Louise af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1858-1936)
| Louise af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg | |
|---|---|
 | |
| Fyrstinde af Waldeck og Pyrmont | |
| Periode | 29. april 1891 – 12. maj 1893 |
| Ægtefælle | Georg Viktor, Fyrste af Waldeck og Pyrmont (g. 1891) |
| Børn |
|
| Fulde navn | tysk: Luise Karoline Juliane |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg |
| Mor | Adelheid af Schaumburg-Lippe |
| Født | 6. januar 1858 Louisenlund, Slesvig |
| Død | 2. juli 1936 (78 år) Marburg, Hessen-Nassau, Preussen |
Prinsesse Louise til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (6. januar 1858 – 2. juli 1936) var en tysk prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der var fyrstinde af det lille tyske fyrstendømme Waldeck og Pyrmont fra 1891 til 1893.
Hun var datter af hertug Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og blev gift med fyrst Georg Viktor af Waldeck og Pyrmont i 1891. Hun var niece til kong Christian 9. af Danmark.
Biografi
Prinsesse Louise blev født den 6. januar 1858 på herregården Louisenlund i Hertugdømmet Slesvig som det tredje barn og anden datter af hertug Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg i hans ægteskab med prinsesse Adelheid af Schaumburg-Lippe.
Prinsesse Louise giftede sig 33 år gammel den 29. april 1891 på Louisenlund med den 60-årige fyrst Georg Viktor af Waldeck og Pyrmont. Han var søn af fyrst Georg 2. af Waldeck og Pyrmont og prinsesse Emma af Anhalt-Bernburg-Schaumburg-Hoym og herskede over det lille fyrstendømme Waldeck og Pyrmont i det centrale Tyskland. Ægteskabet var fyrst Georg Viktors andet ægteskab, og prinsesse Louise blev efter brylluppet stedmoder til hans syv børn, heriblandt dronning Emma af Nederlandene. I ægteskabet mellem Louise og Georg Viktor blev der desuden født yderligere en søn, prins Wolrad, der i 1914 faldt i Første Verdenskrig.[1]
Fyrst Georg Viktor døde den 12. maj 1893 efter blot to års ægtskab. Fyrstinde Louise overlevede sin mand med 43 år og døde den 2. juli 1936 i Marburg.
Referencer
- ^ "Prince killed on patrol". New York Times. 1914-10-21. s. 3.
Eksterne links
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Louise af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1858-1936)- Hans den Yngres efterkommere
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Odejea, Licens: CC BY-SA 3.0
Couronne royale en héraldique allemande
Source : Héraldique Européenne
Fürstin Luise von Waldeck und Pyrmont, geb. Prinzessin von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg
Forfatter/Opretter: Originally uploaded by danjel, Licens: CC BY-SA 4.0
Princess Louise of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glcksburg
Forfatter/Opretter: PodracerHH, Licens: CC BY-SA 3.0
Louisenlund Manor near Schleswig
Wappen der Herzöge zu Schleswig-Holstein (Herzöge von Holstein, Herzöge von Holstein-Gottorp, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, Herzöge von Schleswig-Holstein(-Sonderburg)-Beck, Herzöge zu Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg) aus dem Hause Oldenburg: Hauptschild geviert mit eingepfropfter Spitze und belegt mit geviertem Herzschild, darin in Feld 1 und 4 in Gold zwei rote Balken (Grafschaft Oldenburg), in 2 und 3 in Blau ein goldenes Steckkreuz (Herrschaft Delmenhorst); Feld 1 des Hauptschildes: in Rot ein gekrönter, goldener, hier einwärts gewendeter Löwe, eine goldengestielte silberne Streitaxt (Hellebarde des heiligen Olav; Schutzpatron Norwegens) haltend (Königreich Norwegen), Feld 2: in Gold zwei blaue Löwen übereinander (Herzogtum Schleswig), Feld 3: in Rot ein gezahnter, silberner Schildbeschlag (Nesselblatt; Herzogtum Holstein), Feld 4: in Rot ein schreitender, schwarz bewehrter, silberner Schwan mit goldener Halskrone (Herrschaft Stormarn); in der Spitze in Rot ein schwertschwingender Ritter in goldener Rüstung auf silbernem Pferd mit blauer Decke (Land Dithmarschen); vier Helme: 1 mit balu-goldenen Decken drei naturfarbene Pfauenspiegel an goldenen Schäften (Schleswig), 2 mit rot-goldenen Decken zwei wie Feld 1 und 4 des Herzschildes bezeichnete Büffelhörner (Oldenburg), 3 mit rot-goldenen Decken der Löwe mit Hellebarde (Norwegen), 4 mit rot-silbernen Decken an silbernen Lanzen sechs rote Fahnen, darauf das Nesselblatt (Holstein); Großherzogskrone und -mantel; Wappengrafik gemäß Dekret zur Annahme des Titels Herzog von Schleswig-Holstein, Erbe zu Norwegen usw. 15. November 1863 (seit 1. April 1885 Herzog "zu" Schleswig-Holstein); die heute noch blühende herzogliche Linie Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg, hervorgegangen aus dem Königshaus von Dänemark (dänische Verleihung des Prädikats "Hoheit" für alle Familienmitglieder dieser Linie 19. Dezember 1863) war laut Gesetz vom 19. Oktober 1904 im Falle des Erlöschens des Mannesstamms des großherzoglichen Hauses Oldenburg für nachfolgeberechtigt im Großherzogtum und wurde dem Haus Oldenburg als eine der Familiengewalt des Großherzogs unterstellte Nebenlinie angegliedert.