Mod nord grænser Lubmin til Greifswalder Bodden, der er en havbugt i Østersøen. Den nordøstligste ende af kommunen danner halvøen Struck, der ender ved udmundingen af Peenestrom. Det er et badested med kilometerlange sandstrande med lavt vand til den ene side og klitter og fyrreskov til den anden.
Nabokommuner er mod sydøst Kröslin og Rubenow, mod syd Wusterhusen og mod sydvest Brünzow. Lidt længere væk ligger mod vest universitetsbyen og hansestadenGreifswald og mod sydøst Wolgast, hvor der er forbindelse til øen Usedom. Lubmin er et lokalcenter for de omgivende kommuner.[1].
Kraftværker
En stor del af kommunens område har været anvendt af DDRs største atomkraftværk, Kernekraftværk Greifswald. Den første af fem reaktorer kom i drift i 1973 og yderligere fire kernereaktorer blev opbygget, den sidste færdiggjort i 1989. Hele anlægget blev lukket ned i 1990 på grund af strammede sikkerhedsstandarder.
Området er fortsat vigtigt for den tyske energisektor. Nord Streamnaturgasledning fra Rusland når land i Lubmin, og DONG Energy havde i en årrække planer om at bygge et kulfyret kraftværk på stedet, men det blev opgivet efter stor lokal modstand.[2][3]