Linnés seksualsystem

Clavis Systematis Sexualis (Nøgle til seksualsystemet) i den første udgave af Systema Naturae.

Linnés seksualsystem er en klassifikation af alle planter – eller rettere alle organismer som ikke er dyr – i 24 grupper ("klasser"). Systemet blev første gang publiceret 1735 i hans Systema Naturae og vandt umådelig indflydelse. Spor af systemet fandtes stadig i det 20. århundredes skolefloraer (fx Elisabeth Trydes fra 1930) og i hovednøglen i Rostrups flora, i hvilken man skulle starte med at tælle støvdragere i blomsten. Linnés system er for længst forældet, idet moderne systematik følger fylogeniske principper, altså forsøger at lade inddelingen afspejle evolutionens forløb. Det var ikke Linnés hensigt at skabe et naturligt system. Han ville derimod lave et praktisk system.

Linnés seksualsystem

Clavis Systematis Sexualis i 10. udgave af Linnés Systema Naturae.

Georg Dionysius Ehrets tavle Caroli Linnaei Classes Sive Literae fra førsteudgaven af Systema Naturae.

Senere udgave af Ehrets tavle. ”Lugdunum Batavorum (Leiden i Holland) 1736” henviser til trykkested og –år for den oprindelige udgave.

Linné baserede inddelingen i klasser på tilstedeværelsen og antallet af hanlige kønsorganer (støvdragere) samt eventuelle sammenvoksninger af disse. Først afgjorde tilstedeværelsen eller fraværet af kønsorganer om arten var fanerogam (frøplante) eller kryptogam. Fanerogamerne deltes så i arter med tvekønnede blomster og arter med énkønnede blomster, og de første efter antallet af støvdragere (1, 2, 3, ..., 10, 12, mange) med særlige klasser for arter med sammenvoksede støvdragere. Hver klasse kunne efterfølgende underinddeles efter antallet af frugtanlæg eller grifler. For eksempel hører Paeonia med talrige støvdragere og to frie karpeller til Klasse XIII Polyandria, ordenen Digynia.

Linné fik den tyske botaniker og plantetegner Georg Dionysius Ehret til at lave en anskuelsestavle af sit system. Det skete allerede mens Linné studerede i Holland. I tabellen herunder bruges Ehrets tegninger.

Forplantningsorganer tydeligt erkendbare
	Monoclinia[1] - Støvdragere og frugtanlæg i samme blomst
		Støvdragere frie
			Alle støvdragere lige lange
				I. Monandria – 1 støvdrager Monogynia, Digynia fx Canna
				II. Diandria – 2 støvdragere Monogynia, Digynia, Trigynia fx Olea, Piper
				III. Triandria – 3 støvdragere Monogynia, Digynia, Trigynia fx Crocus, Iris
				IV. Tetrandria – 4 støvdragere Monogynia, Digynia, Tetragynia fx Protea, Hamamelis, Ilex
				V. Pentandria – 5 støvdragere Monogynia, Digynia, Trigynia, Tetragynia, Pentagynia, Polygynia fx Primula, Stapelia
				VI. Hexandria – 6 støvdragere Monogynia, Digynia, Trigynia, Tetragynia, Polygynia fx Bromeliaceae, Oryza
				VII. Heptandria – 7 støvdragere Monogynia fx Trientalis
				VIII. Octandria – 8 støvdragere Monogynia, Digynia, Trigynia, Tetragynia, Polygynia fx Acer
				IX. Enneandria – 9 støvdragere Monogynia, Trigynia, Hexagynia fx Laurus
				X. Decandria – 10 støvdragere Monogynia, Digynia, Trigynia, Pentagynia, Decagynia fx Dianthus, Silene, Oxalis
				XI. Dodecandria – 12 støvdragere Monogynia, Digynia, Polygynia fx Sempervivum
				XII. Icosandria – flere end 12 støvdragere på et ringformet fæste Monogynia, Digynia, Trigynia, Tetragynia, Pentagynia, Polygynia fx Prunus
				XIII. Polyandria – flere end 12 støvdragere tæt under frugtanlægget Monogynia, Digynia, Trigynia, Tetragynia, Pentagynia, Hexagynia, Polygynia fx Papaver, Paeonia, Reseda
			Støvdragere af forskellig længde
				XIV. Didynamia (tomægtige) – 4 støvdragere, hvoraf 2 er længere end de andre Gymnospermia, Angiospermia, Polypetala fx Thymus
				XV. Tetradynamia (firmægtige) – 6 støvdragere, hvoraf de 4 er længere end de 2 Siliculosa, Siliquosa fx Brassica
		Støvdragere sammenvoksede indbyrdes eller med frugtanlægget
				XVI. Monadelphia – støvtråde sammenvoksende til én gruppe, støvknapper frie Pentandria, Decandria, Polyandria fx Geranium, Hibiscus
				XVII. Diadelphia – støvtråde sammenvoksende til to grupper, støvknapper frie Hexandria, Octandria, Decandria fx Lathyrus
				XVIII. Polyadelphia – støvtråde sammenvoksende til tre-flere grupper, støvknapper frie Pentandria, Icosandria, Polyandria fx Citrus, Hypericum
				XXIV. Syngenesia – støvtråde frie, støvknapper sammenvoksende til et rør Polygamia aequalis, Polygamia superflua, Polygamia frustranea, Polygamia necessaria, Monogamia fx Asteraceae, fx Taraxacum
				XX. Gynandria– støvdragere sammenvoksende med frugtanlægget Diandria, Triandria, Tetrandia, Pentandria, Hexandria, Decandria, Polyandria fx Orchidaceae, Passifloraceae, Arum
	Diclinia[2] - Støvdragere og frugtanlæg i forskellige blomster
				XXI. Monoecia – sambo (= enbo) Monandria, Triandria, Tetrandia, Pentandria, Hexandria, Polyandria, Monadelphia, Polyadelphia, Syngenesia fx Najas, Sparganium, Pinus, de fleste arter af Carex
				XXII. Dioecia – særbo (= tvebo) Didandria, Triandria, Tetrandia, Pentandria, Hexandria, Octandria, Enneandria, Decandria, Icosandria, Polyandria, Monadelphia, Syngenesia, Gynandria fx Salix, Cannabis, Taxus, Silene dioica
				XXIII. Polygamia – tvekønnede og énkønnede blomster på samme plante (gynodiøci og androdiøci ved henholdsvis ♀+tvekønnede og ♂+tvekønnede) Monoecia, Dioecia, Trioecia fx Musa
Forplantningsorganer ikke tydeligt erkendbare
				XXIV. Cryptogamia Plantae, Filices, Musci, Algae, Fungi, fx Ficus, bregner, mosser, alger, svampe

Etymologi

Linné sammensatte sine navne for klasserne af ord og orddele fra de klassiske sprog græsk og latin, præcis som i navngivningen af planter og dyr. Vigtigst var naturligvis talordene, hvor de græske blev valgt. Således er for eksempel navnet på klassen Triandria dannet af tri – ”tre” – og andria – ”hanlig” (andros – mand).

Noter

• Carl von Linné: Systema Naturae. 1. udgave, Leiden, 1735.
• Snoeijs, Pauline (2007) Linnés brudkammare. Artéa Förlag AB, 240 sider.