Limbek
Limbek er en slesvigsk uradelslægt. Den menes at have sit navn fra landsbyen Limbek ved Rendsborg. Slægten uddøde 1562.
Våben
Slægtens våben var to blå skråbjælker i sølv-felt, på hjelmen en busk af vekselvis hvide og blå strudsfjer, der i sigiler fra det 14. århundrede som hosstående våbenafbildning viser, ses i stærkt stiliseret skikkelse; men senere var hjelmtegnet ofte 10 a 13 faner. I nyere våbenbøger er det to vesselhorn, hver delt fire gange af vekselvis sølv og blåt.
Historie
Blandt slægtens kendte er Hartvig Limbek, som ca. 1400 dræbte Albret Rytter Skeel på Jerlev Herredsthing, og den mægtige drost Claus Limbek (Nicolaus Mulerch).
I 1300-tallets anden halvdel havde slægten herredømmet over Trøjborg, Tørning og Søgård, samt et antal mindre godser.[1]
Slægtens sidste mand Claus Hartvigsen Limbek døde sindssyg 1562.
Slægtens Limbek ejendomme
Ejendomme der har været i slægtens Limbek besiddelse gennem tiderne.
- Gram Slot
- Boller
- Selchausdal
- Nebbegård
- Møgelkær
- Hverringe
- Langholt Hovedgård
- Merringgaard
- Hald Hovedgård
- Skinkelsborg
Referencer
- ^ "Limbek, Slægten". Grænseforeningen. 22. november 2013. Arkiveret fra originalen 9. juli 2021. Hentet 2021-06-30.
Kilder
- Danmarks Adels Aarbog, XIX, 1902
- Dansk biografisk Leksikon. XIV side 23
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Slaunger, Licens: CC BY-SA 3.0
Hald Hovedgård, nordlige facade
Forfatter/Opretter: PodracerHH, Licens: CC BY 3.0
Gram Slot set fra Nordvest
Coat of arms of the Limbek family