Litomyšl Slot

UNESCO Verdensarvsområde
Litomyšl Slot
Renaissanceslottet i Litomyšl
LandTjekkiet Tjekkiet
TypeKultur
Kriterium(ii)(iv)
Reference901
RegionEuropa
Indskrevet1999
Oversigtskort

Litomyšl Slot er et af de største renæssanceslotte i Tjekkiet. Det ejes af den tjekkiske stat, og er beliggende i centrum af byen Litomyšl og blev erklæret på UNESCOs verdensarvsliste i 1999. Litomyšl Slot er et fremragende eksempel på en arkadeborg,[1] en type bygning, der først blev udviklet i Italien og modificeret i de tjekkiske lande for at skabe en udviklet form af særlig arkitektonisk kvalitet.[2] Højbarokke detaljer blev føjet til dette slot i det 18. århundrede.[3]

Historie

Byen Litomyšl udviklede sig i det 13. århundrede på handelsruten mellem Bøhmen og Mähren. I 1568 startede arbejdet med opførelsen af slottet, overvåget af Jan Baptista Avostalis og hans bror Oldřich.[2] I 1580 var det meste af bygningen blevet bygget. Slottet tjente som domæne for Pernštejn-familien fra 1567 indtil husets sidste medlem, Frebonie, døde i 1646.[4] Den berømte tjekkiske komponist Bedřich Smetana blev født i 1824 på Bryggeriet, en tilhørende bygning, ved siden af slottet.[4]

I slutningen af 1700-tallet blev slottets interiør og grund restaureret i senbarokstil og er stadig bevaret i dag.[2]

Beskrivelse

Selve slottet har tre etager og har fire fløje arrangeret asymmetrisk.[2] Den største er vestfløjen, mens den mindste er sydfløjen, et to-etagers arkadegalleri, der lukker sig om en firkantet gårdhave. Arkade- og krydshvælvingen fortsætter rundt om denne gårdhave. Den østlige fløj rummer slotskapellet, og den vestlige fløj rummer et teater, med scenedekorationer, maskineri og auditorium bevaret intakt.[2]

Ud over slottet er der flere tilhørende bygninger, herunder Bryggeriet, der ligger syd for den større, udvendige gårdhave og oprindeligt er designet med sgraffito-dekorationer for at komplementere slottet.[4] Efter en brand i 1726 blev den ombygget af den berømte barokarkitekt František Maxmilián Kaňka.[2] Der er også en park i engelsk stil og en barokpavillon på slottets område.[2]

Referencer

  1. ^ "Chateau and chateau complex in Litomyšl". Czech Tourism. Hentet 2017-04-13.
  2. ^ a b c d e f g "Litomyšl Castle". UNESCO World Heritage (engelsk). United Nations Educational, Scientific, and Cultural Organization. Hentet 2017-04-13.
  3. ^ "Litomyšl Castle". Národní Památkový Ústav. Hentet 2017-04-13. (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ a b c Litomyšl Castle (PDF) (Rapport). United Nations Educational, Scientific, and Cultural Institute. Hentet 6. juni 2021.

Medier brugt på denne side

Czech Republic adm location map.svg
(c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de
Location map of the Czech Republic
Litomyšl (Leitomischl) chateau - by Pudelek.jpg
Forfatter/Opretter: Pudelek, Licens: CC BY-SA 4.0
Chateau Litomyšl (Leitomischl), Czech Republic