Liturgiske farver

Kirkeårets liturgiske farver
  1. søndag i advent
 2. s. i advent
 3. s. i advent
 4. s. i advent
 Juleaften
 Juledag
 Sankt Stefan
 Julesøndag
 Nytårsdag
  Helligtrekonger
 1. s. efter helligtrekonger
 2. s. efter helligtrekonger
 3. s. efter helligtrekonger
 4. s. efter helligtrekonger
 5. s. efter helligtrekonger
 Sidste s. efter helligtrekonger
 Septuagesima
 Seksagesima
 Fastelavn
 1. s. i fasten
 2. s. i fasten
 3. s. i fasten
 Midfaste
 Mariæ bebudelsesdag
 Palmesøndag
 Skærtorsdag
 Langfredag
 Påskedag
 2. påskedag
 1. s. efter påske
 2. s. efter påske
 3. s. efter påske
 Store bededag
 4. s. efter påske
 5. s. efter påske
 Kristi himmelfartsdag
 6. s. efter påske
 Pinsedag
 2. pinsedag
  Trinitatis
 1. s. efter trinitatis
 2. s. efter trinitatis
 3. s. efter trinitatis
 4. s. efter trinitatis
 5. s. efter trinitatis
 6. s. efter trinitatis
 7. s. efter trinitatis
 8. s. efter trinitatis
 9. s. efter trinitatis
 10. s. efter trinitatis
 11. s. efter trinitatis
 12. s. efter trinitatis
 13. s. efter trinitatis
 14. s. efter trinitatis
 15. s. efter trinitatis
 16. s. efter trinitatis
 17. s. efter trinitatis
 18. s. efter trinitatis
 19. s. efter trinitatis
 20. s. efter trinitatis
 21. s. efter trinitatis
 Allehelgen
 22. s. efter trinitatis
 23. s. efter trinitatis
 24. s. efter trinitatis
 25. s. efter trinitatis
 26. s. efter trinitatis
 Sidste s. i kirkeåret

Liturgiske farver er et udvalg af farver, som er knyttet til hver helligdag i kirkeåret. Disse kan finde anvendelse på de paramenter (messehagel m.m.) som præsterne bærer under altertjenesten og i kirkens udsmykning på de enkelte dage. Farverne har forskellig symbolsk betydning.

Danmark

I Folkekirken benyttes hvid, rød, grøn, sort og violet således:

  • Hvid (fest og renhed): Store festdage. Den "hvide" farve kan evt. være en gul eller gylden farve
  • Rød (blod og ånd (ild)): Sankt Stefans dag (2. juledag) og i pinsen
  • Grøn (håb, vækst): Dage uden specielt præg (Hellig tre konger- og trinitatistiden)
  • Sort (sorg): Begravelser og på langfredag
  • Violet (bod): Advents- og fastetiden samt Store Bededag.

De søndage, der indleder en længere periode (1. søndag i advent, helligtrekongersdag og Trinitatis søndag), kan opfattes enten som hvide festdage[1][2] eller som en del af de perioder, der følger bagefter (henholdsvis violet og grøn).[3]

Norge

I Den norske kirke bruges rød, hvid, grøn og violet efter følgende regler:

  • Rød: Kristi lidelsesfester og pinse
  • Hvid: Påske og jul, bryllup, dåb, konfirmation (ved de to sidste kan også kirkeårstidens farve bruges)
  • Grøn: Det almindelige kirkeår
  • Violet: Faste- og adventstiden, begravelser, skriftemål, sørgegudstjenester

Referencer

  1. ^ Liturgisk cirkel, Selskabet for Kirkelig Kunst, arkiveret fra originalen 4. marts 2017, hentet 1. december 2019
  2. ^ Ole Brinth, Helle Christiansen og Marianne Christiansen (2005), Året og dagen. Liturgisk håndbog II, København: Forlaget Anis, s. 50, 84, 121
  3. ^ Nana Hauge (31. juli 2007), Det betyder kirkeårets farver, Kristendom.dk, arkiveret fra originalen 31. august 2019, hentet 1. december 2019
KristendomSpire
Denne artikel om kristendom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Cruz template.svg
Forfatter/Opretter: Urutseg, Licens: CC BY-SA 3.0
Christianity stub
Golden Christian Cross.svg
Forfatter/Opretter: Skriplerio, Licens: CC0
It is created in Inkscape, in A4 size (approximately letter size).