Lofotr Vikingmuseum

Lofotr Vikingmuseum
Entrance to Lofotr Vikingmuseum.JPG
Indgangsbygningen til museet, der også rummer udstilling
Generelle informationer
TypeKulturhistorie
AdressePrestegårdsveien 59, 8360 Bøstad
Grundlagt1995
Eksterne henvisninger
Lofotr Vikingmuseum

Lofotr Vikingmuseum er et kulturhistorisk museum, der er bygget op omkring en rekonstruktion samt arkæologiske udgravninger fra vikingetiden på øen Vestvågøy i Lofoten i Nordland, Norge. Det ligger i den lille by Borg nær Bøstad i Vestvågøy kommune.[1] Museet er åbent hver dag fra maj til midten af september. Resten af året har det reducerede åbningstider.

Historie

Stolperne indikerer placeringen af stolpehuller fundet ved udgravningen af det oprindelige vikingehus på Borg i Lofoten.

I 1983 fandt arkæologer et høvdingehus fra vikingetiden, som man mener stammer fra år 500. Et samlet skandinavisk forskningsprojekt blev udført på Borg fra 1986-89. Udgravningerne afslørede den største bygning, der nogensinde er fundet i Norge, som stammer fra vikingetiden. Grundplanet måler 83 m i længden 9 meter i højden. Man mener, at området blev forladt omkring år 950.[2][3][4]

Efter udgravningerne var afsluttet var resterne af det store langhus stadig synlige. Det er blevet rekonstrueret lidt nord for udgravningerne, og Lofotr Vikingmuseum åbnede i 1995. Museet inkluderer det rekonstruede hus, der er opført i fuld størrelse, en smedje, flere vikingeskibe, heraf en rekonstruktion af Gokstadskibet i fuld størrelse kaldet Lofotr, tilhørende bådhuse og forskellige reenactmentarrangementer der givet et billede af vikingetiden. Hovedbygningen blev designet af den norske arkitekt Gisle Jakhelln.

Administrationen af museet er placeret i den tidligere præstegård til Borge kirke. I september 2006 blev en planlagt udbyggelse af museet udskudt, som følge af nogle arkæologiske fund, der var omkring 2000 år gamle rester af madlavning og stolpehhuller. Planen var at bygge et stort amfiteater ned i jorden mellem indgangsbygningen og langhuset.[5]

Det rekonstruerede vikingehus.

Lofotr Vikingmuseum har været en del af et EUstøttet samarbejdsprojekt mellem lignende museer i Nordeuropa. Projektet, der hed "Ancient Times", bestod af Middelaldercentret ved Nykøbing Falster i Danmark, det nu nedlagte museum Salvestaden ved Kalmar i Sverige, Slawendorf Passentin i Tyskland og Cesis i Letland.[6][7]

I dag er området udgravet, og nye bygninger er opført på stedet. Det er en del af museets to permanente udstillinger med udstillingshal og biograf. Udstillingshallen huser bl.a. genstande fundet på udgravningerne på stedet. Det udendørs museum er bundet sammen af grusstier, der leder til langhuset, havnen og skibene og de omkringliggende områder.

I 2013 var Langhuset et pitstop i den fjerde del af Amazing Race 23, som er en konkurrence om at rejse jorden rundt.

Lofotr Vikingmuseum blev nomineret til "Årets Museum" i Norge i 2011, og Årets museum i Europa i 2013.[8]

Galleri

Referencer

  1. ^ "Lofotr Vikingmuseum". NRK.
  2. ^ "Excavations". Lofotr - Vikingmuseet på Borg. Arkiveret fra originalen 24. juli 2011. Hentet 2. marts 2014.
  3. ^ "Lofotr Viking Museum at Borg in Lofoten". VisitNorway.com.
  4. ^ "Lofotr" (PDF). Viking Museum at Borg.
  5. ^ "Nye funn kan forsinke utbygging av Lofotr". Kontakt Avisa Nordland.
  6. ^ Ancientimes Arkiveret 17. februar 2016 hos Wayback Machine, kalmar.se, hentet 11/6-2013 (svensk)
  7. ^ 7/11-2006 Kalmar – Fortsatt svårt för Salvestaden, svt.se, hentet 11/6-2013 (svensk)
  8. ^ Vikingmuseum på Lofoten kan bli årets museum 2013 (Webside ikke længere tilgængelig). Mynewsdesk.com. Hentet 2/3-2014

Eksterne henvisninger

Koordinater: 68°14′24″N 13°44′53″Ø / 68.24000°N 13.74806°Ø / 68.24000; 13.74806

Medier brugt på denne side

Chieftains house (reconstruction).jpg
Forfatter/Opretter: Juanjo Marin, Licens: CC BY-SA 2.0
Chieftains house
Entrance to Lofotr Vikingmuseum.JPG
Forfatter/Opretter: Toxophilus, Licens: CC BY-SA 3.0
Ingangen til Lofotr Vikingmuseum
Borg Viking Museum 2009 2.JPG
Forfatter/Opretter: User:Sveter (Please credit as "Petr Šmerkl, Wikipedia" in case you use this outside WMF projects.), Licens: CC BY-SA 3.0
The Viking museum in Borg, Lofoten, Norway.
Guide at Lofotr Vikingmuseum.JPG
Forfatter/Opretter: Toxophilus, Licens: CC BY-SA 3.0
Guide iført vikingedragt på Lofotr Vikingmuseum
Borg Viking Museum 2009 1.JPG
Forfatter/Opretter: User:Sveter (Please credit as "Petr Šmerkl, Wikipedia" in case you use this outside WMF projects.), Licens: CC BY-SA 3.0
The Viking museum in Borg, Lofoten, Norway.
Viking ship "Lofotr".jpg
Forfatter/Opretter: Geir Are Johansen, Licens: CC BY-SA 2.0
Photo : Runar Storeide
Lofotr 03.jpg
Forfatter/Opretter: Por los caminos de Málaga, Licens: CC BY 2.0
Inside Lofotr Viking Museum in Vestvågøy, Norway
Outlined area of the original viking house at Lofotr Vikingmuseum.JPG
Forfatter/Opretter: Toxophilus, Licens: CC BY-SA 3.0
Stolperne indikere placeringen af stolpehuller fundet ved udgravningen af det oprindelige vikingehus på Borg i Lofoten