Limfjordsporter

En flaske LimfjordsPorter på stranden

LimfjordsPorter er en øl fra Thisted Bryghus af typen porter. Det er en mørk øl, der brygges på en blanding af forskellige ingredienser som karamel- og røgmalt samt engelsk lakrids. Den har en alkoholprocent på 7,9.

Historie

LimfjordsPorter blev oprindeligt brygget af bryggeriet Urban i Aalborg. Da dette lukkede i 1986, blev Limfjordsporter-navnet og opskriften[1] købt af brygmester Peter Klemmensen på Thisted Bryghus, som i 1989 lancerede Thisteds LimfjordsPorter. Dette var en ny øl, der var baseret på syv års eksperimenter. Udviklingen fortsatte kontinuerligt, og først i 1997 besluttede Klemmensen sig for, at han ikke yderligere kunne forbedre produktet, som på dette tidspunkt var blevet hans egen favoritøl.[2] på 7,9%.

Varianter

I 2015 lancerede Thisted Bryghus en "limited edition" ved navn LimfjordsPorter Lakrids, hvor mængden af lakrids i følge Thisted Bryghus var fordoblet. I 2016 annoncerede Thisted Bryghus, at LimfjordsPorter Lakrids ville blive sat i produktion.

I 2016 indgik Thisted Bryghus og Mikkeller et samarbejde om en LimfjordsPorter ved navn "Beer Geek LimfjordsPorter".[3]

Andre navne

LimfjordsPorteren er almindeligvis kendt som Øllets Gentleman. Ofte forkortes øllen bare LFP, hvilket for eksempel er navnet på fansiden for øllen på Facebook.

Referencer

  1. ^ Nyhedsbrevet - Troldmanden fra Thy har fået fred, Thisted Bryghus 19. Maj 2021
  2. ^ Limfjords Porter, Thisted Bryghus. Besøgt 14. juli 2013
  3. ^ "Thisted Bryghus laver ny øl og starter eksport til udlandet, Limfjord Update". Arkiveret fra originalen 24. april 2016. Hentet 8. april 2016.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Limfjordsporter (8660813396).jpg
Forfatter/Opretter: cyclonebill from Copenhagen, Denmark, Licens: CC BY-SA 2.0
Limfjordsporter