Lucilio Vanini
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. |  |
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Der er for få eller ingen | Lucilio Vanini Vestlig filosofi Renæssancen | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym | Giulio Cesare Vanini, Lucilio Vanini  |
| Født | 1585 Taurisano |
| Død | 9. februar 1619 Toulouse |
| Dødsårsag | Brænding på bål |
| Nationalitet |  |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Astrolog, naturvidenskabsmand, skribent, læge, filosof |
| Bevægelse | Skolastik, panteisme |
| Påvirket af | Pietro Pomponazzi, Giordano Bruno |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Lucilio Vanini (eller som han selv kaldte sig Julius Cæsar, født 1585 i Taurisano ved Lecce, død 9. februar 1619 i Toulouse) var en italiensk filosof.
Vanini førte en omflakkende tilværelse, disputerede og holdt forelæsninger forskellige steder, indtil han blev brændt som kætter. Af hans værker kendes kun Amphitheatrum æternæ providentiæ (1615) og De admirandi naturæ arcanis (1616). Det første har form af en gendriven af ældre filosofi, medens han i det andet uforbeholdent fremsætter sine anskuelser om materiens evighed, himlens og jordens ensartethed og lignende, der viser, at han tilhørte den retning inden for renæssancens naturfilosofi, der hyldede den averroistiske fortolkning af Aristoteles og navnlig benægtede den enkelte sjæls udødelighed; han må således regnes til den kreds af filosoffer, som forbereder den af Telesio og Bruno bestemte panteisme. Det første af de nævnte værker slutter med den berømte ode til guddommen, der tilligemed hans barbariske død mest har gjort hans navn bekendt, medens han som tænker ikke kan kaldes betydelig.
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
- Vanini, Lucilio i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)
| ||||||
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Forfatter/Opretter:
The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.
Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPLThis image is combined from the following two images.
Forfatter/Opretter: Didier Descouens, Licens: CC BY-SA 4.0
Plaque in honor of Giulio Cesare Vanini on the exact place of his execution : Place du Salin in Toulouse.
_-_Foto_Giovanni_Dall%27Orto%2c_6-Apr-2008.jpg)
Forfatter/Opretter: G.dallorto, Licens: Attribution
Round profile portrait of Giulio Cesare Vanini, modelled by Ettore Ferrari (1845-1929), for the base of the monument to Giordano Bruno (1889), in Campo dei Fiori square in Rome, Italy. The small relief under his chin is a portrait of Martin Luther, recognized only in 1991 by the Swedish historian Lars Berggren[1]. Picture by Giovanni Dall'Orto, April 4, 2008.