Listeriose

Listeriose
Klassifikation
Listeria monocytogenes PHIL 2287 lores.jpg
Listeria monocytogenes
Information
NavnListeriose
Opkaldt efterJoseph Lister,
Listeria Rediger på Wikidata
Medicinsk fagområdeperinatologi,
infektionsmedicin,
obstetrik og gynækologi,
neonatologi Rediger på Wikidata
SKSDA32
ICD-10A32
ICD-9027.0
DiseasesDB7503
MedlinePlus001380
eMedicinemed/1312 ped/1319
ICD-9-CM027.0 Rediger på Wikidata
Patientpluslisteriosis Rediger på Wikidata
MeSHD008088 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
  • v
  • d
  • r

Listeriose er en fødevarebåren sygdom forårsaget af listeria-bakterien Listeria monocytogenes. Det er en sjælden men alvorlig sygdom. Sygdommen kan ramme både mennesker og andre dyr.

Symptomer

Efter en infektion med Listeria monocytogenes kan der opstå symptomer.[1] Inkubationstid er oftest 7–21 dage, men angives mere bredt til at være 1 til 70 dage.[2] Symptomerne kan være varierende: "feber, muskelsmerter, hovedpine, træthed og neurologiske symptomer"[1] samt diarré, der dog er sjælden.[1][3] Som regel optræder sygdommen med influenza-lignende symptomer, men i de alvorlige tilfælde ses den som hjernehindebetændelse og blodforgiftning med påvirket almentilstand og bevidsthed.[1]

Årsag

Sygdomme skyldes bakteriel infektion med Listeria monocytogenes,[1] der hovedsageligt smitter mennesker gennem mad.[2] Denne bakterie er udbredt. Den findes "i jorden, på planter, i tarmen hos dyr og mennesker og i produktionsmiljøer."[3] I visse sjældne tilfælde skyldes listeriose bakterien Listeria ivanovii.[4]

Sygdommen forekommer tilsyneladende oftest som sporadiske tilfældig udbrud,[1] men enkelte gange kan mistanke om årsagen til listeriose-udbrud rettes mod specifikke produkter fra fødevarevirksomheder, som for eksempel et måltid bøf stroganoff[5] eller et parti rullepølser.[2]

Diagnose

Statens Serum Institut. I Danmark kan de foretage listeriose-diagnose.

Ved mistanke om listeriose ud fra symptomerne kan prøver indsendes til et laboratorium. I Danmark kan prøver indsendes via laboratoriemeldesystemet til Statens Serum Institut, hvor de blandt andet benytter pulsfelt gelelektroforese til diagnose.[6] Siden 2013 har Statens Serum Institut også anvendt genom-sekventering til at undersøge sygdommen.[2][7]

I Danmark bliver listeriose hos mennesker klassificeret med diagnosekode "DA32" og de forskellige undertyper med et ekstra tal og eventuelt bogstav, f.eks. "DA320" for "listeriose i huden" og DA321 for "listeriose i centralnervesystemet".[8] Tilsvarende findes der internationalt ICD-10 systemet hvor listeriose rubriceres under "andre bakterielle sygdomme" som "A32".[9]

Forebyggelse

Undersøgelse af tank hos en isfabrik for bakterier, specielt Listeria monocytogenes.
Foto: Food and Drug Administration

For at forebygge listeria anbefaler Fødevarestyrelsen at man man ikke spiser mad der har overskredet "sidste anvendelsedato", at køleskabets temperatur holdes under 5 grader, at man sørger for god køkkenhygiejne og at man erindrer mad med åbnet emballage har kortere holdbarhed.[10] Mens bakterien kan formere sig ved køleskabstemperatur, kan den slås ihjel ved tilstrækkelig opvarmning.[6]

Behandling

Ampicillins kemiske opbygning.

Som ved andre bakterieinfektioner behandles listeriose med antibiotika.[1] Den kan behandles med ampicillin, mens bakterien er resistent overfor cephalosporiner.[6]

Epidemiologi

I Danmark har der været 40–100 rapporterede tilfælde hos mennesker om året.[3] Fra at antallet havde ligget på omkring 50 eller under var der en markant stigning af tilfælde i 2009. Lignende stigning er også set i andre europæiske lande.[6]

Dødeligheden er i et studie angivet til 29%.[11]

Udbrud

I Danmark var der mellem 5. og 11. maj 2009 et udbrud af listeriose. Otte patienter mellem 44 og 94 år blev testet positiv og to af dem døde. Udbruddet blev sporet til et måltid med Bøf Stroganoff fremstillet den 18. april 2009 af et cateringfirma.[5]

I 2013 og 2014 var der udbrud af listeriose, hvor Statens Serum Institut knyttede 20 patienter til samme type listeria-bakterie: type MLST224. Af disse 20 patienter døde 12, men det er usikkert om dødsfaldene kunne tilskrives listeria da patienterne samtidig havde alvorlige underliggende sygdomme. Listeria-bakterien kunne genfindes hos en fødevarevirksomhed i et parti rullepølser, og efter at nye prøver også var positive for listeria lukkede Fødevarestyrelsen virksomheden og iværksatte en tilbagetrækning af virksomhedens produkter.[2] Der var tale om produkter såsom rullepøse, brunchpølser, røget medister og lammekølle, der havde været solgt i detailforretninger ud over landet.[12]

Andre lande har også set udbrud: I USA har Centers for Disease Control and Prevention (CDC) konstateret listeriose-udbrud i 2011, 2012, 2013 og 2014 linket til enten meloner og mejeriprodukter.[13] CDC fandt at udbruddet i 2011 omfattede 146 inficerede personer, hvoraf 30 døde.[14]

Henvisninger

  1. ^ a b c d e f g Bjarne Ørskov Lindhardt (1. august 2012). "Listeriose". Sundhed.dk.
  2. ^ a b c d e "Listeria udbrud – mistænkt kilde kødpålæg". Statens Serum Institut. 12. august 2014.
  3. ^ a b c "Listeria". Fødevarestyrelsen.
  4. ^ John G. Bartlett. "Listeria Monocytogenes". Unbound Medicine.
  5. ^ a b "Tre fødevarebårne udbrud i 2009". Statens Serum Institut.
  6. ^ a b c d "Stigning i antal tilfælde af listeriose i 2009". EPI-NYT. 20. januar 2010.
  7. ^ Kåre Mølbak (24. november 2014), "Helgenomsekventering: et gennembrud for overvågning af listeriainfektioner?", Ugeskrift for Læger, 176 (48), PMID 25430577, Wikidata Q57230851 (betalingsmur)
  8. ^ "Diagnosekoder & operationskoder".
  9. ^ "Listeriosis".
  10. ^ "Sådan undgår du at blive syg af listeria". Fødevarestyrelsen. 12. august 2014. Arkiveret fra originalen 2. september 2014. Hentet 13. august 2014.
  11. ^ Fleming DW; Cochi SL; MacDonald KL; Brondum J; Hayes PS; Brian D. Plikaytis; Holmes MB; Audurier A; Claire V. Broome; Reingold AL (1. februar 1985), "Pasteurized milk as a vehicle of infection in an outbreak of listeriosis", New England Journal of Medicine, 312 (7): 404-407, doi:10.1056/NEJM198502143120704, PMID 3918263, Wikidata Q34195087
  12. ^ "Den aktuelle Listeria-sag". Fødevarestyrelsen. Arkiveret fra originalen 13. august 2014. Hentet 13. august 2014.
  13. ^ Listeria Outbreaks | Listeria | CDC
  14. ^ "Multistate Outbreak of Listeriosis Linked to Whole Cantaloupes from Jensen Farms, Colorado". Centers for Disease Control and Prevention. 8. december 2011.
LægevidenskabSpire
Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Nuvola Red Plus.svg
Forfatter/Opretter: Anomie, Licens: LGPL
Red plus symbol in a circle, based on Image:Nuvola apps kcmdrkonqi.png
Examining Blending Tanks (FDA 070) (8265000882).jpg

FDA investigator Rose Bucey is shown in this 1988 photo examining the blending tanks of a large ice cream plant. Looking for bacteria, she focuses on listeria monocytogenes in the midst of a series of disease outbreaks throughout the 1980s linked with the bacteria.

For more information about FDA history, visit www.fda.gov/AboutFDA/WhatWeDo/History/default.htm
Statens Serum Institut hovedbygning.JPG
Forfatter/Opretter: Froztbyte, Licens: CC BY-SA 3.0
Statens Serum Institut - Hovedbygningen af det originale serum institut i Danmark bygget i 1902 er repræsenteret i Statens Serum Instituts logo og lokaliseret på Amager, København. Set fra den nordøstlige side fra Amagerbro Boulevard.
Listeria monocytogenes PHIL 2287 lores.jpg
Electron micrograph of a flagellated Listeria monocytogenes bacterium, Magnified 41,250X. Listeria monocytogenes is the infectious agent responsible for the food borne illness Listeriosis. In the United States, an estimated 2,500 persons become seriously ill with listeriosis each year. Of these, 500 die. Typical size of Listeria: rods 0.4 by 1 to 1.5 µm
Ampicillin Structural Formulae V.1.svg
Ampicillin_Structural_Formulae