Louise Augusta af Danmark

Louise Augusta af Danmark
Portræt udført af Jens Juel i 1787.
Hertuginde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Periode14. november 179414. juni 1814
ForgængerCharlotte Amalie Vilhelmine af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön
EfterfølgerLouise Danneskiold-Samsøe
ÆgtefælleFrederik Christian 2., hertug af Augustenborg (g. 1786)
Børn
FarJohann Friedrich Struensee
MorCaroline Mathilde af Wales
Født7. juli 1771(1771-07-07)
Hørsholm Slot, Sjælland, Danmark
Død13. januar 1843 (71 år)
Augustenborg Slot, Als, Hertugdømmet Slesvig
HvilestedSønderborg Slot
ReligionLutheransk

Louise Augusta af Danmark (7. juli 1771Hirschholm Slot13. januar 1843Augustenborg Slot) var dansk prinsesse til sit giftermål.

Officielt var hun datter af Christian 7. og Caroline Mathilde, men det formodes, at hendes biologiske far var Johann Friedrich Struensee.

Ægteskab

Hun blev den 27. maj 1786 gift med Frederik Christian af Augustenborg og blev efter giftermålet tituleret hertuginde af Augustenborg.

Ægteskabet var godt i en del år, men Louise Augusta var sin mand utro, og tog endda sin bror, den senere konge Frederik 6.s parti i en sag, der betød stort nederlag for hendes mand. De levede derfor i mange år adskilt i samme hus og undgik hinanden. Da de endelig blev forsonet, døde han kort efter.[kilde mangler]

Børn

Parret fik tre børn:

  • Caroline Amalie (1796-1881), 1839-48 dronning af Danmark, gift med Christian 8.
  • Christian August (1798-1869), fra 1814-52 hertug af Augustenborg, gift 1820 med komtesse Louise Sofie Danneskjold-Samsøe (1796-1867).
  • Frederik (1800-1865), fra 1832-51 prins af Nør, gift 1. gang 1829 med komtesse Henriette Danneskjold-Samsøe (1806-58), gift 2. gang 1864 med ms. Lee (amerikaner).

Herefter endte alle hendes graviditeter med aborter.

Skønlitteratur

Maria Helleberg skrev i 2003 en historisk roman: "Kærlighedsbarn" der handler om Louise Augusta.

Kilder

  • Bjørn, Claus (2001). "Louise Augusta". I Larsen, Jytte (red.). Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Vol. 2. København: Rosinante & Co. s. 454-455. ISBN 8773574864.
  • Jørgensen, Adolph Ditlev (1896). "Louise Augusta, Hertuginde af Augustenborg". I Bricka, Carl Frederik (red.). Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Vol. X. (1. udgave). København: Gyldendal. s. 403-404.
  • Maria Helleberg & Katia Johansen, Louise Augusta – Kærlighedsbarnet, Rosenborg, 2003. ISBN 87-89542-68-1.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Louise Augusta.jpg

Danish: Maleriet var oprindeligt i den augustenborgske slægts eje. Efter 1850 blev augustenborgernes godser konfiskeret af den danske stat, og slægten måtte drage i landflygtighed med sit indbo til dens schlesiske ejendomme. Ved Ernst Günthers død i 1921, uddøde den augustenborgske mandslinje, og godset og indboet tilfaldt flere forskellige kvindelige medlemmer af slægten, der, som følge af den almindelige fattigdom i Tyskland i kølvandet på 1. verdenskrigs afslutning, besluttede at realisere effekterne. Samlingen, som bestod af talrige kunstværker og genstande med tilknytning til det danske kongehus, blev solgt enkeltvis og i mindre portioner.
I 1930 var en mindre samling af effekterne endt i Matthies antikvitetshandel i Berlin. Her købte museumsinspektør Otto Andrup hele samlingen på 300 genstande, bestående af malerier, møbler og bl.a. sølvtøj, for ca. 120.000 kr. Købet var lidt af en satsning fra Andrups side, idet han på grund af juleferie, ikke havde kunnet komme i kontakt med Frederiksborgmuseets bestyrelse, og dermed ikke havde bemyndigelse til det store udlæg. Købet blev derfor officielt foretaget af Andrup selv, på trods af at han ikke selv havde sådanne midler til rådighed. Det lykkedes dog et par dage efter for Andrup at få bestyrelsen til at acceptere købet, som bl.a. indeholdt dette maleri af prinsesse Louise Augusta, malet af Jens Juel.
Frederiksborgmuseet udvalgte end del genstande til den nationalhistoriske udstilling og resten blev efterhånden bortsolgt til anden side.

  • Kilde: Zelia N. Andrup, Otto Andrup og livet omkring ham, Rosenkilde og Bagger, 1970, s. 118-125.