Ludvig August Grundtvig

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Ludvig August Grundtvig
Født	18. december 1868 Nakskov, Danmark
Død	28. april 1913 (44 år) København, Kongeriget Danmark
Gravsted	Frederiksberg Ældre Kirkegård
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Borgerdydskolen på Christianshavn Københavns Universitet
Beskæftigelse	Fagbogsforfatter
Arbejdsgiver	Københavns Universitet
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ludvig August Grundtvig (født 18. december 1868 i Nakskov, død 28. april 1913 i København) var en dansk retslærd.

Grundtvig blev student i 1887, cand. juris i 1893, assistent i Justitsministeriet i 1899, i 1902 midlertidig docent ved Københavns Universitet, samme år Dr. juris med afhandlingen Konossementet. En søretlig Studie. I. Retten ifølge Konossementet, i 1903 efter konkurrence professor ved universitetet.

Frantz Dahl skriver i Salmonsens Konversationsleksikon om Grundtvig:

Foruden en del anmeldelser, tidsskriftafhandlinger, artikler i Salmonsens konversationsleksikon og lignende skrev han Kortfattet Lærebog i Handels- og Vekselret (1901, 5. oplag ved Wilhelm Thorup 1915), konkurrenceafhandlingen Om Reklamation i Formueretsforhold med særligt Hensyn til Køb og Salg (1903), Kort Fremstilling af Forfatterretten efter L. 29. Marts 1904 og Bernerkonventionen (1905, 2. udgave ved Kai Glahn 1918), og Kort Fremstilling af den danske Søret til Brug ved Forelæsninger (1907, 2. udgave ved Axel Møller 1922). I 1905 besørgede han 2. udgave af Carl Torps Dansk Tingsret. En indgående og fyldig kommentar til Købeloven gav han i Lov om Køb af 6. Apr. 1906 med Forklaringer og alfabetisk Register (1906). Et af ham planlagt arbejde De nordiske Sølove med Domsreferat og Fagregiste (1914) så først dagens lys efter hans død.

Også i legislativt arbejde tog Grundtvig virksom del — i 1900 var han sekretær i et udvalg til udarbejdelse af forslag til lov om aktieselskaber, i 1901 sekretær i provinshandelsforeningernes fællesudvalg, i 1903 blev han medlem af den skandinaviske civillovkommission, i 1909 af et nyt aktielovsudvalg —, ligesom han som Danmarks repræsentant deltog i internationale konferencer angående veksel- og søret. I den danske handelsstand var han højt agtet. I en årrække virkede han som sekretær for "Provinshandelsforeningernes Fællesudvalg".

• Modtog Hurtigkarlske stipendium.
• Ridder af Dannebrog (1904)
• Ridder af Sankt Olavs Orden (1910)

• Kortfattet Lærebog i Handels- og Vekselret (1901, 5. oplag ved Wilhelm Thorup 1915)
• Konossementet. En søretlig Studie. I. Retten ifølge Konossementet, (1902)
• Om Reklamation i Formueretsforhold med særligt Hensyn til Køb og Salg (1903)
• Kort Fremstilling af Forfatterretten efter L. 29. Marts 1904 og Bernerkonventionen (1905, 2. udgave ved Kai Glahn 1918)
• Kort Fremstilling af den danske Søret til Brug ved Forelæsninger (1907, 2. udgave ved Axel Møller 1922)

Grundvig blev begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård^[2]

• Dahl, Frantz Grundtvig, Ludvig August i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920)

• Ludvig August Grundtvig på gravsted.dk
• Frantz Dahl, "L.A. Grundtvig", Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave), Gyldendal, hentet 18. maj 2018
• Grundtvig, 5. Ludvig August i Nordisk familjebok (2. udgave, 1909)