Louise af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1820-1894)
| Louise af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg | |
|---|---|
 Skulptur af Prinsesse Louise i Itzehoe | |
| Prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg | |
| Fulde navn | Louise |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg |
| Mor | Louise Karoline af Hessen-Kassel |
| Født | 23. oktober 1820 Gottorp Slot, Slesvig |
| Død | 30. november 1894 (74 år) Itzehoe, Slesvig-Holsten |
| Religion | Lutheransk |
Prinsesse Louise til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (18. november 1820 – 30. november 1894) var en dansk-tysk prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der var datter af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og prinsesse Louise Karoline af Hessen-Kassel. Prinsesse Louise var lillesøster til Kong Christian 9. af Danmark. Hun var abbedisse i Itzehoe Kloster fra 1860 til 1894.
Biografi
Fødsel og familie
Prinsesse Marie blev født den 18. november 1820 på Gottorp Slot i Hertugdømmet Slesvig som prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck. Hun var det syvende barn født i ægteskabet mellem Hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck og Prinsesse Louise Karoline af Hessen-Kassel. Hendes far var overhoved for slægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, en fjern og ubetydelig sidelinje til det danske kongehus, der nedstammede fra Kong Christian 3. Hendes mor var datter af Landgreve Karl af Hessen, dansk feltmarskal og statholder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og Prinsesse Louise af Danmark, datter af Kong Frederik 5. Gennem sin far nedstammede Marie dermed i lige linje fra Kong Christian 3., mens hun gennem sin mor var oldebarn af Kong Frederik 5.
Prinsesse Louise havde ni søskende, heriblandt den senere kong Christian 9. af Danmark.
Opvækst
Prinsesse Louise voksede indledningsvis op med sine mange søskende på Gottorp Slot, hvor familien boede hos hertug Vilhelms svigerforældre. I 1824 døde imidlertid enkehertuginde Anna Karoline, enke efter den sidste hertug af den ældre linje af huset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, Frederik Henrik Vilhelm, der var død i 1779. Glücksborg Slot stod herefter tomt, og ved et kongeligt patent af 6. juni 1825 overdrog Kong Frederik 6. af Danmark slottet til Vilhelm og udnævnte ham til Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg.[1] Familien flyttede herefter til Glücksborg, hvor Prinsesse Louise blev opdraget sammen med sine søskende under faderens ledelse. Hertug Vilhelm døde imidlertid allerede som 46-årig i 1831.
Abbedisse i Itzehoe Kloster
Prinsesse Louise blev i 1860 udnævnt til abbedisse i det adelige Itzehoe Kloster i Itzehoe i Holsten. Itzehoe Kloster var et protestantisk jomfrukloster, hvor beboerne er konventualinder, dvs. ugifte damer eller enker af adelsstand.
Prinsesse Louise døde som 74-årig den 30. november 1894 i Itzehoe.
Referencer
Litteratur
- Huset Glücksborg i 150 år – Første bind af Bo Bramsen, Gyldendals Bogklub 1976. ISBN 87-01-00251-1
Eksterne links
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Louise af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1820-1894)- Hans den Yngres efterkommere
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Medier brugt på denne side
da:Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (4.1.1785-17.2.1831) - Frederik Vilhelm Poul Leopold-Beck - prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Lyksborg
Forfatter/Opretter: Nightflyer, Licens: CC BY-SA 3.0
Prinzeßhof Itzehoe; scupture of abbess Prinzessin Louise von Schleswig-Holstein-Glücksburg (* 18. Nov. 1820, † 30. Nov. 1894)
Wappen der Herzöge zu Schleswig-Holstein (Herzöge von Holstein, Herzöge von Holstein-Gottorp, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg, Herzöge von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, Herzöge von Schleswig-Holstein(-Sonderburg)-Beck, Herzöge zu Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg) aus dem Hause Oldenburg: Hauptschild geviert mit eingepfropfter Spitze und belegt mit geviertem Herzschild, darin in Feld 1 und 4 in Gold zwei rote Balken (Grafschaft Oldenburg), in 2 und 3 in Blau ein goldenes Steckkreuz (Herrschaft Delmenhorst); Feld 1 des Hauptschildes: in Rot ein gekrönter, goldener, hier einwärts gewendeter Löwe, eine goldengestielte silberne Streitaxt (Hellebarde des heiligen Olav; Schutzpatron Norwegens) haltend (Königreich Norwegen), Feld 2: in Gold zwei blaue Löwen übereinander (Herzogtum Schleswig), Feld 3: in Rot ein gezahnter, silberner Schildbeschlag (Nesselblatt; Herzogtum Holstein), Feld 4: in Rot ein schreitender, schwarz bewehrter, silberner Schwan mit goldener Halskrone (Herrschaft Stormarn); in der Spitze in Rot ein schwertschwingender Ritter in goldener Rüstung auf silbernem Pferd mit blauer Decke (Land Dithmarschen); vier Helme: 1 mit balu-goldenen Decken drei naturfarbene Pfauenspiegel an goldenen Schäften (Schleswig), 2 mit rot-goldenen Decken zwei wie Feld 1 und 4 des Herzschildes bezeichnete Büffelhörner (Oldenburg), 3 mit rot-goldenen Decken der Löwe mit Hellebarde (Norwegen), 4 mit rot-silbernen Decken an silbernen Lanzen sechs rote Fahnen, darauf das Nesselblatt (Holstein); Großherzogskrone und -mantel; Wappengrafik gemäß Dekret zur Annahme des Titels Herzog von Schleswig-Holstein, Erbe zu Norwegen usw. 15. November 1863 (seit 1. April 1885 Herzog "zu" Schleswig-Holstein); die heute noch blühende herzogliche Linie Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg, hervorgegangen aus dem Königshaus von Dänemark (dänische Verleihung des Prädikats "Hoheit" für alle Familienmitglieder dieser Linie 19. Dezember 1863) war laut Gesetz vom 19. Oktober 1904 im Falle des Erlöschens des Mannesstamms des großherzoglichen Hauses Oldenburg für nachfolgeberechtigt im Großherzogtum und wurde dem Haus Oldenburg als eine der Familiengewalt des Großherzogs unterstellte Nebenlinie angegliedert.