Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg
| Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg | |
|---|---|
 William Corden: Luise von Sachsen-Gotha-Altenburg 1844, Schloß Greinburg | |
| Personlig information | |
| Født | 21. december 1800  Gotha, Thüringen, Tyskland |
| Død | 30. august 1831 (30 år) Paris, Frankrig |
| Dødsårsag | Kræft |
| Gravsted | Morizkirche |
| Far | August |
| Mor | Louise Charlotte af Mecklenburg-Schwerin |
| Ægtefæller | Alexander von Hanstein, greve af Pölzig og Beiersdorf (1826-1831), Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha (1817-1826) |
| Børn | Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha, Ernst 2. af Sachsen-Coburg og Gotha |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Aristokrat |
| Arbejdssted | Coburg |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg (Prinzeßin Luise Pauline Charlotte Friederike Auguste von Sachsen-Gotha-Altenburg) (født 21. december 1800 i Gotha, død 30. august 1831 i Paris) blev hertuginde af Sachsen-Coburg-Saalfeld ved sit giftermål med hertug Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha i 1817. De fik to sønner, hertug Ernst 2. af Sachsen-Coburg og Gotha (1818-1893) og prins Albert (1819-1861), der var gift med Dronning Victoria (1819-1901) af Storbritannien. Deres søn prins Arthur af Storbritannien og Louise Margarete af Preussen var forældre til kronprinsesse Margareta af Sverige, der var mor til dronning Ingrid.[1]
Efter skilsmissen i 1826 fra hertug Ernst 1. fik hun slottet i Altenburg. Han fik Gotha efter Louises afdøde fader, og derved opstod personalunionen mellem Sachsen-Coburg og Sachsen-Gotha. I 1826, blev Louise gift med staldmester Alexander von Hanstein, som hun havde haft et uægteskabeligt forhold med. I 1831 tog de til Paris for lægelige undersøgelser, fordi prinsesse Louise skrantede, og samme år døde hun i Paris af livmoderkræft.[2][3]
Litteratur
- 630: 19 i Allgemeine Deutsche Biographie (ADB) (ses på
tysk Wikisource) - Paul von Ebart: Luise Herzogin von Sachsen-Coburg-Saalfeld. Ein Lebensbild nach Briefen derselben. Minden 1903 (Digitalisat)
- Hans-Joachim Netzer: Albert von Sachsen-Coburg und Gotha. Ein deutscher Prinz in England. Beck, München 1988, ISBN 3-406-33000-2.
- Josef Dreesen, Gerhard Schnur: Luise. Herzogin von Sachsen-Coburg-Saalfeld, 1800–1831. Ein Porträt. = Luise, Duchess of Saxe-Coburg-Saalfeld. A Portrait. Stadtmuseum St. Wendel, St. Wendel 2006, ISBN 3-928810-61-8.
- Rosemarie Barthel: Prinzessin Luise von Sachsen-Gotha-Altenburg. Stamm-Mutter des englischen Königshauses. Quelleninventar mit ausgewählten Dokumenten des Thüringischen Staatsarchivs Gotha (= Schriften des Thüringischen Staatsarchivs Gotha. Bd. 2, ISSN 1612-0582 = Friedensteinsche Quellen. Bd. 2). Thüringisches Staatsarchiv, Gotha 2009.
- Ulrike Grunewald: Luise von Sachsen-Coburg-Saalfeld. (1800–1831). Lebensräume einer unangepassten Herzogin. Böhlau, Köln u. a. 2013, ISBN 978-3-412-21108-0, (Zugleich: Mainz, Universität, Dissertation, 2012).
- Ulrike Grunewald: Die Schand-Luise. Der Skandal um Queen Victorias verstoßene Schwiegermutter, Darmstadt: wbg Theiss 2018, ISBN 978-3-8062-3889-1.
Referencer
- ^ Tysk wiki
- ^ Grey, Hon. Charles (1868). The Early Years of His Royal Highness The Prince Consort. New York: Harper & Brothers Publishers. "The Early Years of His Royal Highness The Prince Consort."
- ^ Weintraub, Stanley (1997). Uncrowned King: The Life of Prince Albert. London: John Murray Inc. ISBN 0-7195-5756-9.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Der er for få eller ingen
|
Medier brugt på denne side