Logos

Logos er et græsk ord, der betyder "ord", "tale" eller "beretning". I antikkens græske filosofi fik ordet en videre metaforisk betydning. Hos Heraklit og i stoicismen betød det "verdensfornuften" - den kraft eller det princip, der skaber orden og sammenhæng i verden. Logos skaber "kosmos" - den ordnede verden.^[1]

I retorikken er logos den appelform, der bruges, når der appelleres til fornuften.^[2] Den består ofte i en fremførelse af fakta.

Begrebet "pop-logos" bruges om appeller, der tilsyneladende er logosappellerende, men som i virkeligheden ikke er det. Appellen kan f.eks. bestå af intellektuelle ord, som ikke indgår i et sagligt overbevisende argument.

Selve formen i en appel kan understøtte logos, hvis det, der formidles, er godt underbygget, faktuelt og klart opstillet. Logos virker bedst sammen med de andre appelformer.

Et eksempel på et logos-argument: "Man skal dyrke motion, fordi undersøgelser viser, at det er sundt for kroppen."

• Holst, Jonas (2010). Psyke og logos – to tilgange til Aristoteles’ lære om sjælen. Psyke & Logos, 31(1), 15.
• Gyldendals religionsleksikon. Religion/Livsanskuelse. Nordisk Forlag 1998. ISBN 87-00-32564-3

Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.