.asp?CATLN=6&CATID=2867767&SearchInit=4&SearchType=6&CATREF=air+11/237" rel="nofollow">AIR 11/237</a>
This image is from the collections of The National Archives. Feel free to share it within the spirit of the Commons.
For high quality reproductions of any item from our collection please contact our <a href="http://www.nationalarchives.gov.uk/imagelibrary" rel="nofollow">image library</a>.