Lommer
- "Lom" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Lom, se Lom (flertydig).
Lommer | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Gaviiformes |
Familie | Gaviidae |
Slægt | Gavia |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Lyden af en lom Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
Lommer (latin: Gaviidae) er en familie af fugle med fem arter, der er udbredt i de nordligste egne af både den ny og gamle verden. De yngler ved ferskvand og trækker mod syd om vinteren.
Familien indeholder kun en enkelt slægt, Gavia, og er den eneste i ordenen Gaviiformes.
Fællestræk
Lommer er en lille velafgrænset gruppe af fugle, der i høj grad er tilpasset livet i vandet. De formår slet ikke at stå eller gå på land. De kan højst skubbe sig lidt frem, mens de ligger på bugen. Lommer dykker derimod fremragende, idet de lydløst glider ned under vandspejlet. De kan blive længe under vandet og tilbagelægge lange strækninger, roende sig meget hurtigt frem alene ved føddernes hjælp. De er også gode flyvere, der dog ofte helst undgår at komme på vingerne, idet de hellere unddrager sig forfølgelse ved at dykke eller svømme bort. De kan kun, og endda med besvær, lette fra vandet, ikke fra landjorden. Stemmen er kraftig og vidtlydende, enten hylende, mjavende eller kaglende.[1]
Lommer yngler i ferskvand, helst ikke for langt fra havet, i små eller store søer med småholme, både i lavlandet og oppe i fjeldene, helst hvor der er dybt vand og stor fiskerigdom med ørreder og lignende. Hvis der mangler tilstrækkelig næring i ynglesøen, flyver de til havs efter fisk.[1]
Klassifikation
- Familie Gaviidae
- Slægt Gavia
- Art Rødstrubet lom, Gavia stellata
- Art Sortstrubet lom, Gavia arctica
- Art Stillehavslom, Gavia pacifica
- Art Islom, Gavia immer
- Art Hvidnæbbet lom, Gavia adamsii
- Slægt Gavia
Noter
- ^ a b R. Hørring (1875 – 1943). Danmarks Fauna. Fugle II. Lomfugle, Stormfugle, Vandhøns, Tranefugle og Vadefugle, side 24-27. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1926. (Copyright udløbet)
Kilder
- Gill, F & D Donsker (Eds). "www.worldbirdnames.org". IOC World Bird Names (v 3.5). 2013. Arkiveret fra originalen 2013-10-15. Hentet 2013-12-28.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Gnome?, Licens: GPL
SVG recreation of Gnome speakernotes.