Lucius Cornelius Scipio (konsul 259 f.Kr.)

Lucius Cornelius Scipio
Mellem Romerske Republik
Personlig information
Født306 f.v.t. Rediger på Wikidata
Romerriget Rediger på Wikidata
Død250 f.v.t. Rediger på Wikidata
FarLucius Cornelius Scipio Barbatus[1] Rediger på Wikidata
SøskendeGnæus Cornelius Scipio Asina Rediger på Wikidata
BørnGnaeus Cornelius Scipio Calvus,
Publius Cornelius Scipio Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse
Konsul(259 f.Kr.)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lucius Cornelius Scipio (født ca. 300 f.Kr.) var en romersk statsmand og general, som var konsul i 259 f.Kr. under den Første Puniske Krig. Han havde ligeledes været censor. Han var søn af Lucius Cornelius Scipio Barbatus, som også selv havde været konsul og censor, og bror til Gnæus Cornelius Scipio Asina, som var konsul to gange. To af hans sønner (Publius Cornelius Scipio og Gnæus Cornelius Scipio Calvus) og tre af hans børnebørn (Scipio Africanus, Scipio Asiaticus og Scipio Nasica) blev også konsuler og var alle berømte generaler. Blandt disse fem mænd var den mest berømte Scipio Africanus.

Som konsul i 259 f.Kr. anførte han den romerske flåde i erobringen af Aleria og derefter Korsika, men mislykkedes i forsøget på at erobre OlbiaSardinien. Fasti Triumphales optegnelser viser, at han blev tildelt en triumf, men to andre inskriptioner om hans karriere nævner det ikke. Året efter blev han valgt til censor med Gajus Duilius. Han blev efterfulgt af Gajus Sulpicius Paterculus som anden konsul.[2]

Han dedikerede senere et tempel til Tempestates og placerede det nær Porta Capena.

Se også

Referencer

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Steinby, Christa (2014). Rome Versus Carthage: The War at Sea. South Yorkshire: Pen and Sword. s. 73. ISBN 9781844159192.

Medier brugt på denne side

Sepolcro scipioni, iscrizione B, lucio cornelio scipione console nel 259 ac.gif
inscription from Scipio's grave, rome (check the letters on this map)