Lotte Heise

Lotte Heise
Født12. juni 1959 (65 år)
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSkuespiller Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Lotte Heises hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lotte Heise (født 12. juni 1959 i Nordsjælland) er en dansk forfatter, foredragsholder på fire sprog, entertainer, skuespiller og tidligere fotomodel. Hun er desuden selvstændig med virksomheden Lotte Heise Management / Parlando Exclusive Management.

Karriere

Heise blev fransksproglig student fra Rødovre Statsskole i 1978 og har ikke anden uddannelse. Hun turnerede i fire år med teatergruppen Skifteholdet, indtil modelkarrieren hos fotograf Gunnar Larsen begyndte i 1982.[1] Fra 1985 til 1986 var hun moderedaktør på Ekstra Bladet, mens hun i 1990'erne arbejdede med film, tv og som modeskribent, inden talkshow-optrædenerne så småt begyndte. Desuden har hun fungeret som fast klummeskribent i B.T. 1994-2000, i Ugebladet Søndag siden 1994 og i JP Aarhus fra 2007. I 2007 blev hun også kendt for sin medvirken i en tv-reklame for rengøringsmidlet Cillit Bang.

Heise er protektor for Christinecenteret, Max Havelaar Fonden og Den rullende opera. Lotte Heise modtog i 2002 Aarhus Kommunes ligestillingspris.

Mange af Lotte Heises one woman-shows er udgivet som bog og/eller video. Emnerne i showene er bl.a. mænd, familie og livet som kvinde. Heise er kendt for sine kontante holdninger og for at tale både højt og hurtigt.[2] I 2015 var hun radiovært på Lotte Heise - helt klassisk på P2.[3]

Lotte Heise har deltaget i boligprogrammet Dit hjem i vores hænder.[4]

Sammen med Jacob Haugaard har Heise medvirket i Lotte & Jacob på tur.[5]

I et radioprogram[6] betegnede Heise daværende HA-medlem og morder Jørn “Jønke” Nielsen som "psykopat”,[7] hvilket kostede Heise en dom for injurie[8] og 30000 kr.

Politisk overbevisning

Heise var i sin ungdom medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og endda udenlandsk medlem af Freie Deutsche Jugend, den kommunistiske ungdomsorganisation i DDR.[9] Hun var rejseleder i 1978 for danske unge ved sommerlejr i Østtyskland.[10]

Bibliografi

  • Så er det sagt (2001)
  • Hvorfor er børn så besværlige? (2001)
  • Hvorfor elsker man(d) magt
  • Hvorfor skal vi ikke tro, at vi er noget
  • Hvorfor er kvinder så hysteriske
  • Utrolige historier om heksen Branelda (2003)
  • Hvorfor er mænd så kedelige
  • Bare det var mig
  • Læg smerterne på hylden
  • Min tro og mig
  • Selvfølgelig skal hun bo hos mig
  • Kan du nå det?
  • Hvorfor elsker man(d) magt?
  • Lottes operabog

Shows udgivet på DVD

  • Lotte Heise i absolut stormsnakkende topform
  • Østrogen & Skaldyr (2005)

Referencer

  1. ^ Mor & datter: Vi kan skændes, så det brager B.T., 8. juli 2007
  2. ^ "Om Lotte Heise på CMC.dk". Arkiveret fra originalen 11. februar 2007. Hentet 28. marts 2008.
  3. ^ Lotte Heise | lex.dk – Den Store Danske
  4. ^ "Dit hjem i vores hænder". kanal5.dk. 2014. Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 2015-03-24.
  5. ^ Lotte & Jacob på tur af Jacob Haugaard
  6. ^ Advokat uden skrupler | jv.dk
  7. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. maj 2021. Hentet 24. maj 2021.
  8. ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/haer-i-injuriesag-mod-kriminolog
  9. ^ https://www.dr.dk/bonanza/serie/658/ddr-2/70783/ddr-2---det-uaktuelle-nyhedsmagasin
  10. ^ Mikael Busch (2015), Lenz. Stasi-agenten, der blev fanget af fortiden, København: People'sPress, s. 62, ISBN 978-87-7137-282-3, OL 30866592MWikidata Q111922327

Eksterne henvisninger

DanmarkSpire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Artiklen om Lotte Heise kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Medier brugt på denne side