Lis Starcke

Lis Starcke
Medlem af Folketinget
valgt i Københavns Amtskreds
Embedsperiode
15. februar 1977 – 8. december 1981
Personlige detaljer
FødtElisabet Baltzer Kristoffersen
Politisk partiDanmarks Retsforbund
Ægtefælle(r)Viggo Starcke (g. 1935)
Links
Biografi på folketinget.dk

Lis Starcke (født 30. juli 1909 i Nykøbing Falster, død 12. december 1998[1]) var en dansk fysioterapeut og politiker. Hun var medlem af Folketinget for Danmarks Retsforbund fra 1977 til 1981.

Starcke blev født Elisabet Baltzer Kristoffersen 30. juli 1909 i Nykøbing Falster som datter af boghandler Viggo Kristoffersen og hustru Elisabeth Kristoffersen.[2] Hun blev student fra Nykøbing Katedralskole i 1927 og gik på Statens Gymnastikinstitut 1928-29 og blev uddannet fysioterapeut på Lunds Kursus 1929-31. Starcke underviste i gymnastik, gymnastikteori, patologi og sygegymnastik på Junkers Gymnastikinstitut i Silkeborg 1931-35.[1] Hun blev gift 2. september 1935 med Viggo Starcke[2] som senere blev minister og folketingsmedlem.

Starcke var medlem af Danmarks Retsforbunds forbundsråd 1948-73 og igen 1976-78. Hun var byrådsmedlem i Lyngby-Taarbæk Kommune 1950-54 og folketingskandidat fra 1947. Hun blev valgt til Folketinget i Københavns Amtskreds ved valgene i 1977 og 1979 og var medlem fra 15. februar 1977 til 8. december 1981. I oktober 1974 var hun midlertidigt medlem af Folketinget som stedfortræder for Poul Westergaard.[1]

Lis Starcke skrev bogen Sygegymnastikken i udvikling, Massageforeningens 25-års jubilæum.[1]

Referencer

  1. ^ a b c d Lis Starcke (DR), Folketinget, 1. februar 2022, hentet 31. december 2022
  2. ^ a b Kontraministerialbog (kirkebog) for Nykøbing Falster Sogn, ægteviede 1919-1939, s. 239 – via sa.dk