Longthorpe Tower
Longthorpe Tower er et middelalderligt beboelsestårn fra 1300-tallet i landsbyen Longthorpe omkring 3 km vest for Peterborough i Cambridgeshire i England. Det er berømt for sine velbevarede freskoer.
Historie
I begyndelsen af 1300-tallet opførte Robert Thorpe tårnet som en udvidelse af en befæstet herregård.
Thorpe havde tjent sine penge i den lokale Peterborough Abbey, og tårnet har muligvis været et statussymbol for ham.[1] Tårnet har tre etager, og stueetagen var oprindeligt beboelse for Thorpe.[2]
Tårnet er bedst kendt for sine velbevarede vægmalerier fra omkring år 1330.[3] Malerierne viser religiøse, sekulære og moralske emner, og kvaliteten er meget høj for provinsarbejder.[4] De blev kalket over omkring reformationen, men blev genopdaget i 1940'erne.[5] Historikeren Clive Rouse mener, at "der ikke findes sammenlignelige komplette malerier fra et så tidligt tidspunkt i England".[2]
Ejendommen ejes af English Heritage og er en listed building af første grad og et Scheduled monument (fredet bygning).[6]
Se også
- Liste over borge og slotte i England
Referencer
Bibliografi
- Emery, Anthony. (2006) Greater Medieval Houses of England and Wales, 1300–1500: Southern England. Cambridge: Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-58132-5.
- Pettifer, Adrian. (2002) English Castles: a Guide by Counties. Woodbridge, UK: Boydell Press. ISBN 978-0-85115-782-5.
- Pounds, Norman John Greville. (1994) The Medieval Castle in England and Wales: a social and political history. Cambridge: Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-45828-3.
Eksterne henvisninger
|
Koordinater: 52°34′15″N 0°17′13″V / 52.57084°N 0.286863°V