Ludolf Nielsen

Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Ludolf Nielsen
Ludolf Nielsen.png
Ludolf Nielsen fra bogen: Danske komponister i det 20. århundredes begyndelse.
Information
FødtKarl Henrik Ludolf Nielsen
29. januar 1876(1876-01-29)
Nørre Tvede, Danmark
Næstved Rediger på Wikidata
Død16. oktober 1939 (63 år)
København, Danmark
København Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKomponist

Karl Henrik Ludolf Nielsen (29. januar 1876 i Nørre Tvede – 16. oktober 1939 i København) var en dansk komponist. Han blev født på en gård i landsbyen Nørre Tvede i nærheden af Næstved og havde sine rødder i den danske bondekultur. Han lærte at spille violin af de lokale spillemænd, men blev fra 8-års alderen sendt til en rigtig musiklærer i Næstved. Allerede som barn spillede han til bryllupper og andre festlige begivenheder på landet.

15 år gammel flyttede Ludolf Nielsen til København og blev undervist i violin af koncertmester i Det Kongelige Kapel, Ludvig Holm. I årene 1896-1898 studerede han på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med bl.a. Valdemar Tofte, Albert Orth, Otto Malling og Jørgen Ditleff Bondesen som lærere. Som komponist var han autodidakt.

I 1897 blev Ludolf Nielsen ansat som bratschist (senere solobratschist) i Tivolis koncertsal Orkester, hvis dirigent var Joachim Andersen. Ludolf Nielsen fungerede ved flere lejligheder som assisterende dirigent for orkestret. Som medlem af Havnsøe Kvartetten og Bjørvig Kvartetten var han desuden en fremtrædende kammermusiker.

I 1907 vandt Ludolf Nielsen en kompositionskonkurrence med sin Koncertouverture op. 13, og samme år fik han Det anckerske Legat og besøgte på sin studierejse Tyskland, Østrig og Italien. Han opsagde sin stilling i Tivolis orkester, og resten af sit liv levede han som uafhængig komponist. Han var desuden en respekteret privatlærer i komposition og musikteori. Blandt hans elever var komponisten og dirigenten Launy Grøndahl.

Fra 1914 til 1920 var Ludolf Nielsen dirigent for Koncertforeningen Euphrosyne. Fra 1926 til 1932 var han ansat som musikkonsulent i DRs musikafdeling, hvor han tilrettelagde koncertrepertoiret for det nydannede radioorkester. Han arrangerede og komponerede desuden en hel del værker til brug i radioen.

Ludolf Nielsen var i årene op til 1. verdenskrig en af Danmarks kendteste komponister, men krigen udløste en personlig krise hos ham, og de følgende år skrev han slet ingen værker. Han genoptog sit kompositionsarbejde ca. 1920, nu i en mere eklektisk retning. Hele livet holdt han dog fast i en romantisk kunstopfattelse, selv om tidens moderne musik med Carl Nielsen i spidsen udviklede sig i en anden retning. Ludolf Nielsens musik blev efterhånden betragtet som konservativ, og ligesom det skete for andre senromantikere som f.eks. Hakon Børresen, Victor Bendix og Louis Glass forsvandt hans musik fra koncertlivet. Først i 1990'erne blev Ludolf Nielsens musik taget op igen, og mange af hans vigtigste værker er siden blevet indspillet.

Musikken

Ludolf Nielsen skrev over 200 kompositioner. Hovedværkerne er de tre symfonier, de tre strygekvartetter, oratoriet Babelstårnet, balletten Lackschmi, operaen Isbella samt orkestersuiterne Skovvandring og Fra Bjærgene. Desuden en lang række sange.

Ludolf Nielsens tidlige værker fortsætter traditionen fra den nordiske nationalromantik, fornyet gennem påvirkning fra udenlandske forbilleder som Wagner, Bruckner og César Franck. Senere arbejder han med mere moderne teknikker som bitonalitet, heltoneskalaer og impressionistiske virkninger, f.eks. i den virtuose orkestersuite Skovvandring. Som orkestrator var Ludolf Nielsen uovertruffen, og det er med til at gøre hans orkesterværker til et tyngdepunkt i hans produktion.

Ludolf Nielsen fremhævede selv to værker som sine ypperste: Symfoni nr. 3 og oratoriet Babelstårnet. Her arbejder han i et meget stort format og med ambitiøse kunstnerisk mål. Mottoet for Symfoni nr. 3, taget fra et vers af digteren Viggo Stuckenberg, kunne stå som overskrift for hele Ludolf Nielsens romantiske livsanskuelse: "Verden jeg ser med blomster besat / ved, lykken kræver en uvejrsnat."

Værkerne

Ludolf Nielsen gav ikke alle sine værker et opusnummer, og han ændrede desuden nummereringen flere gange. Derfor giver en opusliste ikke et fuldstændigt overblik over hans produktion. En komplet kronologisk værkfortegnelse findes på www.ludolfnielsen.dk.

OpTitelBesætning og indholdÅr
1Strygekvartet nr. 1, A-dur2 violiner, bratsch og cello1900
2Regnar LodbrogOrkester1901
3Symfoni nr. 1, h-molOrkester1903
4Skærsommerduft

(5 sange)

Saa du Aftenstjærnen skinne; Fjorden er hvid i den dæmrende Nat; Natten red over Engen ud; Skifart; Extase1901
5Strygekvartet nr. 2, c-mol2 violiner, bratsch og cello1904
6SommernatsstemningOrkester1903
7In MemoriamOrkester1904
8Fra BjærgeneSuite for orkester

Borgruinen; Hyrden; Bjærgkapellet; Folkeliv i Dalen

1905
9BerceuseFor violin og strygere, findes også i udgave for violin og klaver1905
10IsbellaOpera i 1 akt

(Tekst af P.A. Rosenberg)

1903-1907
11RomanceCello og orkester, findes også i udgave for cello og klaver1905
12Media Vita (2 sange)Media vita; Bøn.

For sang, violin og klaver/orgel

1906
13Koncertouverture, C-durOrkester1906
14Sct. HansBaryton, blandet kor og orkester

(Tekst af Viggo Stuckenberg)

1908
15Foraar (3 sange)Det var først paa Foraarstiden; Naar Solen synker; For Vinden danser

(Tekster af Viggo Stuckenberg)

1906
16UhretOpera i 3 akter

(Tekst af Aage Lind)

1911
17Fire klaverstykkerLa joie; La douleur; Menuet og Tarantelle.

Findes også i udgave for orkester, kaldet Suite op. 17

1907
18Sommer (4 sange)Fontænen; Du store stille Skov; Over de skumrende Linde; En tidlig Sommermorgen

(Tekster af Viggo Stuckenberg)

1908
19Symfoni nr. 2, E-durOrkester1909
20RomanceViolin og orkester, findes også i udgave for violin og klaver1908
21NovelletterKlaver.

Hefte I: Godmorgen; Bedstemor fortæller; Gyngehesten

                      Hefte II: Paa Legepladsen; Polichinel; Godnat

1908
22Efteraar (4 sange)Nu ligger Markerne øde; Den stille ensomme Mose; Min eneste egen Veninde; Drag ud!

(Tekster af Viggo Stuckenberg)

1909
23Stemninger (3 sange)Hvide Sejl; Paa Kirkegaarden; Sommerregn.

(Tekster af Aage Lind)

1909
24Skæmteviser (3 sange)Polichinel; Gamle Rim; Pasop paa Fuglefangst 

(Tekster af Aage Lind og Magnus Lemche)

For sang og klaver, findes også i udgaver for kor.

1909
25Hanne (4 sange)Et Foraarsbarn blev Hanne; Hanne trives som en Trold; Ved Vuggen; Lege Skjul.

(Tekster af L.C. Nielsen)

1910
26Erotiske Stemninger (sangcyklus)Ved Huset; Fjerboldspillet; Brønden; Erkendelse; Den sovende; Tilbageholdenhed; I Blæsten; I Haugen; Henrykkelse; Grenenes Lyd; Sørgesangen; Det sidste.

(Tekster af Emil Aarestrup)

1910
272 DigteMin Sol; Kukkervise.

(Tekster af Vilhelm Røse)

For sang og klaver, findes også i udgave for kor.

1910
283 DigteNytaar; Zigeunerens Vise; Gamle Maren Skimmel

(Tekster af Gyrithe Lemche)

1910
29Drei LiederAbendfrieden; Waldnacht; Sorrent.

(Tekster af Fritz Köpp)

1912
30Aus dem SkizzenbuchHarmonium eller lille orkester

Romanze; Wiegenlied; Dudelsack

1911
31EfteraarsaftenRecitation og orkester/klavertrio

(Tekst af Viggo Stuckenberg)

1912
32Symfoni nr. 3, C-durOrkester1913
33Sover sødt i hellig FredSang, strygeorkester og harpe; eller sang, violin og orgel/klaver

(Tekst af Schack von Staffeldt)

1912
34Valdemars TaarnBaryton og mandskor

(Tekst af J.L. Heiberg)

1914
35BabelstaarnetSoli, kor og orkester

(Tekst af Gyrithe Lemche)

1914
36Kantater til FrimurerlogenSoli, mandskor, klaver, div. instrumenter1915-1918
37NocturneKlaver1913
383 MandskorAaliv; Midsommernatten; Mod Nord.

(Tekster af Peder R. Møller, Viggo Stuckenberg og Gyrithe Lemche)

?
39DanmarkKor og orkester

(Tekst af St. St. Blicher)

1920
40SkovvandringSuite for orkester.

Echo og Narkissos; Pan færdes i Skoven; Dryadens Død; Ved Ellemosen; Mod Morgengry

1914-1922
41Strygekvartet nr. 3, C-dur2 violiner, bratsch og cello1920
42GolgataMusik til skuespil af Svend Rindom1919
43LolaOpera i 3 akter

(Tekst af P.A. Rosenberg efter Victor Hugo)

1916-1920
443 KorsangeSommernatssang; Billede; Ellekrattet.

(Tekster af Thøger Larsen og Viggo Stuckenberg)

1918
45LackschmiBallet i 2 akter1919-1921
465 SangeJeg saa en Rose vaagne; Der staar syv store Stjerner; Ung Vise (Alle mine Længsler); Spring ud; Hyrdinden.

(Tekster af Josias Bille, Kai Hoffmann, Jeppe Aakjær og Christopher Boeck)

1916-1919
472 SangeVed Solnedgang; Vi elsker vort blomstrende fædreland.

(Tekster af Jacob Paulli og Axel Juel)

For sang og klaver. Findes også i udgaver for sang og orkester, blandet kor og for mandskor.

1919
48Nocturne LyriqueOrkester1923
49SørgemarschOrgel eller klaver1922
50Dronning MargretheSoli, kor og orkester

(Tekst af Gyrithe Lemche)

1919
51Jacobs JulMusik til skuespil af Hans Ahlmann.

Blandt numrene er julesangen O, du dejlige grønne træ

1922
52HøjsommerKor og kammerensemble.

For alle de brune Knopper; Der toner saa lyst; Gærdets vilde Hybenroser; Højsommer

(Tekster af Anders J. Eriksholm)

1923
53HjortholmOrkester1923
54RejsekammeratenBallet i 5 billeder, efter et eventyr af H.C. Andersen1928
554 SangeNu skinner Sol i Haver; Stille er det; Sommernat; Nu sover Danmark iSilkeseng

(Tekster af Johannes Jørgensen, Harald H. Lund og Svend Erichsen)

56Foraars OuvertureOrkester1932
57Fantaisie CarillonOrkester1936?
583 sangeMarkbuketten; Lyngby; 3 lystige Drenge.

(Tekster af Magnus Lemche og Gyrithe Lemche)

592 SangeTenor og orkester. Tekster af Viggo Stuckenberg og Hans Hartvig Seedorff Pedersen

Der ligger en Sø og lyser; Til en Edderkop.

1930
60Kildemarked. Sydsjællandsk RhapsodiOrkester1936
613 SangeSig nærmer Tiden; Lykkeleg og Drømmedøsen; Bitte An’ Mari.

(Tekster af bl.a. St. St. Blicher)

1938?

Kilder

  • Jens Cornelius: Ludolf Nielsen. Danske komponister, 2. Multivers (2018)
  • DBL 3. udgave
  • Gerhardt Lynge: Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse (1917)
  • Jürgen Balzer: Bibliographie des compositeurs Danois (1932)
  • Det kongelige Bibliotek

Eksterne henvisninger

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:

Medier brugt på denne side

Text document with red question mark.svg
A text document icon with a red question mark overlaid. This icon is intended to be used in e.g. "unverified content" templates on Wikipedia.
Ludolf Nielsen.png
Den danske komponist Ludolf Nielsen