Logan Sargeant

Logan Sargeant
Sargeant i 2024
Personlig information
Fulde navnLogan Hunter Sargeant
Fødsels­dato31. december 2000 (23 år)
FødestedFort Lauderdale, Florida, USA
StatsborgerUSA USA
Formel 1 karriere
Aktive år2023–2024
År
2023–2024
Team
Williams
Løb
37
Formel 1 statistik
Mesterskab0
Sejre0
Podiet0
Point1
Pole position0
Hurtigste omgang0
Debutsæson2023
Første LøbBahrains Grand Prix 2023
Sidste sæson2024
Sidste LøbHollands Grand Prix 2024
Bedste resultat21. plads i 2023
Eksterne henvisninger
Logan Sargeants hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Logan Hunter Sargeant (født 31. december 2000) er en amerikansk racerkører, som senest kørte for Formel 1-holdet Williams.

Tidlige karriere

Gokarts

Sargeant begyndte sin karriere i gokarts i 2008. Efter at have haft stor succes i USA, flyttede han til Europa for at fremme sin karriere. Han vandt i 2015 CIK-FIA World KF-Junior Championship, og blev her den første amerikaner til at vinde et FIA gokart mesterskab siden 1978.[1]

Formel 4

Sargeant skiftede i 2017 til formelbiler, da han skiftede til Formel 4. Han vandt to ræs i sin debutsæson, og sluttede på trejdepladsen i mesterskabet.[2]

Formula Renault Eurocup

Sargeant kørte i 2018 i Formula Renault Eurocup, hvor han blev fjerdeplads.[3]

Formel 3

Sargeant skiftede i 2019 til Formel 3.[2] Hans debutsæson i serien var dog ikke imponerende, da han sluttede på nittendepladsen.[3]

Han skiftede ved 2020 sæsonen til Prema Racing holdet.[4] Han var med i mesterskabskampen i sæsonen, men måtte i enden nøjes med tredjepladsen.[3]

Sargeant fortsatte i Formel 3 i 2021 sæsonen. Dog han var god nok for Formel 2, så manglede han finansering. Han kørte i sæsonen med Charouz[5], og sluttede på syvendepladsen.[3]

Formel 2

Sargeant rykkede i 2022 op i Formel 2. Han sluttede på fjerdepladsen i sæsonen, hvilket var nok til at give ham de nødvendige superlicens point til at rykke til Formel 1.[6]

Formel 1-karriere

Williams

Sargeant blev i oktober 2021 annonceret som del af Williams akademi.[7]

2023

Williams annoncerede i oktober 2022, at hvis Sargaent kunne opnå de nødvendige point på hans licens, så ville han køre for Williams i 2023 sæsonen. Efter han sluttede på fjerdepladsen i Formel 2 sæsonen, var dette opnået, og han blev valgt til at erstatte Nicholas Latifi hos Williams.[6]

Han debuterede ved Bahrains Grand Prix 2023, og blev hermed den første amerikaner til at starte et Formel 1-løb siden Alexander Rossi ved Brasiliens Grand Prix 2015. Han han sluttede på 12. pladsen ved sit debutræs. Han scorede sit første og eneste point i Formel 1 ved USA's Grand Prix. Han havde ved ræset sluttet på 12. pladsen, men efter Lewis Hamilton og Charles Leclerc begge blev diskvalificeret, så rykkede han op på 10. pladsen, og scorede hermed et enkelt point. Han blev her den første amerikaner til at score point i Formel 1 siden Michael Andretti ved Italiens Grand Prix 1993. Han sluttede sæsonen med et enkelt point på 21. pladsen i mesterskabet.[8]

2024

Det blev i december 2023 annonceret, at Sargaent forlængede med Williams i 2024 sæsonen.[9] Han anden sæson i Formel 1 var dog en skuffelse, og efter en række dyre uheld og uden at have scoret point i sæsonen, så blev det efter Hollands Grand Prix annonceret, at han ville blive erstattet af Franco Colapinto for resten af sæsonen.[10]

Referencer

  1. ^ "America's Sargeant wins world karting title" racer.com. 27. september 2015. Hentet 18. februar 2023.
  2. ^ a b Klein, Jamie. (18. februar 2019) "US youngster Sargeant completes Carlin F3 line-up" motorsport.com. Hentet 18. februar 2023.
  3. ^ a b c d "Logan Sargeant" Driver Database. Hentet 18. februar 2023.
  4. ^ Suttill, Josh. (17. december 2019) "Prema names Logan Sargeant as first driver for 2020 FIA F3 season" Formula Scout. Hentet 18. februar 2023.
  5. ^ Wood, Ida. (4. maj 2021) "Fittipaldi and Sargeant make surprise FIA F3 returns with Charouz" Formula Scout. Hentet 18. februar 2023.
  6. ^ a b "Logan Sargeant: American driver lands Williams F1 seat for 2023 after earning super licence" SkySports. 22. november 2022. Hentet 18. februar 2023.
  7. ^ Smith, Luke. (22. oktober 2021) "Williams adds US driver Sargeant to academy ranks on long-term deal" motorsport.com. Hentet 18. februar 2023.
  8. ^ Haldenby, Nicky. (19. december 2023) "Logan Sargeant's 2023 F1 Season In Statistics" Lights Out Blog. Hentet 28. august 2024.
  9. ^ "Williams Racing announces Logan Sargeant for 2024" Williams Racing. 1. december 2023. Hentet 28. august 2024.
  10. ^ "Williams replace Logan Sargeant with Franco Colapinto for remainder of 2024 F1 season" SkySports. 28. august 2024. Hentet 28. august 2024.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Logan Sargeant NYC (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: JazzyJoeyD, Licens: CC BY-SA 4.0
Logan Sargeant addresses the media at the Williams Racing 2024 Car Reveal at the Puma Flagship Store in New York City.